Generel debat om AGF burde foretage indkøb

Forside Fora AGF Generel debat om AGF burde foretage indkøb

Viser 26 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #123221
      anti-fogh
      Bruger

      Der er mange tråde omkring indkøb af specifikke spillere, men er jeg den eneste der pt. ser lige problemer i, at både Viborg og tildels Lyngby og Esbjerg opruster i vinterpausen uden AGF får købt bare lidt ind. Så overlegne i forhold til Viborg og Lyngby er vi jo heller ikke.
      Ved at der stadig tales om Mads Jørgensen, men umiddelbart er han jo ikke den spiller der kan sikre AGF overlevelse. Mangler vi ikke en rigtig stærk spiller, som kan gøre en forskel. Er jo af den faste mening at Steffen Rasmussen er det svageste led, men også andre pladser kunne der med fordel skiftes ud på! – der er jo en grund til vi ligger tæt på bunden, så lidt forstærkning ville være dejligt.! ???

    • #123222

      Jeg tror lige præcis at det bliver AGF's fordel at de ikke køber en, eller flere.

      Set udefra så virker truppen utrolig homogen og det har de helt sikkert også arbejdet på at få den. En Mads Jørgensen kunne være en spændende spiller at få til klubben. Hvis han er skadesfri.

      Jeg er glad for at de ikke køber nogen i dette vindue. Det viser bare at der endelig er kommet styr på sagerne og skal der købes nogen. Så er det spillere der mener det for alvor. Altså klare forstærkninger.

      Jeg tror sgu vi går en rigtig god halvsæson i møde og specielt fordi truppen virker solid, ved havd de vil og står sammen som et hold.

      Godt arbejde af den sportslige ledelse og tak fordi i endelig er kommet på rette spor.

      Kim

    • #123223
      Kasper
      Bruger

      Øhh, denne debat har vist kørt on/off gennem det meste af jan – men lad det nu ligge. Jeg vil egentlig hellere høre dig uddybe, hvilke forstærkninger som VFF, LBK og EFB har hentet?
      For mig at se, at specielt VFF ramt af panik og henter spillere ind fra højre og venstre. Vel og mærke spillere, der virker så lidt skræmmende, at det nærmest er komisk. Hvis VFF's "forstærkninger" brager derudaf, så bliver jeg satme overrasket, og så skal jeg nok trække mine ord tilbage. Men lige nu er det vitterligt pinligt…
      EFB har mistet deres næstbedste spiller i Demba – og de har hentet regulære ersatning i… Ja, jeg kan sku ikke se det. Men det kan du måske, Anti-Fogh. Og hvor er Lyngbys??

      Når du samtidig udråber Staf til svageste led, mener indkøb er eneste garanti for overlevelse og så har det så nuancerede brugernavn, som du nu har, så kan jeg næsten ikke tage det her alvorligt. Men nu svarer jeg altså på det alligevel, for forhåbentlig kan der da komme lidt kvalificerede indspark ind i hele indkøbs-debatten – for det mangler der altså lige nu!

      og for lige at komme med [u]min egen "saglige" vurdering[/u], så er jeg meget enig med Kim. Indkøbene skal kun komme, når der er et råderum til det. Og lad det hellere være til sommer, for jeg er sikker på, at vores nuværende trup kan klare skrærerne – og så kan vi bygge videre til den tid.
      Det er bare letteret at få spillere kørt ind over en lang sommer…

    • #123224
      RasmusKr
      Bruger

      Jeg er enig med Kasper i at der ikke er de vilde forstærkninger i Lyngby, Viborg og Esbjerg. Viborg har mistet Fureseth og Esbjerg har mistet Demba og Mikkelsen. Christian Olsen er kommet til hos Viborg men om han er den store målscorer tvivler jeg på, når han ikke blev fast mand i FCM.

