AGF's gyldne potentiale

Forside Fora AGF AGF's gyldne potentiale

Viser 5 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #41208
      MilanoGF
      Bruger

      Vi har haft rigtig mange trænere her i AGF igennem det seneste årti. Fælles for dem alle er, at de har nævnt det her "kæmpe potentiale" der gør AGF så interessant som klub. Jeg vil grave ned i nogle detaljer, og håber at få en debat igang om hvordan AGF ser ud, både nationalt, men også hvordan vi AGF fans egentlig ser vores klub.

      Først så lad os lige kigge på hvilke trænere vi har haft, efter Peter Rudbæk:
      2000 Lars Lundkvist og Kent Nielsen
      2000-01 Ove Christensen
      2001-02 John Stampe
      2002 Hans Petersen
      2002-03 Poul Hansen
      2003-05 Sören Åkeby
      2005 Brian Steen Nielsen og Jesper Tollefsen
      2006-08 Ove Pedersen
      2009-10 Erik Rasmussen
      2010-14 Peter Sørensen
      2014 Jesper Fredberg
      2014-15 Morten Wieghorst
      2015- Glen Riddersholm

      Her synes jeg bestemt 3 af de her kandidater springer i øjnende.

      Peter Sørensen
      En helt fantastisk træner i mine øjne, var et stort træner talent i Fredericia, og da vi hentede ham, gik der meget snak om, at han både skulle være FCK's nye cheftræner, og endda træner for landsholdet, han endte dog i AGF, hvor han formåede at skabe de bedste resultater i rigtig lang tid. Vi kom ud i Europa, men blev desværre slået ud af Dila Gori.

      Morten Wierghorst
      Navnet taler for sig selv. Jeg synes Morten har biddraget med rigtig meget godt i "Det nye AGF" hvor specielt hans spillestil var tiltalende i mine øjne. En rigtig god træner, der dog endte med en fyring pga "samarbejdsproblemer med ledelsen" Jeg var en af dem, som virkelig fik et kæmpe chok da han blev fyret, og en af de første tanker som strejfede mig var "åhh gud, ikke nu igen".

      Glen Riddersholm
      Jeg vil ikke sige så meget om Glen andet, end det er så fandens imponerende, at vi kan hente en træner af den her kapacitet. Glen har endnu ikke været i kamp med holdet endnu, men jeg tror virkelig på, at han kan få noget gang i klubben igen, lidt samme følelse jeg havde med MW.

      Så ingen tvivl om, at vi har fået stablet en ledelse sammen, der virker rigtig kompetent. JA virker gennem professionel, og jeg tror også at Jacob Nielsen er den rigtige mand til jobbet, selvom jeg dog er begyndt at have en mistro til ham, efter ugens seneste skriverier.

      Men jeg ønsker at dykke endnu mere ned i det her "kæmpe potentiale".
      Først og fremmest, så tror jeg et eller andet sted vores klub er speciel. Alle i Aarhus har en mening om AGF, god eller dårlig. Og jeg ved, at hvis vi spiller med i bare top 5 i ligaen, jamen så vil der også komme rigtig rigtig mange mennesker på stadion, og det er dét jeg er sikker på vores essens ligger.

      Jeg vil gå så vidt og sige, at der skal 3 elementer til, at en klub har et stort potentiale. Det kan være en rigtig god ungdoms setup, som man tjener mange penge på. Det kan være, at man har en økonomi ud over det sædvanlige. Også den vigtigste, interesse. Der er en kæmpe interesse for AGF. Om det er her i byen, eller i medierne, så er den der bare. Og som vi har set dét i det seneste årti, så er det ikke det sportslige der har vækket interessen. Det er her AGF har været lidt smarte. Man har aldrig kunne glemme klubben, man har helt sikkert handlet ud fra, at dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed. Så man har sejlet rundt, for at hele Danmark ikke skulle glemme, hvem og hvad AGF er.

      Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvorfor det her potentiale i byen og klubben er så stort, men det kan være svært at gå i detaljer med det. Så jeg vil lave en kort opsummering

      +Kæmpe interesse ude i byen, man kan ikke adskille Aarhus og AGF.
      +Vanvittige historier og bommerter der gør ondt på os fans, men måske har holdt klubben på fodboldkortet.

      Også til mit sidste punkt. Hvordan ser vi egentlig vores egen klub?
      – Det er som om, at rigtig mange af os herinde virker forholdsvis realistiske, men det kan være svært ikke at rive sig med. Vi er lynhurtige til, at dømme en spiller til go/nogo. Jeg tror et eller andet sted, at byen hungre så meget efter succes, at vil spænde ben for os i sidste ende. Jeg har troen på, at JN, JA og GR. Men vi skal fandeme også have en tålmodighed på mere end 2 år, selvom det er svært. Vi skal ikke ende med at spolere vores elskede klub. Jeg har indset, at vi pt er et elevator hold, maks top 10. Det er ikke sjovt, men det er sgu virkeligheden.

