Hvem skal vi beholde (hvis vi kan)

Forside Fora AGF Hvem skal vi beholde (hvis vi kan)

Viser 39 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #38621
      Leone
      Bruger

      Jens Jønsson – han er fremtidens mand og har desuden vist mest af alle i foråret.
      Marcus Solberg – efter en tur med mål og selvtillid i 1. division er han klar til superligaen, når vi rykker op igen.
      Thomas Hagelskjær – vi har ikke længere brug for Emil Ousager der ikke tilfører holdet noget. Steffen kan stå til Thomas tager over.
      Kasper Poulsen – han er den eneste der giver den gas sammen med Jønsson.
      Martin Jørgensen – alderen taget i betragtning passer han sikkert til 1. div., og kan derfor være med til at spille dem tilbage (rutinen er der brug for).
      Hjalte – som aleternativ til Jørgensen
      Juel Andersen – han gør det ok
      Mate måske – jeg ved ikke hvor han er henne efter sin skade

      Resten er enten ikke værd at beholde:
      Ozama
      Skidlasse
      Steffen Pedersen
      Jesper Lange
      Devdariani

      Eller umulige at holde på:
      Danny O
      Anders Kure

      Resten har jeg glemt…

    • #38622

      Jeg vil gerne bytte om på Skidlasse og Mate ellers er jeg enig i din udtalelse..

      Grunden til jeg vil bytte de to er, at Skhirtladze er stadig meget ung og med stor potentiale han blev nok bare smidt for løverne for tidligt.. Han er billig i løn kunne jeg forstille mig, og god reserve da han meget sjældent er skadet..

      Mate er KONSTANT skadet! Og med den fysik og de dårlige baner vi kommer til at kæmpe med i 1 Division, så brækker manden hvert et ben.. Han er garanteret også dyr i løn.. Han må vel bare betegnes som et stort fejlkøb.. 🙁

      – Ellers glæder jeg mig meget til at se hvad de nye unge vil kunne bringe til holdet, tænker her mest på en Sigjurdsson som skulle være et kæmpe talent! 🙂

    • #38623
      Sloth
      Bruger

      Jeg syntes det er enormt svært at besvare hvem vi skal beholde og ej, når vi ikke ved endnu hvordan ledelsen ser ud efter ferien, og ikke mindst hvem som er træner.

      Det værste AGF kunne gøre nu (og de er sikkert ikke færdige med at dumme sig) er at ansætte en træner som BSN har peget på, og så gå ud og fyre BSN når der skal ryddes op.

      Tror det er vigtigt der ventes på at se hvem der forlader AGF på ledelsesplan, dernæst så kan man finde træner, og dernæst trup.

      Jeg kan ud over Steffen Rasmussen og Jens Jønson ikke rigtig se hvem der skal kunne løfte opgaven for AGF, og det mener jeg helt alvorligt.

      Resten vil enten forlade os eller skal sælges – Og jeg ser ikke hverken Sorin, Kirkeskov, Povlsen, Lange, Devdadriani, Skirtladze, Vatsadze af dem som ikke ligerem er slagsemner, være dem der løfter vores hold op i niveau.

      Jeg tænker AGF burde være friske til sommer og inviterer alle spillere fra 2 div. klubberne til prøvetræning og se om nogen af dem kan stikke igennem nåleøjet, der ER spillere selv i 2 div. (og 1 div.) som kan forstærke os.

    • #38624
      Steen6372
      Bruger

      I det mindste har vi fået foræret en ekstra uge til at handle i – i forhold til hvis kampen i går var endt uafgjort og vi skulle have hørt på den teoretisk mulighed for at vi kunne hente Sønderjyske i sidste runde.

      Som Leone skriver, åbner opholdet i 1. division en mulighed for at kunne spille et par unge spillere ind på holdet. Solberg skal næsten have chancen – og det samme kunne man mene om Skhirtladze, men vi skal bare ikke tro at vi automatisk rykker op igen med det samme angreb som har spillet her i foråret.

    • #38625
      nbngf
      Bruger

      INGEN.
      NON.
      Alle skal ud.

    • #38626
      Stev
      Bruger

      Det er jo umuligt at spå om. Vi har jo heldigvis en masse med kontraktudløb, men derudover er der jo en kæmpe flok der først har udløb næste sommer, eller senere, som jeg gerne så forsvinde hurtigst muligt, men vi kan jo heller ikke skille os af med 15-20 spillere. Så rykker vi i hvert fald SLET ikke op i første omgang.

      Hvis man skal prøve at lave en hypotetisk stamme/skelet, kunne jeg godt tænke mig noget a la:

      [center]Staff
      Juel – Bjørdal – X – Kirke
      Martin (hvis han bliver)
      Stephan – Jønsson – X – X
      X[/center]

    • #38627
      bangstar
      Bruger

      Enig med dig Stev, men jeg er også på den vogn der mener solberg skal have chancen i 1 div. og så synes jeg også Povlsen skal have chancen, selvom at han igår lignede en færdig mand.