      Jeg mener det er godt at AGF har nogenlunde det samme hold i foråret, så er de spillet bedre sammen. Og jeg tror de unge Krabbe og Lumb bliver bedre, og at vi har ikke set det bedste til Dioh Williams endnu, som jeg forventer mig en del af. Og så får vi en forstærkning, Olof Persson der endelig er skadesfri. Hvis vi ikke mister nogen tror jeg holdet er stærkt nok, og bedre sammenspillet. Hos Viborg er der også kommet ny træner der har sine egne idéer.

      Steffen Rasmussen står mange gode kampe, og at se ham som et svagt punkt kan jeg ikke.

      Så min konklusion er at klubben gør det rigtige når de satser på det samme hold. Som i øvrigt er et hold uden intern ballade, hvis det var der skulle vi nok have hørt om det. Det er forfriskende at være fri for.

    • #123225
      zcml
      Bruger

      @ Kasper

      Du skriver, at Esbjerg har mistet deres næstbedste spiller i Demba.
      Så må den bedste jo være Zimling. Og ham truer de med ikke at ville bruge, fordi han ikke ville lade sig sælge, men i stedet vente og skifte på en fri transfer til sommer.

      Af nye, har de hentet:

      Fredrik Björck: En svensk forsvarsspiller

      Emmanuel Ukpai: Angriber fra bunden af 1. div.

      Samuel Agba: Forsvarsspiller fra 1. div.

      Andrew Ornoch: Polsk/Canadisk talent, der kan dække de off. pladser på midtbanen

      Lidt blandet, men den virker som om det har været vigtigst for dem at styrke forsvaret. Og med god grund.

      At de har mistet Demba er et stort minus, men han har trods alt kun scoret 7 af deres 35 mål. Nu ved jeg så ikke hvor mange assists han har lavet, men det lader til, at de godt kan klare sig offensivt uden ham.
      Det ser dog straks værre ud, hvis de gør alvor af deres trudsler, og bænker Zimling.
      Han er et vigtigt omdrejningspunkt, som betyder meget både for deres defensiv (som godt nok ikke har været så god) og deres offensiv, hvor han også har scoret et par vigtige mål.

    • #123226
      Kasper
      Bruger

      zcml skrev:
      @ Kasper
      Du skriver, at Esbjerg har mistet deres næstbedste spiller i Demba.
      Så må den bedste jo være Zimling. Og ham truer de med ikke at ville bruge, fordi han ikke ville lade sig sælge, men i stedet vente og skifte på en fri transfer til sommer.

      Jep, jeg mener bestemt, at Zimling er fiskernes bedste og vigtigste spiller. Men selvom han angiveligt presser klubben, så tror jeg ikke på, at de "tør" at sende ham på andethold. Dertil er hans betydning for holdet simpelthen for stor, og selvom Søndergaard ikke mener, at holdet er i nedrykingsfare, så tror jeg alligevel, at de frygter det – og det bør de bestemt også. Der skal ikke gå meget galt, før de er helt med i nedrykningsspillet.
      Derfor er Zimling altså blevet nødvendig for dem, selvom de sikkert gerne ville lave en Chelsea. Og jeg forstår da godt, at klubben godt kunne tænke sig at smide ham af holdet, men lige nu er det bare for risky.

      Selvom Demba ikke scorer voldsomt mange mål, vil jeg alligevel sætte ham højt. Når fiskerne vinder, er det som ofte når Demba spiller godt. Både med hensyn til mål, men også at trække spillere til sig. Han er frygtet, og det giver bare mere plads – fx til Zimlings dybdeløb, som har været et godt våben for EFB.

      Derfor ser jeg også holdet svækket, selvom der er købt ind. Deres forsvar har været vaklende, men det er jo langtfra sikkert, at deres nye indkøb har kvaliteterne til at rette op på det. Og så er problemet med at spille dem ordentlig ind inden sæsonstart. Nu er den danske vinterpause længere end i mange andre lande, men størstedelen af de danske trænere er jo stadig modstandere (eller ihvertfald ikke glade for det) af at hente spillere i vinterpausen.
      Det er præcis det samme i VFF, hvor det bare ser endnu mere voldsomt ud. Umiddelbart er det svært at spå om det, når der både er skiftet en halv trup, hentet ny træner og så tilføjet en sportsdirektør i baglandet – men det ser samtidig bare helvedes usikkert ud.

