Evaluering af efterårssæsonen

Forside Fora AGF Evaluering af efterårssæsonen

Viser 4 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #50486
      bew
      Bruger

      AGF fik et flot resultat med fra parken i søndags på 0-0 mod Fc København.
      Jeg vil prøve at lave en evaluering af halvsæsonen.
      Først vil jeg se på målmandsposten, dernæst forsvaret, midtbanen og angrebet.
      Dernæst vil jeg se på holdet som en helhed.
      Jeg vil bruge 7 trins skalaen (-03, 00, 02, 4, 7, 10 og 12)

      Målmandsposten:
      Steffen blev skadet i opstartsfacen og det gav plads til den nykøbte Emil Ousager. Emil viste flere gode redninger, og var ikke skyld i nederlaget i Aalborg på 2-1. Efter min opfattelse har vi fået en kompetent reservekeeper. Staff blev klar igen og har efter min opfattelse været med til at AGF har haft et rigtig flot efterår. Jeg synes at Steffen har løftet sin niveau og været en kæmpe profil på holdet. Med 8 clean sheets er AGF det hold der har holdt buret rent flest gange. Imponerede af et oprykker hold.
      Alt i alt vil jeg give karakteren 10.

      Forsvaret:
      I sommers fik AGF sagt farvel til Dan Tomassen og ind kom Atle Roar Håland. Atle har efter min opfattelse været den styremand som AGF har manglet i mange år. Sammen med Arthur Sorin, Anders Kure, har forsvaret set rigtig stærkt ud. Der er kun blevet lukket 16 mål ind i 18 kampe og det gør at AGF er det hold der har lukket 2. færreste mål ind. Det er meget imponerede af et AGF hold som tidligere har holdt åben skudetelt i superligaen.
      Jeg vil give karakteren 10.

      Midtbanen:
      Martin Jørgensen og Søren Berg begge herrer over 35 år, men det har man ikke kunne set. Søren Berg startede ud med af score 6 mål som ligeså godt kunne have været scoret på camp nou, langskud i verdensklasse og jeg kan blive ved. En ung Kasper Povlsen som har været helt unik på midtbanen, men desværre blev skadet sidst på efteråret. Stephan Petersen som fantastik ud, men faldt ind i niveau. Hjalte som blev klar sidst på efteråret.
      Jeg synes at midtbanen i store perioder af efterårssæsonen har fungeret rigtig godt. Der er kommet en god struktur på holdet som vi tidligere har savnet. I perioder har jeg dog savnet lidt kreativtet. Men alt i alt mere en godkendt.
      Jeg giver karakteren 7

      Angrebet:
      Man kan ikke løbe uden om Peter Graulund. Han er og bliver kongen af Aarhus. Fantastisk halvsæson, desværre løb han ind i en alvorlig skade i pokalkampen mod Vejle. Aron har viste at være kreativ, men mangler for alvor at score på hans chancer. Så blev Søren Larsen købt ind og har scoret 6 kasser. Han er allerede en ny idol i Aarhus. Overordnet har han gjort det godt, men jeg synes dog at han i perioder falder helt ud af kampen.
      Jeg giver karakteren 4.

      Holdet:
      har fungeret mere en godkendt. Der er kommet den struktur som ikke har været på holdet i mere end 10 år. Jeg giver karakteren 10

    • #50487
      Steen6372
      Bruger

      Som i andre sammenhænge er 12-skalaen ikke særlig velegnet til at vurdere på. Det er jo pudsigt at forsvar, midtbane og angreb har et gennemsnit på 7 og du så giver holdet et 10-tal. But never mind.

      Jeg synes vores forsvar i løbet af efteråret har udviklet sig til at være vores styrke. Men det kneb en del i starten af sæsonen. Ikke så underligt, når vi faktisk har rokeret en del rundt. Steffen var ude de første to kampe og Howard blev skadet – efter i øvrigt at have startet sæsonen ret svagt. Derudover blev Lucena omskolet til højreback. Men da først man fik spillet en kæde sammen begyndte det at fungere rigtig godt. PS justerer stadig en smule og man fornemmer at han gerne vil have Sorin spillet ind på højreback. Måske baner det vejen for et comeback til Howard i foråret. Steffen, Håland og Eckersley har været de bærende spillere og Sorin har overrasket rigtig positivt.

      Midtbanen: Her har vi (sammen med Håland) holdets to store profiler, Jørgensen og Berg. Kasper P. spillede også fantastisk stabilt og det var enormt ærgerligt at han blev skadet, da Hjalte endnu ikke helt var oppe i gear. Akilleshælen på vores midtbane har været Stephan P. Klart man of the match i 1. runde mod Lyngby og det lignede at det længe ventede gennembrud skulle komme dette efterår. Men siden da har han været en skygge af sig selv, bl.a. på grund af skader. Det har været meget tydeligt at vi har manglet kvalificerede alternativer på kanten, bl.a. fordi Devdariani har været ude det meste af efteråret. Men overordnet set har vi set rigtig gode midtbanepræstationer i dette efterår.

      Angrebet har som bew skriver været en mere tynd omgang. Jeg kan slet ikke se at Graulund har haft en fantastisk halvsæson. Han startede svagt og virkede underligt umotiveret, hvilket også betød at han blev udskiftet gang på gang og i nogle kampe endda måtte starte på bænken. Så fik han hul på bylden og vi havde vores gamle bomber tilbage i nogle kampe inden han fik nogle småskader og til sidst den alvorlige skade.
      Søren Larsen var tydeligt langt fra kampformen da han startede, men han viser i glimt at han har stor målnæse. Det har bare ikke været hans type spil vi har haft i dette efterår. Med så meget fokus på defensiven, hvor selv angrebsmakkeren Aron Johannsson mest er blevet rost for sit defensive arbejde, er Larsen blevet ladt lidt i stikken. Det er bare ikke Larsens force at skulle lure på hurtige kontraangreb. Han er en typisk boksspiller, som er enormt giftig når vi lægger modstanderne under pres.

      Konklusionen er at vi har fået en stærk defensiv organisation og det er fantastisk at opleve, for det har været savnet de sidste 10-15 år. Man ser også straks, hvor langt det bærer os i tabellen, selvom vi ikke skaber så meget fremad banen som vi har gjort tidligere. Skal vi forbedre os i foråret må det derfor handle om at blive bedre til at lægge et tryk fremad banen, når vi har bolden. Vi mangler en bevægelig, målfarlig type fremme i angrebet og vi har brug for at have alternativer på kanten. Om Akharraz helt er i stand til at løfte opgaven fra dag et, har jeg min tvivl om, men han er da en spiller som man mange gange i efterårets løb har ønsket, at vi kunne skifte ind i løbet af kampen.

    • #50488
      Schmidt
      Bruger

      Målmand: 12

      Forsvar: 10

      Midtbane: 7

      Angreb; 4

      Alt i alt et lille 10 tal =)

    • #50489
      Steen6372
      Bruger

      Schmidt: Ikke for at være tal-fetichist, men det giver ikke meget mening at smide et 12-tal (eller som Bew et 10-tal) efter én spiller og bruge det i et gennemsnit her.

      Hvis man kunne, vil jeg så sige:

      Steffen: 10
      Håland: 12
      Forsvar: 10
      Martin: 12
      Berg: 10
      Midtbane: 7
      Angreb: 4
      og komme endnu nærmere det snit jeg ønsker mig 😉

    • #50490
      Schmidt
      Bruger

      Jo det gør, målmanden er den vigtigste spiller =)

Viser 4 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.