Randers overhaler AGF?

Forside Fora Off-Topic Randers overhaler AGF?

Viser 11 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #39946
      Stauning
      Bruger

      Set over de sidste 12 sæsoner er de to klubber umiddelbart meget lige: Randers med en gennemsnitlig placering på 10,9 og AGF med 9,5.

      Randers har i perioden haft 5 sæsoner i 1.div og AGF 'kun' 2.
      I samme periode har Randers dog været i pokalsemifinalerne 2 gange og derudover vundet pokalen en gang. Randers har spillet 16 EC kampe og vundet 8, AGF 2 og 0
      I de seneste 7 sæsoner er AGF kun blevet bedre placeret end Randers en gang.

      Randers spiller til efteråret på et moderne fodboldstadion med plads til 12.000 (10.000 siddende). AGF spiller på et åbent atletikstadion med plads til 19.500 siddende. AGF har haft til tilskuergennemsnit på ca 10.000 de seneste år, Randers har ligget på ca. 5.000

      Randers har haft en fornuftig økonomi trods den seneste nedrykning. AGF har ikke præsteret et overskud i nyere tid og bøvler stadig med driften af Atletion anlægget.

      På talentsiden virker AGF heldigvis til at være kommet foran Randers, men på mange andre fronter virker Randers til at være tættere på AGFs målsætning om at være vestdanmarks førende klub.

      Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år. For fodbolden i Østjylland vil det være fantastisk hvis begge klubber kan etablere sig i top 6 – men er det realistisk?

    • #39947
      Henze05
      Bruger

      Har ikke lige kunne finde regnskabet fra Randers FC, men i 2012 havde de et halvårsregnskab på minus 8 millioner. Her i 2013 havde AGF et på 4.8 mio. Økonomien i AGF ser bedre ud end i de sidste mange år, så det er da på vej fremad.

      Jeg tvivler på, at Randers FC nogensinde på den lange bane, vil blive større end AGF. Først og fremmest har de ikke nok tilskuere i området i modsætning til Aarhus.

      Grundet den store fanbase, traditioner og AGF's størrelse, vil man automatisk også være mere interessant for større spillere, end lige netop Randers.

      Jeg tror kun det er et spørgsmål om tid, før AGF etablerer sig i top/midt af Superligaen, mens Randers skiftevis vil toppe eller floppe.

    • #39948

      Enig med Henze05. Randers FC vil til tider (som i denne sæson) klare sig bedre end AGF, og jeg er overbevist om, at Randers FC vil etablere sig i Superligaen, som f.eks. SIF har gjort det.

      På godt og ondt er Randers FC en fusionsklub med nogle ganske få år på bagen. De har ikke en etableret fanbase som AGF (og AaB, OB og Brøndby). Der er ikke en fasttømret historie. Klubben har noget goldt over sig – som andre fusionklubber uden tradition – som f.eks. FCM og FCN.

      Randers FC vil ikke over en længere periode have flere tilskuere end AGF, vil sværere ved at tiltrække spillere og sponsorere, det er ikke en så "interessant" historie som AGF.

      Prøv at tænk på, hvad der ville blive skrevet i aviser og talt om på gamle og sociale medier, hvis AGF havde præsteret som Randers FC i denne sæson. Med Randers er det kun en skuldertrækning.

      Så AGF har fortsat fat i den lange ende, selvom Randers FC gør det flot i denne sæson.

      Jeg har en negativ vurdering af Randers FC (næsten på linje med Brøndby), men jeg kan godt se det charmerende i, hvis Randers FC og AGF begge etablerer sig i top-6, og måske i en sæson kæmper om at være 1. udfordrer til FCK.

      Og jeg er også stor nok til at lette anerkendende på hatten for deres flotte sæson indtil videre.

    • #39949
      vieri
      Bruger

      Randers kommer til at klare sig bedre end AGF i denne sæson og det vil gentage sig igen fra tid til anden . Men potentialet for succes på sigt er milevidt større i AGF end i Randers .

      Økonomisk og omsætningsmæssigt er vi en langt større klub end Randers , og vores ungdomsafdeling er lysår foran deres . Så sålænge vi har en kompetent ledelse og bestyrelse i AGF , der sætter tæring efter næring og ikke træffer forhastede beslutninger af økonomisk og sportslig karakter , så ser fremtiden lysere ud i AGF end den gør i Randers .

    • #39950

      Stauning skrev:Randers har haft en fornuftig økonomi trods den seneste nedrykning.