    • #38628

      Jeg ser også gerne at Kirkeskov skifter, og så at vi beholder Eckersley, kan langt bedre se Eckersley spille 1 division da det kræver at vi er offensive og kan åbne et kompakt forsvar op.. 🙂

    • #38629
      jan_F
      Bruger

      Hvis vi forsætter med 4-1-4-1 i 1. division, så knækker jeg mig!!!

      I forhold til hvem der skal "holdes" på – Så er det jo også et spørgsmål om pris. Hjalte er en god spiller, men tydeligt på vej ned og han må være dyr. Stefan Pedersen tror jeg også er for dyr i forhold til kvaliteten.

      Et angreb med Solberg-Skidtlasse tror jeg ikke er nogen dum ide – alternativt Lange/Solberg – en klassisk stor/lille kombination.

      Sloth skal væk – men jeg tror jeg kan gå hen og blive svær at sælge – Hvem gider smide en masse penge efter en humørspiller, som har så lavt et bundniveau? Danny Olsen … ja han ryger – AGF har ikke nået at trække hans salgsværdi ned.

      Håber bestemt Martin Jørgensen tager et år mere – hans rutine og professionalisme bliver vigtig både på stadion og træningsbanen – især, hvis der skal køres en række nye unge spillere ind.

      Forsvaret ser mere tvivlsomt ud – Jeg ved ikke hvor dyr Bjørndal er, hvis han ikke er for dyr er han oplagt til den ene plads. Alexander Juhl er også oplagt – Jeg er mere i tvivl om Kirkeskov – han virker til at være gået i stå.

      Den vigtigste post bliver efter min mening træneren – Han tror jeg Bo Henriksen kunne være et friskt bud – Han har fået utrolig meget ud af et absolut middelmådigt Brønshøj hold og er god til at arbejde med det materiale han har – og han er gratis og interesseret – Hvis det bliver Jesper Sørensen eller Johnny Mølby – Se første linje! 😉

    • #38630
      Ceres
      Bruger

      Leone skrev:

      Resten er enten ikke værd at beholde:
      Ozama
      Skidlasse
      Steffen Pedersen
      Jesper Lange
      Devdariani

      Eller umulige at holde på:
      Danny O
      Anders Kure

      Resten har jeg glemt…

      Vi bliver nok nød til at beholde Lange og jeg tror også at Osama bliver, hvis han bliver tilgivet for sine udtalelser omkring bestyrelsen … det at han trækker i land og undskylder, vise at han ikke selv har afskrevet at blive i klubben…

      Hjalte og Eckersley har også lyst til at blive, tyder det på… til gengæld er Kure og Kirkeskov nok færdige i klubben, da de nu har rykket ned flere gange end de kan holde til, også rent psykisk…

      …men måske burde vi beholde Ola By Rise, hvis det overhovedet er muligt … en erfaren udenlandsk træner uden tidligere tilknytning til klubben, og som derfor kan se det hele med nye øjne, og måske nettop derfor kan få ændret strukturen i klubben…

      BSN har altid fået stor ros af tidligere trænere og af ledelsen for sit arbejde som ren fodboldkøbmand, altså når det gælder at sælge og handle spillere ind, til billige penge, hvilket også er grunden til, at han har overlevet så længe på posten … men han har også fået hug for at være for vag og for at mangle de nødvendige lederegenskaber som sportschef, hvilket ER har skrevet i sin bog… hvilket man også fik fornemmelsen af, da PS fik skrevet større beføjelser ind i sin kontrakt… det er også udelukkende ledelsen der har beføjelser i forhold til træneren, hvor BSN er sat helt ud på et sidespor, og kun kan komme med anbefalinger, som ledelsen jo blandt andet ikke gad lytte til i vinterpausen, da BSN anbefalede PS fyret…

      Så man kan sagtens komme med argumenter for at BSN skal fyres, da han er for vag som leder, og derfor alligevel ikke får lov til at bestemme ret meget, men bare bliver et overflødigt ekstra led når de overordnede beslutniger skal træffes … eller man kunne måske ændre hans stillingsbetegnelse til kun at at skulle stå for scouting, salg og indkøb, medens man ansætter en rigtig erfaren sportsdirektør til at tage sig af alle de overordnede beslutninger.

      .. og her kunne man gå linen ud, og ansætte endnu en normand ….

      Erik Solér som spillede for AGF i en meget kort periode i 1988, hvor han blandt andet scorede et afgørende mål i pokalfinalen mod Brøndby, som vi derfor vandt … og som nettop derfor har haft et halvt øje på AGF siden da, dog uden at være en en indspist "ven af huset".

