Den samme gamle sang?

Forside Fora AGF Den samme gamle sang?

Viser 13 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #93112
      Maradona
      Bruger

      Hver sommer, uden undtagelser, er AGF blevet rost for deres indkøb og lokalpresse, klub og fans lover hinanden guld og grønne skove.
      Hvert år høres det på barer og stadion “vi sagde det også sidste år og der gik det af h”¦”¦ til, men i år mener vi det og nu bliver alt godt”.
      Jeg er ikke pessimist, for jeg springer også i med begge ben hvert år, i øjeblikket inklusive, men jeg har meget svært ved at se hvad der er anderledes end så mange andre år?
      Det er let at være bagklog og sige at Grahn, Aubynn, Shane, McMaster, Hanssen, Christer, Aho, Nørlund, Risholt, Lindrup, Helgi og mange andre ikke var de rigtige for klubben. Men alligevel springer vi lige på igen i år og er klar til at melde ud, at vi efter 4 indkøb har en trup der er klar til en middelplads i ligaen, en trup der knapt rykkede op fra 1. div er efter 4 indkøb klar til at bide skeer med de bedste hold i lan-det. Sku vi nu ikke lige til at vågne op?
      Der var en gang en der sagde, noget i stil med “AGF formår hvert år at overbevise alt og alle om at man med et par middelmådige indkøb, nu har klassen til at være med i toppen”.
      Lucena er en god spiller, Hanssen var året spiller i Norge, Risholt var inde om det Norske landshold, in-den hans skade.
      Kim Madsen har spillet 2. bundesliga, Shane spillede 1. div i England og var australsk landsholdspiller.
      Og Alex minder på alt for mange måder om Aubynn.
      Jeg ved godt at det er svært, men jeg håber at vi kan holde forventningerne på et rimeligt niveau, over-levelse, det og pagnebold er succeskriteriet for sæsonen og det samme næste år. Forventninger til top 5 og top 3, må vente 5 eller 10 år, den slags sker ikke over natten og heller ikke over en 14 dages som-merferie.
      Men der er dog heller ingen tvivl om at når vi lørdag har slået Svendborg 4-0, er dette øjebliks indsigt forsvundet og jeg tror igen på top 5.

      Drømmen lever, lad den leve lidt længere end 18/7.

    • #93113
      horekim
      Bruger

      Du glemmer en vigtig ting. Organisationen i AGF er blevet markant forbedret, og vi har nu en træner, der både har den nødvendige opbakning, samtidig med at det rent faktisk virker til, at han ved, hvad han gør.

      Personligt tror jeg på, at vi ender i den nederste del af tabellen, men forhåbentlig bliver det ikke så nervepirrende, som det har været de sidste mange sæsoner

    • #93114
      PG
      Bruger

      Optimister er som regel folk, som ikke er ordentligt informerede 😉

    • #93115
      StolteAGF2
      Bruger

      @Maradona

      Jeg kan nok godt forstå dig lidt men vi skal jo tro på det og bakke klubben op for hvis vi ikke troede på det så var der ingen grund til at tage på stadion vel ?
      Og så vil jeg sige Grahn og Shane var da klasse for os men de havde det svært når resten af holdet ikke var gode nok ik ?

    • #93116
      Maradona
      Bruger

      –> StolteAGF
      Jeg tror bestemt også på det, som jeg skrev, er jeg endnu engang hoppet i med begge ben.
      Men jo mere jeg tænker over det, des mere minder denne sommer om alle de andre.
      En trup der havde det svært i 1. div, tilsat 4 spillere, hvoraf 2 eller 3 sikkert viser sig som klare forstærk-ninger.
      Men hvad kan White, Steffen, Pleidrup osv i ligaen?
      Og der kommer sikkert et par skader hen af vejen og så hedder den Tullberg, Kure, Gjessing osv og hvad så?

      Lad mig igen understrege at jeg tror, som alle de andre år på en top 8, måske 6, men jeg er lidt bange for at det ender som det plejer.

    • #93117
      StolteAGF2
      Bruger

      @ Maradona

      Steffen har vi set i ligaen og kan sgatens være med der, Pleidrup kommer nok til at sidde på bænken efter købet af Valencia og White er jeg sikker på bliver god.

      Både Gjesing og Kure mener jeg sgatens kan være med især Gjesing.
      Tullberg ved jeg ikke men så har vi Katholm.

    • #93118
      gf-stuf
      Bruger

      Katholm og Gjesing er sku gode nok

    • #93119
      JeppeL
      Bruger

      kan ikke være mere enig med Maradona. Vi i AGF er med til at overbevise os selv om at vi har et klasse hold og nu skal vi spille royal league osv. osv. men jeg er også bange for vi kommer til at kæmpe til det sidste om at blive oppe. Vi er med til at puste en masse forventning i ballonen og hvis vi går ud og taber den første kamp, er alle folk rasende og folk vil sige vi er ikke bedre end første division. I vinterpausen sidste sæson hvor vi spillede i sasligaen kårede jyllandsposten os for at have lavede de bedste indkøb, hvad vandt vi det forår? 1 kamp, selvom vi hentede graulund, pleidrup osv. valencia er god til inlæg men hvem skal han spille dem ind til? steffen er han god nok? Vi ser godt ud på papiret men men men…. svaret får vi de første par kampe. Men at lyngby har solgt mikkelsen og midtjylland henter poulsen, gør jo at nedrykningskandidaterne ser svagere ud. Men alt i alt er jeg helt på lige med Maradona

    • #93120
      Larsen
      Bruger

      @StolteAGF – Den med at vi har set Steffen i ligaen, og at han sagtens kan være med der, viser bare at folks hukommelse er meget selektiv…

      Som jeg husker det, var en af vores største svagheder indlæg i feltet, da Steffen simpelt hen ikke havde klassen til, at komme ud og fange dem….
      Ved godt, at forsvaret foran ham er væsentlig forbedret nu, og at han har udviklet sig siden, men det ændrer ikke på, at han ikke kunne være med sidst vi så ham i ligaen….

