fbpx

AGF's spillestil?

Forside Fora AGF AGF's spillestil?

Viser 8 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #59397
      Aarhus_1000
      Bruger

      Efter de første point i år kom på plads, kom jeg til at tænke på noget. Måske var det tømmermænd fra lørdag, men syntes at kampen i går mod FCK var den kedeligste kamp jeg har set i meget lang tid. Resultatet var godt, spillet var vel også ok, men undeholdningen var helt i bund.

      Vi hyllede ER for hans offensive spillestil. Han gjorde kampene underholdende osv. Det var der mange der var ude og sige da han, efter noget tid, fik sat sig præg på holdet. Han er gået væk fra Ove P's mere primitive og kedelige spillestil sagde andre.

      Efter gårsdagens kamp er vi, træneren og spillerne i gang med at rose os selv for indsatsen. Vi har brug for point for at få selvtillid, bliver der udtalt.
      Personligt syntes jeg at det er, som om man blæser og har mel i munden. For vi vil gerne have point. Vi vil også gerne have se-værdig fodbold. Vi har prøvet at spile systemet med meget offensivt spil, men ikke fået det store pointudbytte ud af det. Så nu går vi lidt tilbage til basics. Og det kom der point ud af.

      Ved godt at skader, gør at man må justere på spillestil og taktik. Og det syntes jeg er rigtig godt. Hvorfor gjorde man ikke det noget tidligere? Ved også godt at det måske lige er tidligt nok at drage nogen konklusioner, eftersom vi kun har fået 1 point i den sidste kamp.

      Men den debat jeg ligger op til er mere om vi vil se offensiv underholdene fodbold, eller vil vi have spil som vi så i går? Personligt vil jeg helst se at vi får point. Og syntes lidt der ser ud som om vi får dem, ved at spille som vi gjorde under Ove P. og lidt som vi gjorde i går(skal lige nævne at jeg syntes at vi Under Ove P. spillede mere undeholdende end vi gjorde i går). Hvad siger i? Det optimale ville jo være se-værdig offensiv fodbold der giver point. Men det mener jeg bare at vi har bevist, at vi ikke magter med de spillere vi har til rådighed for tiden.

    • #59398
      Roger
      Bruger

      I amerikansk fodbold har de et meget rammende udtryk.

      Offence sells tickets. Defence wins championships.

      En stærk offensiv er ikke nødvendigvis garant for points og topplaceringer. En hurtig statistik over de seneste sæsoner viser at 4 gange har det hold der har lukket færrest mål ind vundet mesterskabet, 3 gange har mestrene både scoret flest og lukket færrest ind og kun 2 sæsoner har mestrene scoret flest mål af alle, men andre hold har haft stærkere defensiv.
      I 2002/2003 sæsonen scorede SIF et enkelt mål mere end FCK. FCK blev mestre, SIF rykkede ud!

      Ser man på de store ligaer i europa, er alle de hold der p.t. ligger nr. 1 det hold der har lukket færrest ind.

      Det vi alle sukker efter er sejre, medaljer og på sigt at få DM hjem til århus. Vi har oplevet alt for mange sæsoner med periodevist fint angrebsspil, men samtidig alt for svingende og svigtende resultater.

      Når jeg kommer på stadion, er det primært for at se de hviie vinde, underholdningsværdien kommer i anden række. Jo, det er da sjovere at vinde 3-2 end 1-0, men jeg vil langt hellere vinde 1-0 end tabe points i de sidste minutter.

      ER er en fantastisk træner med mange gode ideer til angrebsspillet, tvivler dog på at han kan føre os helt til tops. Skal guldet tilbage til århus, skal vi måske have en ny træner der tidligere har spillet i trøjen. Han hedder Kent, og er p.t. jobsøgende…

    • #59399
      lurifax
      Bruger

      Roger skrev:
      Skal guldet tilbage til århus, skal vi måske have en ny træner der tidligere har spillet i trøjen. Han hedder Kent, og er p.t. jobsøgende…

      Du mener ham der den tidligere træner for Brøndby? Holdet, der pt har flest mål scoret imod sig i ligaen, bortset fra Køge? Det er ham, der skal stabilisere vores defensiv?

    • #59400
      zcml
      Bruger

      lurifax skrev:

      Roger skrev:
      Skal guldet tilbage til århus, skal vi måske have en ny træner der tidligere har spillet i trøjen. Han hedder Kent, og er p.t. jobsøgende…

      Du mener ham der den tidligere træner for Brøndby? Holdet, der pt har flest mål scoret imod sig i ligaen, bortset fra Køge? Det er ham, der skal stabilisere vores defensiv?