      Jeg ser da meget hellere, som det er tilfældet i GF, at der er ro. Både i baglandet, hos spillerne og ikke mindst hos ledelsen. Jeg er meget, meget tryg ved den måde, som GF har ageret i transfervinduet. Altså med stor ro og en tilføjelse af Mads Jørgensen…

    • #123227

      Trykker lige på enig knappen omkring det, at vi går styrket ud til forårs sæsonen med en trup som er sammenspillet – hvor en klub som VFF skal spille 6 nye spillere ind i et nyt system.
      Når det er sagt, så så jeg gerne en spiller til angrebet hos os. Vi har talenterne til pladserne om nogle år, men det hjælper bare ikke så meget hvis hunden eller Dioh løber ind i en skade i foråret.

    • #123228
      tuk
      Bruger

      Jeg mener helt klart at vores stærkeste kort lige nu er sammenhold. Det lyder som om at turen til Dubai har været rigtig god for det. Det der kan ødelægge det er faktisk hvis der f.eks kommer en eller anden svensk lykkeridder ala Grahn, som skifter pga penge. Nej lad os nu koncentrere os om de spillere vi har, for at bevare kontinuiteten.

      Jeg mener at det er en meget homogen trup vi har lige nu og vil ikke pege på en plads jeg synes mangler forstærkning. Vi har spillertyper der kan spille flere pladser, hvis der skulle opstå skader. Eksempelvis på angrebspladserne, som flere har være bekymrede for. Der er ingen tvivl om at de to foreste pladser tilhører Graulund og Dioh. Hvis eksempelvis Dioh bliver skadet, vil det være oplagt at smide Budtz op sammen med Graulund da vi har mange kvalificerede afløsere i midterforsvaret (madsen, krabbe, Kure, Hansen) derudover spiller Gjesing pladsen på u21. Afløser for Graulund kan være Foldgast, white, og evt morten beck. Man skal heller ikke afskrive at bruge de unge spillere, de udvikler sig som regel mere over en sæson end de ældre spillere og det er set før at de kan slå igennem tidligt og blive stamspiller når de får chancen og ansvaret, se bare på Lumb, Krabbe, duncan.

      Så jeg er ikke spor nervøs for forårs-sæsonen. B)

    • #123229
      Davidb
      Bruger

      Jeg er sku enig med anti-fogh. I mine øjne er det simpelthen for naivt at tro at vi kan slappe af og vi er reddet med den trup vi har nu.
      Jeg er ligeledes enig i at Steffen er en middelmådig keeper – ikke decideret svag men heller ikke en målmand med et vanvittigt højt præstationsniveau – Jimmy Nielsen kunne have været et ok bud på en forstækning på den plads.

      Derudover føler jeg at vi er svagt besat på begge kanter. Pleidrup har meget meget kort vist noget der ligner noget, men det er langt fra godt nok. White har en fantastisk speed men kan vel næppe betegnes som en klassespiller og profil, han har f.eks. ikke gjort sig bemærket mht. mål som er en nødvendig faktor som kant idag.
      Samtidig efterlyser den sportslige ledelse ligeledes en stor angriber (hvilket jeg iøvrigt har sagt siden Duncan skiftede).

      Sidst men ikke mindst så mangler vi for alvor en spiller som kan noget på egen hånd. Vi mangler Tobias Grahn – uden primadonna personlighed.
      Mads J. Kunne muligvis være en kortsigtet løsning på dette problem hvis han vel og mærke kan komme i form og holde sig skadesfri.

