FIFA 12 – AGF

Forside Fora Off-Topic FIFA 12 – AGF

Viser 21 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #51328
      molle-3
      Bruger

      Halløj, MTAC!

      Jeg har valgt at oprette denne tråd, da jeg savnede at diskutere lidt om, hvordan I andre AGF-fans styrer jeres klub til succes osv.

      Jeg kan jo passende starte med min karriere:
      Jeg har valgt at investere i fremtiden ved at ansætte de bedst mulige talentspejdere, og dermed har jeg signet en masse stortalenter.. Derudover har jeg købt en målmand på fri transfer med 77 i TOT. Alle de unge spillere i truppen har jeg valgt at leje ud for resten af sæsonen.
      Jeg har netop færdigspillet min 1. sæson, hvor jeg sluttede på en 7. plads (professionel).

      Til de fans, der endnu ikke har købt spillet, vil jeg røbe spillernes totale færdigheder fra start:

      Emil Ousager – 54
      Anders Rasmussen – 62
      Steffen Rasmussen – 68

      Arthur Sorin – 62
      Jens Jønsson – 53
      Anders Nielsen – 56
      Anders Kure – 63
      Mark Howard – 64
      Atle Håland – 67
      Mikkel Kirkeskov – 46
      Adam Eckersley – 63

      Kasper Povlsen – 56 (Totalt undervurderet efter min mening!)
      Jerry Lucena – 64
      Aron Jóhannsson – 57
      Stephan Petersen – 62
      Casper Sloth – 48
      Giorgi Diasamidze – 48
      Emil Scheel – 48
      Hjalte Nørregaard – 69
      Martin Jørgensen – 71 (Truppens højeste TOT)
      Davit Skhirtladze – 55

      Søren Berg – 63
      David Devdariani – 68
      Søren Larsen – 68
      Peter Graulund – 68

      AGF har 2,5 stjerner af 5

      I er meget velkommen til også at diskutere om FIFA har været rimelige i deres bedømmelser 🙂

      Morten Noes

    • #51329
      Martin1309
      Bruger

      Ringe TOTs de har givet!!!
      Hele truppen burde efter min mening have haft mellem to og fire mere i TOT…

      Men jeg forstår ikke at Jens Jønsson har 53, når eksempelvis Povlsen har 56, og Casper Sloth kun har 48?!?!?

    • #51330
      Martin1309
      Bruger

      Er spillet værd at købe? Kan man se på Peter Graulund, at det er Peter Graulund?
      Er det bedre end FIFA 11?

    • #51331
      molle-3
      Bruger

      Om det er bedre end FIFA 11? AGF er med, så selvfølgelig er det bedre! 😉

      Peter Graulund ligner endnu mere (så vidt jeg husker) end 11'eren.. Hans lange krøllede hår, løbestil og måden han laver sine træk mand mod mand – det er guf!

      Endnu en gang viser spillets udviklere mangel på indsigt i de unge spillere.. Jeg kan huske for nogle år siden, hvor Michael Lumb var fast mand og ikke en gang med i spillet??

    • #51333
      Martin1309
      Bruger

      Desværre Kimmoer.
      Fifa skal ikke spilles på en computer… Det skal uden tvivl spilles på en rigtig spillekonsol.
      Her foretrækker jeg så PS3

    • #51334
      Superskurk
      Bruger

      Jeg får mit FIFA12 i dag!! Juhuu!! Graulund og Martin – det bliver sgu ikke flottere

    • #51335
      molle-3
      Bruger

      Glæd dig! Det er altid en fornøjelse at spille med favoritklubben 🙂

    • #51336
      bak44
      Bruger

      Haha jeg endte også på en 7. plads!
      -men vandt til gengæld pokalen mod Brøndby 1-0 på mål af Graulund!

    • #51337
      molle-3
      Bruger

      Hvilken sværhedsgrad spiller I andre på? Som tidligere nævnt spiller jeg på professionel. Man skal virkelig holde fokus i defensiven, ellers kommer de let igennem. I angrebet har jeg selv problemer med at komme til de store chancer, og jeg udnytter derfor skud udefra så snart chancen tilbyder sig.
      Hvordan gør I andre for at komme igennem i angrebet?

    • #51338
      djjohn
      Bruger

      I 2011'ern spillede jeg på legendarisk, men i år synes jeg modstanderen er en del vanskeligere at læse, især deres offensiv, så spiller på verdensklasse.. Stor ros til udviklerne for dette! For at komme til chancer bruger jeg ofte skudfinter eller 'det lange træk og så bruger jeg, selvfølgelig afhængig af situationen, finesseskuddet for at score.. Kæft nogle lækre mål man kan lave! Personligt foretrækker jeg dog online-delen, som efter min mening er blevet forbedret kraftigt! Her kan man også med fordel bruge tricks/finte-knapperne til at komme til chancer.. Spillet har udviklet sig gevaldigt i år, så det kan klart anbefales!