      I 90'erne blev han spilleragent med flere prominente norske spillere i sin stald .. han var også medejer og bestyrelsformand for norske IK Start i en årrække, hvor de rykkede op i den bedste norske række og fik sølvmedaljer … i 2009 blev han ansat som general manager (sportsdirektør) for MLS klubben New York Red Bulls, hvor han blandt andet fik hentet Thierry Henry og Rafael Márquez … det var også i den periode at Hans Backe blev ansat som træner i klubben.. han blev fyret af New York Red Bulls (kort før Backe) sidst i 2012, efter en ellers ok sæson, med pæne resultater .. lige nu er har vist kun løs-arbejder som fodboldkommentator for norsk TV, så han burde være ledig på markedet, og han kender mindst lige så meget til AGF som Ola By Rise…
      .

    • #38631
      Stev
      Bruger

      Der kan ikke være nogen tvivl om, at BSN må ud. Man kan altid komme med argumenter for, hvorfor han ikke skulle ud, men som jeg læste i dag, så er det nødvendigt at få ham ud, da alene hans tilstedeværelse, hindrer fortællingen om det nye AGF der skal til at bygges op nu – fra grunden. Erik Solér er et spændende navn, mindes at hans navn har været oppe i forbindelse med nogle af vores – til tider – kontroversielle nyerhvervelser fra Tippeligaen og Allsvenskan, men han lyder til at have et vildt netværk, når han har plukket spillere som Henry og Rafa Márquez. Spørgsmålet er nok mere, om han har lyst til at arbejde med et ikke eksisterende budget i Aarhus, kontra det han nok havde i New York.

    • #38632
      Ceres
      Bruger

      Stev skrev:
      Erik Solér er et spændende navn, mindes at hans navn har været oppe i forbindelse med nogle af vores – til tider – kontroversielle nyerhvervelser fra Tippeligaen og Allsvenskan, men han lyder til at have et vildt netværk, når han har plukket spillere som Henry og Rafa Márquez. [u]Spørgsmålet er nok mere, om han har lyst til at arbejde med et ikke eksisterende budget i Aarhus, kontra det han nok havde i New York[/u].

      Soler har prøvet det der var langt værre, sådan rent økonomisk og sportslig, da han var medejer og bestyrelsformand for norske IK Start … så han er ikke for "fin" eller for "stor" til en klub som AGF, men han har godt med erfaring.

      … alene det at han tidligere har arbejdet med problemerne som formand i en bestyrelse, og efterfølgende også har været sportschef, gør at han kan se problemerne fra flere vinkler, og derfor bør have større overblik.
      .

    • #38633
      Schmidt
      Bruger

      Håber Ozzy bliver og forlænger. Han er politisk ukorrekt ind i Mellem, men han spiller med hjertet og følelserne uden på tøjet. At Fredberg først kunne bruge ham til sidst understreger hvor håbløs en træner han er.

      Derudover bør vi beholde Mate, Lange og Skhirtladze samt Solberg. De må være vores angribere i en 4-4-2. Gerne suppleret en enkelt targetman, da vi mangler en sådan.
      Dev skal vi helst af med frem for Ozzy, men det er ikke sikkert det sker. Danny, Martin og Hjalte samt Pasanen bør være fortid. Eckersley eller Kirke bør også ryge, evt også AJA men kun til en god pris.

    • #38634
      Guffe
      Bruger

      @Leone
      Jeg er ret enig i dit indlæg, især at du allerede har glemt Sloth :-).

      Jeg mener dog faktisk kun at vi skal beholde følgende spillere iden nuværende trup:
      Jønsson (vores vigtigste mand næste år)
      Hagelskjær
      Jørgensen (vigtig i forhold til at få ro på spillet i 1. div – så kan han takke af når vi er rykket op)
      Lange (har den rette indstilling i forhold til at skulle hente energi i 1.div)

      Alexander Juul er for dyr til 1. division og så er han heller ikke bedre. Mare er for skadet. Povlsen rykker sig ikke en meter og er en spiller der altid bare har tabt. Hjalte er fodboldtræt, lad os slippe ham. Bjørdal og Danny er for dyre og gider sikkert ikke 1. division.

      Resten af spillerne kan rende mig i røven og skal bare ud af klubben. Osama, Kirke, Petri, Sloth, SP, Skhirtladze osv. Farvel og tak.

    • #38635
      Ceres
      Bruger

      Schmidt skrev:
      Danny, Martin og Hjalte samt Pasanen bør være fortid. Eckersley eller Kirke bør også ryge, evt også AJA men kun til en god pris.

      Hvs både Sloth, Danny, Hjalte og Martin forsvinder her i sommerpausen, så har vi jo nærmest nul erfaring og lederegenskaber på den centrale midt, så det går naturligvis ikke… Povlsen er jo kun en fighter uden overblik og Jønsson er slet ikke erfaren nok, så vi bliver som minimum nød til at beholde Hjalte, da Martin nok senest stopper til vinter, hvis han ikke allerede stopper nu… men det vil stadigvæk betyde at der er for lidt bredde og kreativitet, når vi sikkert også mister Danny og Sloth.