      Vi har simpelthen ingen spillere som kan sætte et par spillere af og lave den sidste målgivende aflevering – og slår Dioh ikke til her i foråret må han betegnes som et vaske ægte GF-flop som vi har set så mange gange før.

      KOM NU IGANG BSN! pt. lever BSN nu meget godt op til det rygte han blandt en række højtstående direktører i det århusianske erhvervsliv – INKOMPETENT!

    • #123230
      LuckyStrike
      Bruger

      Der er vel ingen her inde som regner med at vi kan slappe af i foråret og det er der garanteret heller ikke i truppen.

      Kritikken af Steffen må sku snart stoppe, ja han har kostet mål men det gør alle målmænd sku nogle gange, også Jimmy, jeg syntes Steffen har stået rigtig fint og han har da reddet os et par gange efterhånden.

      White har måske ikke scoret mange mål men han er en evig trussel og han kan sagtens sætte en mand af, hvis man ikke er enig så søg på youtube efter Jeremiah White.

      DavidB – Hvilke målfarlige kanter syntes du der har været i superligaen i efteråret?

      Og Dioh 2 mål i 9 kampe er måske ikke så mange men syntes nu stadig at han har vist en del potientiale

      Derudover så har holdet hentet 10 point i de sidste 5 kampe hvilket jeg vil sige er godkendt for et opykker hold…
      Tror sku nok at vi skal klare den hvis vi arbejder hårdt

    • #123231
      Flo4ever-10
      Bruger

      Vil i have KLASSE angriber !!!! Han er i norge 😀 og hedder Håvard FLOOO

      Jeg mener at White blev bedre mod slutningen af efteråret , og han har da også lavet nogle assist…han er en kæmpe trusel mod forsvaret når han kommer i løb med bolden . Han må da være den hurtigste i suppen !! USA USA USA

      Ang. målmand vil jeg da godt se en som kan være med til og presse steffen til og blive en bedre målmand , uden konkurence er der jo ikke rigtig nogen kamp om 1.valget [think]

    • #123232
      zcml
      Bruger

      Davidb skrev:
      Vi har simpelthen ingen spillere som kan sætte et par spillere af og lave den sidste målgivende aflevering – og slår Dioh ikke til her i foråret må han betegnes som et vaske ægte GF-flop som vi har set så mange gange før.

      Det er da netop det White kan.
      Når Dioh trækker ned i banen og modtager bolden, så plejer han også at sætte et par spillere af på vej frem igen. Han har så, som typisk angriber, "glemt" at aflevere bolden, og istedet søgt at komme til afslutning selv.
      Mon ikke det er noget Ove kan lave om på. Det lykkedes jo ham, at gøre Grahn til en holdspiller (hvilket må siges at være noget af en præstation). Desværre blev han skadet så vi fik ikke meget ud af det, men han var sat'me god i 1-1 kampen mod SønderjyskE

    • #123233
      warnerbe
      Bruger

      Synes det tegner til et meget fornuftigt forår for gf, hvor der skal kæmpes så røven er langt ude af bukserne, men så skal vi også nok klare skærene og komme et par pladser frem.

      En signing af mads jørgensen, hvis han er rimelig fit for fight, vil være en fornuftig investering, idet han i virkeligheden dækker den plads, hvor vi har størst mangel i tilfælde af skader: den offensive midtbane.
      Ret beset tror jeg han har mere potentiale end jerry lucena, så jeg håber meget på en kort kontrakt til ham, med mulighed for forlængelse!

      Vi får oluf og niels k (som ingen andre har nævnt) tilbage, og det betyder at vi er rigeligt garderet på kanterne (godt nok mest på højre, hvor vi efterhånden har en 4 mand klar).
      Dioh har måske underpræsteret en smule, men havde han scoret et enkelt mål mere havde det så rigeligt været godkendt, og husk at han trods alt har skaffet nogle point med sine scoringer. At dømme ham som flop er helt tosset…. han bliver forhåbentlig spillet helt ind på holdet nu og kommer i god form, og så har vi en god angriber, og samtidig står de unge og banker på for lidt spilletid indimellem.
      I glemmer også alex valencia…. igen er der en lang træningsperiode til at få ham op i gear og spillet helt ind på holdet, så også her er der gode muligheder for en positiv overraskelse.