    • #93121
      anderssch
      Bruger

      Hvad er pointen med at håbe på en top 8 i stedet for en top 3? Vi er fans og kan intet andet gøre end at håbe på det bedste for holdet og klubben – jeg tror på ingen måde det har nogen påvirkning på spillet om vi håber på top 3 eller top 10.
      Det er individuelt om folk vil være skuffede eller glade over GF på en 8 plads, men let's face it – det har jo ingen betydningen for andre end os selv.

    • #93122
      Maradona
      Bruger

      –> anderssch
      Hvis hele byen håbe/forventer en 3. plads, vil det helt sikkert påvirke holdet, hvordan og hvor meget, er svært at sige, men de yngre spillere vil i et sådant tilfælde helt sikkert mærke presset.

      Men det handler nok lige så meget, for mit vedkommende, om ikke at lave samme fejl som de andre år, hvor jeg har skruet forventningerne for højt op og derfor blevet dobbelt så skuffet, når det så ikke er gået som forventet.

    • #93123
      gfaarhus
      Bruger

      Godt indlæg Maradona.
      Det er fansene og klubben i fællesskab der skaber denne forventning.
      I AGF sukker folk så meget efter succes at man hele tre gange fejre oprykning. Et eller andet sted er det jo bare et skridt på vejen.
      Hjernen siger: i AGF fejrer man da kun medaljer og trofæer. [think]
      Hjertet vil simpelthen bare have mere og benytter enhver lejlighed til at feste af begejstring.[lol]
      Jeg har siddet og krummet tæer herinde over folk der mener at holdet skulle hyldes på rådhuset – for hvad ? – De har jo intet vundet.B)
      og sådan kan jeg blive ved med fansenes begejstring over en oprykning – Vi tror ganske enkelt vi er verdensmestrer så snart vi har vundet en kamp. – MEN det er jo også det der er så fantastisk. [jump]
      Og klubben gør kun meget LIDT for at dæmpe begejstringen og
      forventningen. Det værste indtil nu var altså til festen efter kampen mod HIK at man spillerede "We are the champions" – Gu er vi ej vi er ny oprykkere. Og så er vi GF – og det er vi stolte af.
      Når dette halvsure opstød så er kommet – så vil jeg omvendt også sige
      at jeg elsker alle jubeloptimisterne lige så meget som realisterne.
      Det er fansene der gør det sjovt og det er en meget vigtig del af gamet at vi ALTID skal tro på vort hold:

      Hjertet siger top 5 – Hjernen siger 6-12 – Håber sgu hjertet får ret.[cheers]

      Og hvis der sidder nogen derude som vil lynche alt og alle hvis det
      bliver til nederlag i de to første kampe – så husk at i blot 1 måned tidligere kunne gå på vandet – jeg selv inclusive. 😉
      Træerne vokser ikke ind i himlen ….. endnu …… men det kommer

    • #93124
      RasmusKr
      Bruger

      Bedre organisation og ro i klubben, samt en træner der ved hvad han vil og ikke nogen tilfældige indkøb. Indkøbene er desuden gjort til tiden og er klar til sæsonstart.

      Vi kan stadig skuffe og spille ringe, men fodbold afgøres på langt sigt på direktionsgangene, bare se på FCK, Don Ø har været en stærk leder der kan det med penge, de er gået helt alene til tops. Et eksempel på det modsatte gør for ondt at sige.

      Men med den stærke organisation omkring Windfeld og Brian Steen samt Ove P's trænergerning gør mig til optimist. Dog er jeg den første sæson som udgangspunkt tilfreds med overlevelse, da vi er oprykker. Er vi så nummer 6 i vinterpausen skal vi selvfølgelig blive mere griske, men det er jo langt fra sikkert.

      Fodbold på kort sigt afgøres stadig med 11 mand på hvert hold og en bold… og der kan alt jo ske ved vi jo. Og kommer der en dårlig stime er den i øjeblikket optimistiske presse klar til at slagte os. Vi har mange fans, og derfor stor interesse om holdet, så de vil være hårdere ved os end mod andre hold i samme situation.

      Arrogance er en svær ting vi helst skulle undgå, og det er Ove P's store opgave. Og Maradonas indlæg her kunne sikkert minde om noget Ove bør sige til spillerne, for ingen opgave er let i fodbold. Det tror jeg helt sikkert på han vil, om det virker må tiden vise.

      Jeg glæder mig til sæsonstart, og vi har et hold der burde kunne være med og få mange points. SÅ KOM SÅ DE HVIDE!

    • #93125
      Replay
      Bruger

      Jeg tager med glæde en 10'ende plads.!

Viser 13 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.