      Rygterne siger at Kirkeskov er på vej væk, men hvis vi mister både Kirkeskov, Eckersley og AJA, så har vi slet ingen spillere af 1. Divisions kvalitet i defensiven på kanterne, så det går naturligvis ikke… vi kan højest vinke farvel til Kirkeskov eller Eckersley … og så har vi endda nul bredde i tilfælde af skader… så her kan der ikke skæres yderligere…

      I angrebet er Lange god nok til 1. Division, hvilket han før har bevist for Esbjerg, med 12 mål på en sæson… og Mate skal nok vise sit værd på det niveau, men bredden er stadigvæk for svag… så der skal hentes en angriber mere ind, hvis man seriøst skal kunne tro på en direkte oprykning, som ledelsen jo både forventer og forlanger…

    • #38636
      Guffe
      Bruger

      @ceres
      Nævnte du lige Sloth i forbindelse med "lederegenskaber"? Den tager vi lige igen. Han har jo netop vist i hele foråret at han ikke ejer lederegenskaber. At han ikke kan gå forrest. At han ikke kan hive de andre op.

      Men du har delvist ret mht til Danny, Hjalte og Martin. Især Danny og MJ gad jeg godt beholde i 1. division, hvis ellers de gider og vi kan betale deres løn.

    • #38637
      Ceres
      Bruger

      Guffe skrev:
      Jønsson (vores vigtigste mand næste år)

      Hvis Jønsson skal være vores vigstigste mand næste sæson, så rykker vi med garanti ikke op, men nærmere ned… ikke fordi at han mangler kvalitet, men fordi at man slet ikke kan hænge sin hat på et forholdsvist uerfarent talent på den måde… det er useriøst .. og ledelsen har proklameret at man vil op i første hug… og det sker ikke, hvis ikke vi beholder en erfaren grundstamme på holdet… men det ved ledelsen forhåbentlig også god…
      .

    • #38638
      Guffe
      Bruger

      Mon ikke også Jesper Sørensen benytter det højere budget til næste år, til at hente nogle af vores unge spillere? De vil vel hellere spille superliga bold med deres tidligere assistenttræner, end spille i 1. division med deres egen taber-træner. Jeg håber af hele mit hjerte at vi i det mindste formår at holde på Jønsson. Kirkeskov kan bare smutte, og jeg glæder mig over at han lader til at være på vej videre. Det samme med Povlsen. Han vil gerne, men flytter sig ikke en meter. Han bliver aldrig bedre end middelmådig. Og begge er de vant til bare at tabe, og tabe, og tabe. farvel og tak.

    • #38639
      Guffe
      Bruger

      @ceres
      Du har ret i at han skal flankeres af erfarne spillere. Men med hans hjerte for klubben, fightermentalitet og hans konstante udvikling ser jeg ham som en af nøglespillerne næste år. Hvis han fortsætter sin udvikling og får mere ansvar, tror jeg at han kan blive den næste Leon Andreasen. Men giv ham endelig et par rutinerede spillere at læne sig op af. MJ kunne passende være en af dem, da han fortsat ville kunne bidrage i 1. division med overblik, rutine og ro.

    • #38640
      Ceres
      Bruger

      Guffe skrev:

      @ceres

      Nævnte du lige Sloth i forbindelse med "lederegenskaber"? Den tager vi lige igen..

      Nej… jeg næver udelukkende Sloth i forbindelse med erfaring og kreativitet … de store lederegenskaber/overblik har Martin og Hjalte … men Martin stopper jo snart… så det vil være lige så hovedrystende dumt at satse på ham som general på midtbanen, som det var at satse på Larsen som topscorer efter vinterpausen…
      .

    • #38641
      Thomas K
      Bruger

      Det kommer vel i første omgang an på hvilken træner AGF finder, og hvilken fodboldfilosofi denne træner og ledelsen har.

      Bliver det en Ove Pedersen, så spiller vi helt sikkert 4-4-2, med to defensive midtbane spillere (Morten Bertholt og Henrik Madsen typer) samt to arbejdsmænd oppe foran. Til et sådan system passer Kasper Povlsen, Jens Jønsson, Jesper Lange med flere rigtig godt ind.

      Bliver det en mere moderne type, som f.eks. en Kasper Hjulmand (det bliver ikke ham, men en type der spiller som ham). Så er det en 4-3-3, med wings der ligger meget bredt og en klassisk 9’er type samt en 10’er der går med i boksen. Til den formation passer en Marcus Solberg, David Devdariani samt enten Kasper Povlsen og Jens Jønsson. Husk nu på, at vi taler 1. Division og ikke Superligaen!!! Jeg skal også tage mig selv i, at tænke at f.eks. Kasper Povlsen ikke har niveau etc.

