Fortjener dem i AGF ikke et ekstra skulderklap?

3

Af Mattias Sundroos

Efter lidt refleksion over året der er gået, så vil vi på MTAC gerne opfordre til, at et par skulderklap bliver sendt mod Stadionallés og Fredensvangs hårdtarbejdende folk! Læs i vores lille klumme hvorfor:

2020 har på mange måder været et meget specielt år. En global epidemi har sendt chokbølger igennem hele verdenen og på mange måder lammet den hverdag, vi var vant til. En af de brancher, der har været hårdest ramt, er underholdningsbranchen, da den jo i stor grad lever af det med at samle folk. Dog har vi i Danmark været gode til at passe på hinanden, hvilket bl.a. har været medvirkende til, at årets ord herhjemme blev ”Samfundssind”. Og lige netop dette ord beskriver i stor grad en af grundene til denne lille ”klumme”, om man vil.

For her i slut december, hvor året går på hæld, og man traditionen tro ser tilbage på året der gik. Der var det som om, det pludselig gik op for mig, hvor stærkt et år det har været for AGF! Ikke ”bare” bronzemedaljen, for ej at forklejne den, men af selve organisationen AGF, virksomheden, men især, mennesker bag.

Selvom der har været et par mavepustere i 2020, da man bl.a. ikke kunne holde på den meget talentfulde assistenttræner Rubén Sélles for så at se ham ende i FCK, for dernæst at miste en sportschef, som uden tvivl har været altafgørende for klubbens udvikling, i Peter ”PC” Christiansen, til selvsamme klub.

Men zoomer man bare lige en smule mere ud og reflekterer lidt over, hvor vi kommer fra, så er det virkelig med god ro i maven, man lige nu ser på organisationen i AGF.

Selvom vi endnu ikke har fået besvaret spørgsmålet om, hvem der skal fylde PC’s sko ud som sportschef, så må man sige, at der er kommet styr på tingene med Fournais og Jacob Nielsen i spidsen. Og ikke nok med, at man på god jydsk manér har fået styr på økonomien, har fået lukket hullerne på vandrørene, og har fået ryddet op i truppen, ja, så har man faktisk bragt AGF tilbage i en position som first-movers i denne krisetid! Og det fortjener i den grad et skulderklap, synes jeg.

 

Innovative og frygtløse:

Hvis der er noget vi i Aarhus, sjældent er blevet promoveret for, i hvert fald hvad angår byens fodboldhold, så er det nok at være innovative. AGF er igennem mange år blevet kritiseret for lige netop det modsatte. At være en klub, der ikke har andet at leve på end dets historie og beliggenhed.

Selvfølgelig har meget af dette også været sagt i spøg, da vi jo har haft svært ved at lægge identiteten som storklub fra os i tider, hvor resultater ikke berettigede det. Dog har tingene pludselig taget en drejning, i hvert fald set fra den kontorstol jeg sidder på lige nu.

Selvom resultater selvfølgelig har været en faktor, så skal man ikke negligere det eminente arbejde, der ligger bag, at man nu i sin 5-års plan rent faktisk så småt begynder at tage prædikatet topklub på sig igen.

Og ikke nok med det, så har man pludselig haft et år, hvor mange af de andre klubber har måtte orientere sig mod Smilets by for at få inspiration. Se bare konceptet ”Fælles Fodbold”, hvor man som de første i verden eksperimenterede med fans på storskærmene. Et initiativ, der gav genlyd og inspiration i hele den store verden. Eller senest med ”Ti i tyve”-konceptet med storskærmsarrangementer for udebanekampene, som de ellers vanlige innovative folk på Østerbro måtte kopiere.

Ja, man har i stor grad vist muskler i en svær til hos AGF. Men hvad ligger egentlig bag denne udvikling?

Først og fremmest så må vi orientere os mod én af Jacob Nielsens helt store mærkesager siden han kom til, nemlig sponsoraterne. Man har nemlig i AGF med Nielsen i front og et stærk team bag ham, formået at skabe et økonomisk grundlag igennem sponsorater, der alt andet lige må være en stabiliserende faktor. Man ligger sågar nu og bider skeer med de største på denne front, hvor forlydenderne er, at man er ved at have kæmpet sig ind i top tre i den danske Superliga på denne front.