      Fundet via en hurtig søgning på randersfc.dk, tallene er koncernniveau:

      2011/ 2012 -8 mio. kr. http://www.randersfc.dk/index.php?side=6756
      2010/ 2011 6.5 mio. kr. http://www.randersfc.dk/index.php?side=5809
      2009/ 2010 -4.5 mio. kr. http://www.randersfc.dk/index.php?side=4765
      2008/ 2009 -2.5 mio. kr. http://www.randersfc.dk/index.php?side=4124

      Jacob Nielsen skal have at han er god til at sælge spillere, jeg tør ikke tænke på hvordan deres tal så ud uden de salg han har foretaget.

    • #39951
      AstonVilla
      Bruger

      Det er da også yderst fornuftige tal, hvis man sammenligner med koncernen Aarhus Elite!

      2011/12 Randers: -8 mio. kr. AGF -15,3 mio. kr.
      2010/11 Randers: +6,5 mio. kr. AGF -34,8 mio. kr.
      2009/10 Randers: -4,5 mio. kr. AGF -25,3 mio. kr.
      2008/09 Randers: -2,5 mio. kr. AGF -43,5 mio. kr.

      Total for de seneste fire år er et minus til Randers på 8,5 mio. kr., men det er jo ingenting sammenlignet med AGF's gigantiske minus på 118,9 mio. kr.!!!

      Ærlig talt – jeg giver nul og niks for den evige snak om, at AGF har en flot historie, potentialet er der og skal bare udnyttes osv. osv. Resultaterne skabes jo ikke ud fra, hvad der ligger af potentiale i byen og oplandet men ud fra sejre og titler.

      Hvis en østjysk skoledreng i dag skal vælge sit hold, er han da ligeglad med, om AGF har vundet et mesterskab i 1986 og yderligere fire tilbage i 50'erne og 60'erne… Så er det nutiden, der tæller, og i min optik er Randers foran AGF, både hvad angår resultater, ledelse, faciliteter m.v. Jeg er glad for, jeg selv har oplevet resultater i AGF tilbage i 90'erne, for var det i dag. jeg skulle vælge hold, var det nok desværre ikke blevet AGF, der må se sig overhalet af andre – og de bliver ikke Vestdanmarks nr. 1 ved at snakke…

    • #39952
      Stauning
      Bruger

      Det er sandt at det er nutiden der tæller og AGF har præsteret meget lidt de sidste mange år. Faktisk er vi i gang med den længste metaltørke i klubbens historie. 16 år uden medaljer, det er aldrig sket før. Absolut intet lige nu tyder på at AGF vil kunne blande sig i medaljekampe inden for de næste par år.
      Aarhus som en stor fodboldby er desværre en illusion – i to årtier i træk har vi kun set middelmådige kampe og elendig ledelse af AGF.

    • #39953
      AltidHvid
      Bruger

      Stauning skrev:
      Det er sandt at det er nutiden der tæller og AGF har præsteret meget lidt de sidste mange år. Faktisk er vi i gang med den længste metaltørke i klubbens historie. 16 år uden medaljer, det er aldrig sket før. Absolut intet lige nu tyder på at AGF vil kunne blande sig i medaljekampe inden for de næste par år.
      Aarhus som en stor fodboldby er desværre en illusion – i to årtier i træk har vi kun set middelmådige kampe og elendig ledelse af AGF.

      …..men så er det jo fantastisk godt skuldret at vi suverænt er den 3. mest populære klub i landet…..3-4 år med success og vi vil indtage minimum en 2. plads på den liste
      ….jo, hovmod står for fald. Men jeg tror på det jeg skriver!

    • #39954
      ACDC
      Bruger

      En sejr på søndag ville være første skridt på vej mod at være østjyllands nr. et 😉

    • #39955
      Stauning
      Bruger

      Syv måneder senere: Randers FC er stadig Østjyllands nr 1 og slutter 2013 af med en (lidt heldig) sejr.

      AGF – slutter 2013 af med en dobbelt ydmygelse og flere ubesvarede spørgsmål end godt er.

    • #39956
      Stauning
      Bruger

      Så er det igen tid til status efter sæson 13/14.
      Randers har nu desværre cementeret positionen som Østjyllands nr 1 her i 2010erne.
      En lidt vaklende sæson for hestene men de overlever rimelig sikkert i toppen af bunden. AGF må lidt overraskende ned og igang med en stor udskiftning.
      Jeg vil gætte på en endnu en midterplacering til hestene i 14/15, og en top 4 placering i 1. division til AGF (måske med lidt held en oprykning).

    • #39957
      jan_F
      Bruger

      Ja resultatmæssigt har Randers overhalet – Men AGF er stadig Jyllands største klub … hvilken anden jysk klub ville fx kunne hente Wieghorst til 1. division?

Viser 11 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.