    • #51339
      agf-styrer
      Bruger

      KP er mega undervurderet desværre 🙁 Lige spillet min første sæson færdig endte på førstepladsen 1 point foran FuCK på legendarisk med Leon og Duncan i truppen 😀 Jeg satser normalt også primært på unge talenter men lige med GF synes jeg det er vigtigt at beholde dem der os spiller i virkligheden ellers ødelægger det det lidt

    • #51340
      djjohn
      Bruger

      agf-styrer skrev:
      KP er mega undervurderet desværre 🙁 Lige spillet min første sæson færdig endte på førstepladsen 1 point foran FuCK på legendarisk med Leon og Duncan i truppen 😀 Jeg satser normalt også primært på unge talenter men lige med GF synes jeg det er vigtigt at beholde dem der os spiller i virkligheden ellers ødelægger det det lidt

      Udmærket! Hvordan har du fået fat i dem? Leje eller køb?

    • #51341
      molle-3
      Bruger

      Tak for rådene, djjohn! De skal helt klart øves 🙂
      – Jeg må indrømme, at jeg ikke er den mest habile FIFA-spiller, da min ven ødelagde FIFA11 🙁 Så jeg skal lige oplæres!

    • #51342
      jj
      Bruger

      Er der nogen der ved om AGF osse er med i iPad version og om den er til noget?

    • #51343
      agf-styrer
      Bruger

      djjohn skrev:

      agf-styrer skrev:
      KP er mega undervurderet desværre 🙁 Lige spillet min første sæson færdig endte på førstepladsen 1 point foran FuCK på legendarisk med Leon og Duncan i truppen 😀 Jeg satser normalt også primært på unge talenter men lige med GF synes jeg det er vigtigt at beholde dem der os spiller i virkligheden ellers ødelægger det det lidt

      Udmærket! Hvordan har du fået fat i dem? Leje eller køb?

      Leon købte jeg og Duncan på leje 🙂

    • #51344
      molle-3
      Bruger

      Spiller I andre på PS3? I så fald, har I spillet det der "støt din klub" på online-siden? Hvordan fungerer det, og er I med til at hjælpe AGF til tops?
      Jeg spørger, da jeg selv har X-Box og derfor ikke kan spille online uden at skulle betale for det..

    • #51345
      jj
      Bruger

      AGF er med på iPad, men jeg har et spørgsmål. Jeg spiller manager og klubben kører med kæmpe underskud, hvordan retter man det op? Jeg har forsøgt at sælge alle, der ikke er i start 11'eren (næsten) men man får ca. 25 ind pr. Kamp og skal betale 50. Det dækkes så af spiller salg, men det er da alligvel mærkeligt (i et managerspil). Jeg prøvede en sæson, hvor jeg vandt 29 kampe og pokalen, men det hjalp ikke. kan man spille sæsoner uden managerdelen? Og hvordan køber i Leon, jeg får at vide af jeg kun må købe spillere for 88k eruo om året???

    • #51346
      Martin1309
      Bruger

      Det kunne måske være en af disse ting, du har gjort galt.:

      1) Du har en dårlig sponsor.

      2) Dine spilleres kontrakter er alt for dyre.

      3) Din start-11'er alt for dyr.

      Du køber for mange profiler, og ingen lavtlønnede udviklingsspillere.

      🙂

    • #51347
      jj
      Bruger

      Hvordan får man en ny sponsor?
      Jeg har genforhandlet start-11'erens løn, så de bliver lavere
      Min start 11'er ER alt for dyr, men det er jo bare den helt almindelige start-11
      Jeg har ikke købt en eneste spiller og solgt alle dem, der ikke er med i start-11 eller på reservebænken.

      Egentlig vil jeg bare gerne spille ligaen, men kan ikke undgå manager delen.

      Hjæææælp

    • #51348
      Martin1309
      Bruger

      Der stopper min ekspertise 😀

    • #51349
      molle-3
      Bruger

      @jyhne – Hvilken sværhedsgrad satte du bestyrelsen til i starten? Det gør jo, at man ikke har særlig mange penge til rådighed 🙂

    • #51350
      jj
      Bruger

      Jeg kan ikke finde ud af om man kan justere sværhedsgraden på iPad. Faktisk er jeg ved at være lidt træt af iPad versionen, hvis altså man ikke kan spille med AGF p.g.a. Dårlig økonomi.

Viser 21 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.