      Det er ikke sikkert at alle disse spillere bliver vilde og blodige i foråret, men slår blot 2 ud af 5 ordentlig til, har vi faktisk forstærket os betragteligt, og vel at mærke med spillere, som vi kender kvaliteten af. Og skal vi forstærkes til sommer, skal det være med en enkelt profil, og sådanne koster altså millioner, hvilket betyder at det skal være den helt rigtige vi får fat i.

      Viborgs indkøb giver jeg ikke en dyt for. Det er lykkeriddere og prøvetrænere, som måske kan være middelmådigt gode, men som ligeså vel kan være som alle de lykkeriddere de købte inden sæsonen: FLOP.
      Den eneste gode spiller, furuseth, fik de, fordi træneren kendte ham, og han er jo nu væk. Christian olsen er god, men her kommer han til en klub, hvor han slet ikke får samme støtte som i fcm, og han er ikke en spiller der skaber meget selv….

      Esbjerg er svækket med demba og mikkelsens farvel og nogle tvivlsomme indkøb fra lavere rækker

      Lyngby køber ikke ind

      Brøndby har købt en spiller til defensiven, og nu er absalonsen og duncan skadet…. de kan nemt få det hårdt igen

      Alt i alt står vi ikke dårligere end konkurrenterne og vi er inde i en god stime, som det ville være dumt at bryde. samtidig er vores trup stor og varieret nok, så jeg synes at det er det helt rigtige BSN gør. At kalde ham inkompetent, siger nok mere om dig, end om ham.
      Og at kalde steffen for et svagt led…. åhhh gud, ikke igen. se kampene for efteråret og tæl så de point han måtte have kostet sammen i forhold til de andre målmænd i ligaen.

    • #123234

      Enig med Warnerbe :k

    • #123235
      RasmusKr
      Bruger

      @warnerbe

      Enig med dig i det meste, jeg vil dog nævne at jeg har nævnt Olof Persson tidligere, som jeg tror bliver en god forstærkning. Niels har jeg ikke set så meget at jeg kan vurdere om han kan konkurrere med dem vi har nu.

      Og selvom Dioh ikke har lavet mange mål, holder jeg på han er en god forstærkning. Han skaber uro og plads til Graulund, langt mere end Tullberg gjorde. Og så led han jo af noget "jern-mangel" i efteråret, der burde være klaret i foråret.

      Mads Jørgensen er jeg dog skeptisk overfor. Han har haft så mange skader, at jeg håber de er meget grundige ved lægetjekket. Og da han nok er kantspiller har jeg umiddelbart svært ved at se ham slå White af. Vi skal kun hente ham hvis han måske kan forstærke os, navnet alene tæller ikke. Bliver han skadesfri i en længere periode tror jeg dog på ham.

    • #123236
      tuk
      Bruger

      Davidb skrev:
      pt. lever BSN nu meget godt op til det rygte han blandt en række højtstående direktører i det århusianske erhvervsliv – INKOMPETENT!

      Den påstand må stå for egen regning ellers så vil jeg gerne have den dokumenteret. Synes det er alt for useriøst at komme med sådan en udtalelse. Det grænser til injurie.