Derudover, så har teamet Nielsen-PC formåede at rykke gevaldigt på transferposten, hvor man inden for de seneste to år, to gange har lavet nye transferrekorder med salgene af Jens Stage og Mustapha Bundu. Selvfølgelig har inflationen en betydning, men vi skal alligevel langt tilbage siden AGF senest kunne købe spillere billigt og sælge dem dyrt. Og så med en ungdomsafdeling, der begynder at sende spillere på førsteholdet, så kan denne post blive vigtig i den fremtidige udvikling. Se bare, hvad den gjorde for FCM!

Til sidst, så er der ingen tvivl om, at man fra ledelsens side har gjort klogt, og gør klogt, i de investeringer, der har været på det sportslige set-up.

Her har man fået skabt en af landets bedste træningsanlæg, i Fredensvang, man tager vigtige tiltag på ungdomsfodbolden, hvor man arbejder på at forbedre både mulighederne for et ungdomsakademi, men også har næse for at hyre de rigtige folk omkring de unge talenter bl.a. eksemplificeret seneste med Fatah Abdirahman, som nu sidder i positionen som talentchef ovenpå en raketudvikling op igennem ungdomsholdene.

Sidst men ikke mindst, så har man fået ryddet godt og grundigt op i truppen med stor hjælp fra cheftræner David Nielsen, og nu skabt en velfungerende trup med individualister, der ikke skaber sig i medierne og en sund aldersfordeling, når man skal se på transferpotentialet.

Og så har vi ikke engang nævnt stadion-aftalen!

  

Samfundssind og et fælles holdepunkt:

Men AGF-organisationen er selvfølgelig ikke Jacob Nielsen alene. Der sidder masser af dygtige folk på kontorgangene, som har været med i idéudviklingen af koncepter som madudbringning under Corona-nedlukningen, ”fælles fodbold” og ”Ti i Tyve”, men i særdeleshed også i implementeringen og udførelsen!

Og her synes jeg, at de alle fortjener stor ros for at finde på initiativerne, men også for at turde at kaste sig ud i dem, i en tid, hvor de fleste måske havde mere travlt med at bede fansene om hjælp eller få skåret ned på omkostningerne.

Jeg synes især, at man med stolthed kan sige, man er GF’er, når klubben på den måde ikke blot tør, på en økonomisk forsvarlig måde, at tænke nyt, men også generelt er i en sund udvikling på så mange parametre: Nyt stadion forhåbentlig på vej, man har fået et kvindehold, samt man nu også har oprettet en stilling inden for bæredygtighed, hvilket i den grad alle tre ligner initiativer med fremtidig appel! Well done!

Så fortsæt det gode arbejde AGF med at være vores alles fælles holdepunkt, som I har været i denne svære tid. Fortsæt det gode fundament for en klub, der hører til blandt de bedste og som rummer de fleste. Og bliv ved med at turde, for der er faktisk noget fedt over at sidde som Aarhusianer og se industri-folkene fra Herning og Latte-drikkerne fra København være nødt til at orientere sig mod Jyllands hovedstad for idéer og tage ”De Hviie” seriøst på længere sigt.

”Gale”huset hører derfor forhåbentlig fortiden til og uden at skulle jinxe noget eller juble for tidligt, som vi jo er så berygtede for, så håber jeg i stedet at kunne se frem imod en fremtid for byens hold, som vi kun kan være eni’ om ser lys ud. Så det tilføjer vi i stedet. Skulder klap til G’eni’ale-huset herfra!

 

 

Er I enige med vores betragtninger eller har vi ladet os rive med af ekstase? Kom gerne med jeres tanker og holdninger i kommentarerne, så vi kan tage en sund diskussion om, hvor vores klub er på vej hen? Og eventuelt bringe et par af jeres skulderklap med videre til dem, der fortjener det!

 

 

 

Få notifikation
Notifikation ved
3 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
midgaard
23 dage siden

Fin artikel Mattias, synes blot Jacob fortjener, at vi herinde siger en af hans mærkesager og ikke kæpheste.

dengamle
23 dage siden

Fint artikel og rigtigt set. AGF har i den grad løftet sig – ved at have en bestyrelse der har sat en linje og retning og troet på det lange seje træk. ledelsen har holdt fast i den linje de har sat også når der kom bump på vejen (f.eks med fyring af to trænere) så jo der er grund til at rose – først og fremmest en masse dygtige medarbejdere i hele organisationen – men også fordi agf de sidste mange år har haft en dygtig ledelse. og så kan jeg ikke lade være med særlig at rose David… Læs mere »