      Tja! Han gjorde det nu meget godt i Horsens med begrænset spillermateriale.
      At det er gået så skidt i Brøndby tillægger jeg ikke nødvendigtvis Kent Nielsen. Dog har han self. et ansvar som træner. Det lyder bare som om der er blevet trukket rigeligt i trådene oppefra (læs: Bjerregaard).
      Jeg har i øvrigt fra dag et sagt, at Kent Nielsen var en helt forkert træner type til Brøndby. Altimens havde medierne dog trævlt med, hvor underligt et valg Erik Rasmussen var for AGF. Og ja, han står for en anden type fodbold end man har været vant til i klubben. Og måske burde Kent Nielsen havde været i AGF, og Erik i Brøndby, men jeg syn's det har været et utroligt friskt pust, at få en træner som Erik til klubben, og måske også tiltrængt.
      Succesen har dog været begrænset (en god start på sæsonen efterfulgt af en lige så hurtig deroute). Og jeg håber da også at Erik nu har opdaget fejlene i sin filosofi.
      For self. vil vi da alle gerne se flot, underholdende fodbold, men det hjælper bare ikke, hvis pointene udebliver!
      De hold, der har succes med stærkt off. fodbold har også en stærk defensiv organisation at falde tilbage på.
      En sådan organisation så vi ud til at have i går, hvorimod offensiven manglede snit.
      Nu kan vi så arbejde på at blive tryk ved at den "sidder i skabet". Og så kan det flotte spil komme igen.
      På den måde behøver Erik ikke gå på kompromis med sin stil, men der er bare nogle ting, der er nød til at være på plads før man kan gøre det med succes.
      Jeg syn's det er fint nok at spillerne har en vis form for frihed, men der er nød til at være et minimum af struktur.

    • #59401
      Steen6372
      Bruger

      Jeg tror bare at den offensive stil kun fungerer med et hold fuld af selvtillid. Og så bider det sig selv lidt i halen, når vi begynder at tabe kampe. Det har helt uden tvivl været nødvendigt ar vende tilbage til basics nu. Arbejde hårdt og disciplineret og komme på tavlen. Så kan vi atter begynde at udvikle spillet fremad banen igen, nå vi får troen på egne evner tilbage.

    • #59402
      Christiano
      Bruger

      Som jeg ser det er helt legalt at gå lidt på kompromis med den offensive spillestil, eftersom holdet er så hårdt ramt af skader og resultaterne udebliver. Vi spillede kynisk hjemme mod FCK og blev sjældent fanget i kontra-situationer, hvilket med al tydelighed viser, at trænerteamet og spillerne har lært lektien fra 5-0-resultatet i parken: Det nytter ikke noget at have fine intentioner om at spille offensiv fodbold med mange folk langt fremme på modstanderes banehalvdel i boldbesiddelse, når balancen på holdet totalt udebliver. Det kombineret med et hav af skader og fatale beslutninger i begge felter giver en afklapsning i parken.

      Så det var en nødvendig opstramning af det taktiske oplæg til kampene og langt større beslutsomhed ved de defensive dødbolde.

    • #59403
      Aarhus_1000
      Bruger

      Jeg er helt enig med alle jer der skriver at det er ok at ofre den offensive spillestil. Kan bare irritere mig lidt at det først sker nu. Og har ER ikke bygget holdet op med typer som passer godt i hans offensive spilletsil? Da han kom til var Kari f.eks. en af de første der røg. Derefter Sorin. Hvad gør vi så nu, hvor vi har konstateret at det ikke er den rigtige måde at spille på? Har vi så de rigtige spillere?
      Mht. trænerskifte. Så var og er jeg ikke fan af ER. Ser også Kent Nielsen som en træner der passer bedre i vores klub en ER. På den anden side orker jeg heller ikke at skifte træner igen igen. Så syntes ikke denne debat handler så meget om et trænerskifte, mere om hvad vi gør taktisk i fremtiden med den nuværende træner. Så kan vi altid lave et nyt topic der hedder trænerskifte og opdele debatten på den måde.

    • #59404
      OvePstyrer
      Bruger

      Jeg mener også, at resultater går forud for alt andet. Se bare, hvad der skete i starten af sæsonen. Straks vi lå i toppen, så vælter det ind med tilskuere og positivitet omkring AGF. Så svigtede resultaterne og holdet blev ved med at spille "underholdende" og det skaber altså ikke noget.

      Nu kan man altid karikere og mene, at jeg så taler for Drillo-stil. Det gør jeg selvfølgelig ikke. Man skal frem til chancer, men det kan man godt gøre uden at sælge defensiven helt.

    • #59405
      Beikes
      Bruger

      Med et par målfarlige angribere, kommer vi altså rigtig langt.

Viser 8 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.