    • #123237
      Bergmania2
      Bruger

      warnerbe skrev:

      Brøndby har købt en spiller til defensiven, og nu er absalonsen og duncan skadet…. de kan nemt få det hårdt igen

      Hmm Absalonsen er i OB? 😛

    • #123238
      warnerbe
      Bruger

      ups… lorentzen var det da….. jaja, der dumpede jeg vist retskrivning [think]

    • #123239
      Anonym

      Jeg er helt med på ideen om at vi ikke skal købe nyt ind medmindre det er noget vi er sikre på kan forstærke vores hold synderligt og at vi i vores trup stadig har masser af uudnyttet potentialle som skal findes frem i vinterpausen. Men derfor kan jeg godt følge kritikerne på visse områder:

      Reelt set har Viborg købt 3-4 spillere der er af typen "forstærkninger", hvoraf 3 af spillerne realistisk får spille tid, måske 4 – Glerup kommer til at fortrænge enten Suni eller Bertolt i start 11. Elvis og Niclas Tüchsen må betegnes som udviklingsspillere ! Og jo, Bertolt, Suni, C. Olsen og Simeon Bulgaru er lotto kuponer (ihvertfald for en del) men er også alle spillere der kunne slå igennem ! Og frygten er vel – hvad nu hvis de gør ? Christian Olsen scorede kasser i FCM – så hvorfor ikke i Viborg, Bertolt og Suni kommer som reserver fra topklubberne i Dk – mens Suni har masser af international erfaring, mens FCM lige har hentet Simeon Bulgaru's gamle forsvarsmakker (hvilket vel også kunne tyde på at Viborg ikke har set helt forkert). Derudover har man hentet en yderst succesfuld træner, Søren F. i Skive, samt Eklund der tidligere var assistent for Stuart Baxter, der ikke har et helt ubetydeligt CV (nyudnævnt Finsk landstræner, tiligere landstræner for Sydafrika og englands U19 hold). Rigtig mange spørgsmålstegn som vi reelt ikke kender styrken på før forårsstarten.

      Derudover kunne man frygte at Glerup holder sig skadesfri, Avbåge finder stabilitet og Sennels finder tidligere tiders spil frem. Men det gør de næppe…

      Men hvad burde BSN svar være på at Viborg handler meget ind. Det burde ikke have nogen indflydelse. AGF har i alt for mange år kigget mod andre. Det er tid til at kigge indad og følge den strategi som man nu har fastlagt sig – En stor tro på sig selv, økonomien skal være sund, og forstærkninger skal ikke være lottokuponer! Jeg tror på AGFs hold vil blomstre op i foråret (men reelt set aner vi det ikke – ligesom vi ikke aner om Viborgs nyindkøb bliver en ny Søren Larsen). Derfor venter vi vel alle spændt på forårssæsonen med en lille fugl i maven!

      P.S.: Det der med at man ikke skal ændre holdet fordi man ikke skal ødelægge den gode stime giver jeg ikke noget for. Det er super vi ligger over stregen og vi fik vores hjemmesejr, men de sidste kampe i supperligaen ligger så langt væk når forårssæsonen starter at jeg ikke tror spillerne kan bruge det til vildt meget ! – Derudover er det måske også vigtigt at gøre opmærksom på at Viborg faktisk også sluttede udemærket af.

    • #123240
      Alsgaard
      Bruger

      tuk skrev:

      Davidb skrev:
      pt. lever BSN nu meget godt op til det rygte han blandt en række højtstående direktører i det århusianske erhvervsliv – INKOMPETENT!

      Den påstand må stå for egen regning ellers så vil jeg gerne have den dokumenteret. Synes det er alt for useriøst at komme med sådan en udtalelse. Det grænser til injurie.

      Ah, det grænser bestemt ikke op til injurie. At kommentaren så er dybt usaglig og ikke velovervejet, det er en helt anden sag 😉

    • #123241
      Big D
      Bruger

      @ Slojder

      Hvor interessant! Jeg er helt enig i din analyse! Men nu nævnte du jo heller ikke lottokupon-judas-jørgensen i dit indlæg…;)

      HVIS Viborgs "forstærkninger" er klasse, så kan de godt blive besværlige. Jeg syntes dog stadig at bredden i truppen gør dem meget sårbare overfor skader / karantæner / dårligt spil, særligt på den defensive midtbane, så her kan vi da håbe…