      Personligt foretrækker jeg en 4-2-3-1 opstilling, og så 4-3-3 når man har bolden, men ikke med wings der ligger helt ude på kanten, men mere søger ind i boksen, og lader backs komme i overlap. Til sådan en opstilling passer typer som Dominic Oduro, Jesper Lange, Osama Akharraz, David Devdariani, Marcus Solberg m.fl. rigtig godt ind.

      Når det kommer til hvilke spillere der kan blive i truppen, så ser jeg gerne en 6-8 rimelig gode spillere fortsætte, så vi lettere kan tiltrække gode spillere ved nytårstid, såfremt vi ligger til sikker oprykning på det tidspunkt. Blandt andet kan vi sikkert ikke få ret meget for en Osama Akharraz, og så vil jeg hellere beholde ham i et halvt år og sørge for at vi er i toppen af næstbedste række, end lade ham gå for et lille beløb.

      Jeg ville kunne forestille mig en opstilling ala den her.

      [center]Dominic Oduro – Alexander Juel – XXXXXXX – Mikkel Kirkeskov[/center]

      [center]Kasper Povlsen – Jens Jønsson[/center]

      [center]David Devdariani[/center]

      [center]Jesper Lange – Marcus Solberg – Osama Akharraz[/center]

      Der er ikke én fordel ved, at AGF er rykket ned, men der er trods alt et par ting der ikke er helt så forfærdelige. AGF har enormt mange kontraktudløb nu, og så de næste 12 måneder.
      Dermed kan vi spekulere i en smal trup, og kontraktudløb der falder sammen med andre kontraktudløb i ligaen. For eksempel har Kirkeskov kontraktudløb samme tidspunkt som Michael Lumb. Derfor kunne det være en idé, at beholde Kirkeskov og bytte ud med en gratis Lumb om et år.

      Såfremt AGF starter godt i 1. Division, så har bl.a. følgende spillere udløb ved nytår. Mikkel Diskerud, John Chibuke, Frederik Ulvestad, Oscar Lewicki og Philip Haglund.

      Til sommer næste år, har bl.a. følgende spillere udløb; Michael Lumb, Daniel Larsson og Veton Berisha.

      Objektivt set, så synes jeg det er længe siden, at der har været så mange gode transferfri spillere over en ét årig periode. Kan vi rykke op i første hug, og have samme budget som nu til den tid, og hente to spillere til nytår og tre til sommer, så kan vi have en fornuftig trup igen allerede om ét år. Det er positivt, da vi virkelig skal skifte mange spillere. Men FØJ for et år.

    • #38642
      Thomas K
      Bruger

      Jeg håber for øvrigt på, at denne forfærdelige tur i 1. Divison kan betyde, at 2-3 talenter kan træde i karakter. Blandt andet Jens Jønsson, Orri S Ormarsson og én til forhåbentlig.

    • #38643
      Leone
      Bruger

      Jønsson ER trådt i karakter! 🙂

    • #38644
      Guffe
      Bruger

      @Thomas K
      Det er jo mere eller mindre absurd og naivt at du nævner Hjulmand og Ove P. som mulige trænere efter sommerferien. De vil da ikke røre AGF med en ildtang.

    • #38645
      Thomas K
      Bruger

      @Guffe

      Jeg skrev [i]"en Kasper Hjulmand (det bliver ikke ham, men en type der spiller som ham)"[/i]

      Hvordan kan du læse det som om, at jeg tror han er en mulighed??

      Jeg tror dog, at Ove Pedersen ville være interesseret.

    • #38646
      rohrsel
      Bruger

      Under ingen omstændigheder skal vi spille 4-1-4-1 nogensinde igen. Det bliver vel nok den klassiske 4-4-2.

      Mht spillerkøb og salg, håber jeg inderligt, at vi beholder både Bjørdal og DO. Danny smutter vel nok desværre, men Bjørdal kunne jeg godt se vi beholder. Lange, Martino og Mate kan vi godt skippe. Lange har simpelthen ikke noget niveau overhovedet, og Martino er blevet alt for langsomt desværre.. Og Mate er et glasben vi aldrig kan få brug for nu.

      Jeg gad godt, at vores klub lavede nogle billige "satsninger". I 2 Division øst er der en gut, som hedder Emil Nielsen. Han har scoret 25 mål, og der er kun spillet 23 kampe(ved ikke hvor mange kampe han har spillet). Han kan da kun være billig, og kan vel ikke "fejle" når han er så ukendt. Vi kunne selvfølgelig også havde hentet Thomas Dalgaard i vinters, men desværre er vores bestyrelse inkompetent.

      Forsvaret kommer også til, at sejle nu. Vi skal gerne skippe Sorin og Kirkeskov. Også kunne vi hente en Daniel A Pedersen. Han er ung, og kan sagtens blive rigtig god.

      På midten kunne det virkelig være frækt, med en Jeppe Mehl og Mads Jessen. Mehl er virkelig hurtig, lidt ala SP, og vil kun hente ham, hvis én af vores kanter smutter. Vi burde skippe Dev snart, han bliver bare aldrig den stjerne vi håbede på.