      Hvad er jeres mening omkring potentialet, og hvordan vil i definere det? Og giv endelig et realistisk billede af, hvordan i ser klubben i dag.

    • #41209
      RygKlapper
      Bruger

      Blot en kort kommentar:

      Har set den liste over trænere nogle gang nu, og man kan vel med rette fjerne følgende fra listen, da de aldrig var tænkt som en permanent løsning:

      2000 Lars Lundkvist og Kent Nielsen
      2001-02 John Stampe
      2002 Hans Petersen
      2005 Brian Steen Nielsen og Jesper Tollefsen
      2014 Jesper Fredberg

      Så ser det knap så voldsomt ud, men listen er selvfølgelig også tegnet sådan op for at understrege galehus-imaget. Ikke at jeg har så meget imod det image. Et af de sjoveste indslag de sidste mange år var vel Galehusligaen, som GF på forunderlig vis vandt år efter år. 😀

    • #41210
      jj
      Bruger

      En ting jeg har tænkt over. Alle siger at Danmarks næststørste by SKAL et hold i superligaen. Det er lidt underforstået at det skal spille med i toppen.
      Men selvom Aarhus er Danmarks næststørste by. Så er den altså ikke specielt stor sammenlignet med København.
      Samtidig er Aarhus en kæmpe ungdomsby. Vi har feks Danmarks største universitet med mere end 40.000 studerende. Men det får byen til at virke større en den er. Da det økonomiske er personer med lav indkomst og for manges vedkomne besøgende på gennemrejse.
      Ja vi er større end Aalborg, Herning og Odense. Men har slet ikke – slet slet ikke det økonomiske potentiale som københavnerklubberne har.
      Jeg tror at vi og medierne overvurderer byens økonomiske potentiale.
      Men vi har andre potentialer. Alle de unge på gennemrejse kan påvirkes til et livslangt fanforhold til klubben og vi bør kunne tiltrække tonsvis af potentielle spillere fordi byen bare er fed at være i for unge.

    • #41211
      Rambro
      Bruger

      Helt enig med MilanoGF.

      Vi fans har svært ved at have den fornødne tålmodighed, der gør, at vi tager opbygningen skridt for skridt. I stedet havner vi i samme situation, som de fx er havnet i i BIF: Vi skal bygge det nye BIF op med unge fra egen afdeling … og bum bliver der brugt masser af penge på etablerede spillere. Dyrt købte!

      Jeg ville ønske, at klubben var villig til at købe spillere, der kan det, der er brug for – evt. fra 1. div – og være ligeglade med, at vi sidder og råber op om store navne.

      Vi har råbt og råbt og måske derfor er der blevet købt uden for landets grænser, fordi spilerne i 1. div ikke er sexede nok eller koster for meget, fordi de er danske.
      Vi er efter russeren med det lange navn, men havde vi på forhånd fået at vide, at vi kunne få en ungdomsspiller fra Zenit, så ville jeg i hvert fald have været tilfreds og glædet mig over, at vi kunne tiltrække spændende udviklingsspillere fra den kant.

      Jeg er ligeglad med kommende spilleres navne og cv, bare de gider at arbejde røven ud af buksen for vores klub. Stjernenøkker og ugidelighed gider jeg simpelthen ikke se mere af.

    • #41212
      MilanoGF
      Bruger

      Jeg tror, at hvis det her "Nye AGF" skal have det retmæssige succes, og for at det ikke skal gå som det altid gør, så bliver vi fans simpelthen nødt til, at følge trop. Vi skal ikke gå og tro, at vi er noget specielt, selvfølgelig er vi det, men det er altså historisk set. Lige nu kan vi ikke slå bundproppen i suppen, også ser det skidt ud.

      Jeg synes vi skal samles, og være enige om, at der kommer til, at gå mange år før vi ser det AGF hold, som vi alle sammen har et billede af, for det er simpelthen ikke realistisk lige pt.
      – Giv ledelsen arbejdsro, jubel når det går godt, og hav mod når det ikke gør.

    • #41213
      bacher
      Bruger

      Meget sigende for AGFs manglende talentarbejde er, at mange af talenterne bliver opsuget af de omkringliggende klubber. F.eks. kører der hver dag biler til Hobro med førsteholdsspillere, som bor i Aarhus. Fordelen ved at være en universitetsby med mange studieretninger er, at unge kan kombinere sport og studier på en god måde. Problemet opstår, når de pendler til en anden by for at spille der, fordi de ikke får chancen i AGF eller er blevet udviklet og videresolgt. Så få nu gang i talentfabrikken. Håber, Glen er den rette mand til det:=)

Viser 5 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Vi søger frivillige - vil du med på holdet?