      Jeg er også enig i at den gode stime allerede er "glemt" i truppen, det er ihverttilfælde ikke noget man kan bruge til så meget, hvis ikke der samtidigt er en god stemning i truppen. Og lige netop stemningen i truppen tror jeg er utrolig vigtig i dette forår: Vi klarer ikke skærene hvis vi får en type som Grahn, Peter Madsen eller David Nielsen der laver alt for meget ballade om sin egen person. Ove og BSN har fået afstemt personlighederne i truppen vældigt godt – ser det ud til – og det er altså næsten det halve arbejde! Arsenals hold fra slut-90erne, Wimbledon i midt-90erne og Herfølge i deres mesterskabs år er vel gode eksempler på et hold der ikke består af stjerner kan klare sig godt, så længe holdet er stjernen. Ro omkring holdet tror jeg er vigtigt lige nu.

      Jeg så også gerne en stor angriber i truppen – langt hellere end en kant med glasben – men hvis den rigtige type ikke er der, så vil jeg hellere være foruden. Dioh og hunden skal nok få sat de kasser ind der skal bruges her i foråret, men vi er selvfølgeligt sårbare hvis de to svigter: White har ikke vist målfarlighed og han er desuden – endnu – lidt for lidt kropsstærk til at begå sig i feltet, Budtz er vores luftvåben i forsvaret og der så jeg helst han blev!, Foldgast har gjort det bedst som venstre back…, Michael Vester, Dennis Høegh og Morten Beck ved jeg ikke om de kan bryde igennem og hvad gør vi så hvis Dioh får en eller anden mystisk AGF-skade og Graulund får sit 45tyvende kort fordi dommerne hader ham? Tullberg var et godt salg, javel, men hvad gør vi nu?! Principielt mener jeg at salget af Tullberg var en fornuftig økonomisk disposition, men som jeg også sagde dengang: Hvis vi sælger vores unge talenter lige så snart der er nogen der vifter os om næsen med en pose penge, så er der udsigt til mange (flere) sæsoner med bundkampe og det er der vel ingen der ønsker?

      Find den store solide angriber der passer ind i truppen og som gider arbejde for sagen, så er jeg glad

      Hvid

    • #123242
      zcml
      Bruger

      For at blive ved Viborgs forstærkninger, så har de nu hentet 7 nye spillere, hvor én har fået prædikatet; flop med fra sin gamle klub.

      Resten er ikke super gode (dem vi kender til), men de kan sagtens vise sig, at være gode nok.
      Dog har de så et halvt hold, de nu skal have spillet ind. Og det kan godt komme til at tage for lang tid til at de kan redde sig.

      Dertil har de mistet 3-4 spillere, som har været blandt deres bedste.

    • #123243
      smd
      Bruger

      For GF er det pt. vel prioritet nr. 1 at få forlænget kontrakten med Lumb – ellers smutter han til sommer eller senest næste vinter på fri transfer!

    • #123244
      Budtz4ever
      Bruger

      Til det aller første indlæg..

      nu er Steffen Rasmussen jo i top seks over de bedste keepere herinde.. kan ikke se mere end maks 5 der kan slå ham! Steffen bliver i buret, og forhåbentlig i mange år endnu.. Det er fantastisk at se ham stå!:k:k

      FORZA STEFFEN!:k:k

    • #123245
      Bergmania2
      Bruger

      Flere spillere???? 😀

      Jeg håber virkelig BSN er sent oppe og får en angriber som gardering for Graulund 🙂

    • #123246
      Kaad
      Bruger

      Enig med Bergmania, håber godt nok også ham BSN er meget sent oppe, og når jeg så vågner imorgen kan jeg læse om en vild angriber eller anden stjerne i GF, om det så er på leje-basis eller en indkøbt er jeg ligeglad med! B)

      Men hvis ikke der kommer flere så håber jeg godt nok at den trup vi har kan klare det.. :k

    • #123247
      Bergmania2
      Bruger

      1 time og 45 min 😀 kom så med den angriber!

Viser 26 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.