      Og til sidst kunne vi droppe Ousager og satse på egen talent.

    • #38647

      Spillere jeg håber bliver:
      – AJA
      – Hjalte
      – Skhirtladze
      – Vatsadze
      – Eckersley
      – Egbedi
      – Petersen
      – Solberg
      – Olsen (nok urealistisk)
      – Jørgensen (vil han det?)
      – Jønsson
      – Sorin
      – KP
      – Bjørdal (nok urealistisk)

      Spillere, der gerne må smutte:
      – Sloth
      – Ozzy
      – Ousager
      – Kirkeskov

    • #38648
      Guffe
      Bruger

      @thomas k
      Beklager at jeg læste forkert. Men jeg tror nu hellere at Ove P vil være superliga træner istedet for at hjælpe den klub der fyrede ham for få år siden, i første division.

    • #38649
      zytex92
      Bruger

      Først og fremmest skal ledelsen kigge alt igennem. Men jeg forstår simpelthen ikke hvad folk vil med 4-1-4-1. Vi skal tilbage til det Gamle AGF 4-4-2.

      Enten forsætter vi med fredberg eller pindsvine fodbold mesteren Mølby og spiller efter uafgjordt hele sæsonen igennem.

      Eller os begynder AGF og nytænke det hele. Folk som Bo H. Schönberg osv må man kigge på. før det er sket er det jo nærmest umuligt og sige hvem bliver og hvem får snittet.

      Vis ikke AGF ser alvoren i at Fredberg har det dårligste Gennemsnit i ligaen. Og at spillet på ingen måde har forandret sig. Så er jeg sku ikke sikker på at vi rykker op i første forsøg som vor kære Lars F siger.

      Det entlig os utroligt Mølby bliver nævnt. Ja han er en ven af huset osv. Men det burde være nu AGF siger fanme nej der skal ske noget helt nyt. Ikke flere inkompetent venner af huset. Også for en gang skyld lave en ordentlig Analyse på den træner man vil have.

    • #38650
      Ceres
      Bruger

      Thomas K skrev:
      Jeg ville kunne forestille mig en opstilling ala den her.

      [center]Dominic Oduro – Alexander Juel – XXXXXXX – Mikkel Kirkeskov[/center]

      [center]Kasper Povlsen – Jens Jønsson[/center]

      [center]David Devdariani[/center]

      [center]Jesper Lange – Marcus Solberg – Osama Akharraz[/center]

      Der er ikke én fordel ved, at AGF er rykket ned, men der er trods alt et par ting der ikke er helt så forfærdelige. AGF har enormt mange kontraktudløb nu, og så de næste 12 måneder.
      Dermed kan vi spekulere i en smal trup, og kontraktudløb der falder sammen med andre kontraktudløb i ligaen. For eksempel har Kirkeskov kontraktudløb samme tidspunkt som Michael Lumb. Derfor kunne det være en idé, at beholde Kirkeskov og bytte ud med en gratis Lumb om et år.

      Såfremt AGF starter godt i 1. Division, så har bl.a. følgende spillere udløb ved nytår. Mikkel Diskerud, John Chibuke, Frederik Ulvestad, Oscar Lewicki og Philip Haglund.

      Til sommer næste år, har bl.a. følgende spillere udløb; Michael Lumb, Daniel Larsson og Veton Berisha.

      Objektivt set, så synes jeg det er længe siden, at der har været så mange gode transferfri spillere over en ét årig periode. Kan vi rykke op i første hug, og have samme budget som nu til den tid, og hente to spillere til nytår og tre til sommer, så kan vi have en fornuftig trup igen allerede om ét år. Det er positivt, da vi virkelig skal skifte mange spillere. Men FØJ for et år.

      Vi har da ikke en kinamands chance for at rykke op med det hold du har opstillet der, men bliver i bedste fald en blød mellemvare i bunden af rækken, da 1. Division er blevet væsentligt stærkere end da vi var der sidst…

      Sidst vi var i 1. Division var der 16 hold hvoraf de 9 var af mere end yderst tvivlom kvalitet og vel kun 4 hold reelt kunne spille med om oprykning … nu er der kun 12 hold i rækken og dobbelt så mange TV-penge til hver klub, og siden den ændring, er oprykkerne til superligaen også blevet væsentlig stærkere, og som vi også så sidste sæson, så magtede de to nedrykkere Lyngby eller HB Køge ikke at rykke op igen, lige som Horsens er sat helt af i oprykningskampen i år, på trods af en forholdsvis dyr trup med adskillige erfarne superligaspillere … alene din centrale midt, vil blive sat fuldstændig til vægs af Martin Retov og de mange erfarne spillere på et Horsens hold, som ikke selv er i nærheden af oprykning…

      Så den opstilling punkterer hele den sidste del af dit indlæg, da det kræver god bredde og en solid erfaren startopstilling af superligakvalitet, hvis vi skal rykke op igen, og dermed kunne tiltrække de nødvendige investorer og de spillere du nævner.
      .

    • #38651
      Leone
      Bruger

      Vi ender nok med Mølby som træner. I så fald – vil Ove Pedersen da været et emne som sportsdirektør? Han har selv ytret at han gerne vil i den retning, og han kender vist allerede Mølby. Endvidere var han vist ret god til at spotte talenter osv….

    • #38652
      Schmidt
      Bruger

      Jeg tager udgangspunkt i en 4-4-2, vi kan ikke spille pindsvine bold i 1. Div:

      ———–Staff
      AJA—-Bjørn—-Sorin—–Kirke

      SP—-Jønsson—KP——-Ozzy/Dev

      ——–Lange—-Solberg/Skhirtladze

      Jeg håber vores nye træner bliver Lars Olsen og så ser jeg gerne CV som sportsdirektør, evt. Kim Brink hvis det ikke kan lade sig gøre.
      Direktør har jeg ikke nok forstand på, men der må være en driftig mand i erhvervslivet som er bedre rustet til det end Jan C. Helst en person der også har forstand på hvad der skal til at have en trup der er god nok til Superliga.

    • #38653
      Guffe
      Bruger

      Hvis BSN er at finde i klubben efter sommerferien og hans pokermakker Mølby, der lige har dloppet big time i Horsens, træner holdet. Så siger jeg Roger over. Det vil simpelthen være ubærligt og et klart bevis på at ledelsen ikke har lært en skid af denne nedrykning.

    • #38654
      Ceres
      Bruger

      Povlsen bliver :
      http://kanalsport.dk/indslag/kasper-povlsen-regner-med-at-blive-i-agf

      AJA bliver :

      – Jeg er ikke en af dem, der ser mig selv som for god til at spille i 1. division. Jeg har en lang aftale med klubben, og har været med til at rykke ned. Man er der, hvor man fortjener at være, siger Alexander Juel Andersen, der har kontrakt til sommeren 2017.

      – Det bliver helt sikkert spændende at se, hvem der er træner og hvilke spillere, der er her efter sommerferien. Det bliver en kæmpe udfordring, og når vi meget gerne skal til at vinde en masse kampe i næste sæson, kræver det også en vis kvalitet i truppen.

      http://tipsbladet.dk/nyhed/superliga/juel-andersen-alt-meget-rod-i-agf

    • #38655
      Ceres
      Bruger

      Bjørndal bliver, måske

      – Der sker forfærdeligt meget i klubben lige nu. Der er kaos i klubben. Jeg kommer lige fra træning. Der har været mange møder i dag og de seneste uger. Der er meget, der sker, siger Bjørdal til tv2.no

      Hvad det er, der sker, vil Bjørdal ikke gisne om, mens andre ikke holder sig tilbage og er begyndt at gisne om den norske forsvarsspillers fremtid. Bjørdal beskriver AGF som en "fantastisk klub" og fortæller, at kæresten flytter til Aarhus til sommer. Men derfor kan der stadig ske ting og sager, hvis ambitionen om en plads på det norske landshold skal holdes i live.

      – Ja, det er nok rigtigt. I forhold til landsholdet nytter det ikke noget med 1. division. Men sådan er det. [u]Jeg tog et valg, og det må jeg leve med.[/u] Nu skal vi spille ude mod AaB. Jeg har ikke snakket med min agent, men jeg regner med at ringe til ham inden for kort tid, lyder det fra normanden.

    • #38656
      Schmidt
      Bruger

      Tolker lidt Bjørdal som om at han gerne vil videre, men ikke har fået talt med agenten om der er noget konkret. Kunne godt se ham komme til en Tippeliga-klub for en million.
      På den anden side er Tippeligaen ikke meget over 1. Div.

    • #38657
      Thomas K
      Bruger

      @Ceres
      Jeg er ikke enig mht. niveauet i 1. Division. Jeg har set en del kampe i den næstbedste række, og har selv for år tilbage spillet i 2. Division, og niveau er stagneret i et par år.

      Hvis du siger, at den opstilling jeg er kommet med, hvor bl.a. Steffen Rasmussen, Mikkel Kirkeskov, Alexander Juel-Andersen, Kasper Povlsen, Jesper Lange og Osama Akharraz er med, vil være middelmådig i 1. Division, så tror jeg du tager fejl.

      Hvis vi kigger på nummer 3, 4 og 5 i denne sæson, som nok er bedre end middelmådig, men alligevel, så er deres trupper ikke imponerende.

      Lyngby's profiler er Rasmus Minor, Patrick Mortensen, Bror Blume og Jeppe Brandrup. Deres største profil sidste år, David Boysen, slog ikke igennem i Viborg – slet ikke endda.

      Brønshøj's profiler er Jacob Berthelsen, der ikke slog til i FC Fredericia, Valon Ljuti, Casper Henningssen og Emil Bergren. Jeg synes Valon er god, men har ikke niveauet til Superligaen.

      AC Horsens profiler er Morten Rasmussen, Lasse Kryger, Steffen Kielstrup, Jude Nworuh og Martin Retov. Jeg tror vi sidste år, og igen i år, så at mange er dem ikke er gode nok til superligaen. Martin Retov var, men er blevet for gammel og langsom.

      De næste hold i rækken i ligaen, har profiler som f.eks. Jeppe Kjær, Anders Kaagh, Joao Pereira, Henrik Bødker, Lasse Kronborg, Mikael Rynell, Morten Friis osv. I min optik, ikke spillere på det niveau AGF kan forvente at stille med i næste sæson.


      @Schmidt

      Jeg tror nu nok Tippeligaen er et niveau eller to over 1. Division i Danmark.

    • #38658
      petersen100
      Bruger

      Ind med Bo Henriksen, som ny træner og lad ham vælge sit team af hjælpetrænere. Ikke Mølby!

      Kontraktudløb: Pasanen, Hjalte Bo, Oduro, Ousager, Kure og Eckersley. Alle disse er sikkert fortid.
      Sloth skal høvles langt væk – han er uden konkurrence den største skuffelse for mig. Osama skal ligeledes videre. De ryger desværre videre for småpenge.
      Sorin og gerne Devdariani skal også videre.
      Danny Olsen: super spiller, men har åbenbart en klausul, således han kan rejse videre for småpenge. Kunne han evt. blot udlejes, det vil være ønsketænkning.
      Kirkeskov: Er helt nede at vende niveaumæssigt. Eckersley er pt. en bedre back, men kun en af dem kan blive – her satser jeg på Kirkeskov.
      Stephan P: Kom tilbage efter sin skade og leverede faktisk varen. Jeg håber han bliver sammen med f.eks. Bjørdal.

      Slut med pindsvine-formationen 4-1-4-1 og tilbage til to angribere på toppen.

      Jeg ser herefter følgende opstilling i 1. division:

      —————-Rasmussen—————–
      -Juel A.-Bjørdal-Ómarsson/Jørgensen-Kirkeskov-
      —S.P.—Povlsen—Jønsson—Skirtladze–
      ————Lange—Mate V.—————

      Povlsen & Jønsson danner en solid midterakse og Skirtladze skal afprøves en tand tilbage på banen – han er ikke angriber, men mere kreatør i min optik.
      På toppen kan Mate og Lange forhåbentlig lave mange mål i 1. division.

      Hertil skal der suppleres med transferfrie spillere – der kan øge konkurrence og skabe lidt bredde.
      Jørgensen ser ud til at fortsætte, hvis klubben ønsker det. Kunne man afprøve ham ved siden af f.eks. Bjørdal nede i midterforsvaret…?? En spillende midterforsvar, som f.eks. René Henriksen.

    • #38659
      Ceres
      Bruger

      Thomas K skrev:

      @Ceres

      Jeg er ikke enig mht. niveauet i 1. Division. Jeg har set en del kampe i den næstbedste række, og har selv for år tilbage spillet i 2. Division, og niveau er stagneret i et par år..

      1. Division er væsentlig bedre nu end den var da vi sidst var rykket ned… det kan man også se ved at Viborg jo er den eneste oprykker som er rykked ned igen, de seneste to år, og der heller ikke har været en entydig nedrykningskandidat denne sæson…

      Men jeg vil hellere sige, at Superligaen er blevet ringere efter finanskrisen, hvilket man også kan se på resultaterne i Europa og de lavere spillerbudgetter, medens 1. Division har fået et boost af at blive trimmet fra 16 til kun 12 hold, samtidig med, at TV-pengene er blevet fordoblet…

      Uanset hvad, så skal vi op i første hug, så det hjælper ikke noget at vi måske lige kan følge med Horsens, når det gælder truppens samlede kvalitet … der skal helt andre boller på suppen, hvis vi under en ny træner skal spille et hold sammen som også ligger til oprykning i vinterpausen… for det er nødvendigt, hvis vi skal finde investorer som vil smide et større tocifret millionbeløb i klubben… for uden de penge undgår klubben ikke en konkurs.
      .

    • #38660
      Ceres
      Bruger

      petersen100 skrev:
      Danny Olsen: super spiller, men har åbenbart en klausul, således han kan rejse videre for småpenge.

      Nej … det har han så ikke… for i hans seneste udtalelse siger han :

      – Jeg har stadig tre år med AGF, og hvis det er sådan situationen er, er det 1. division. Men når man gerne vil spille på et højere niveau, kan man håbe, at klubben har forståelse for det.

      Så han kan altså ikke bare rejse uden at AGF viser forståelse, og lader ham slippe.
      .

Viser 39 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.