Morten Rasmussen fører stadig SAS-ligaens topscorerliste med sin reducering til 2-4 i kampens slutning. Trods den personlige succes var Duncan en meget skuffet mand, da han som en af de første kom ud af AGF’ernes omklædningsrum.
“Det var sgu noget skidt. Vi går helt ned i 2. halvleg, og spiller ligesom vi gjorde i sæsonens første kampe, så det var fuldt fortjent vi tabte så stort“, sagde Duncan, mens AaB-spillerne sang deres sejrssang for fuld hals.
Han havde dog ingen forklaring på hvorfor hans hold gik fuldstændig ned med flaget, da AaB udlignede til 1-1 få minutter efter føringsmålet. “Vi har faktisk kommet foran en del kampe, men alligevel får vi ofte ingen point i de kampe. Det er helt sikkert noget vi skal arbejde med, da vi skal spille godt igennem alle 90 minutter for at få point ud af kampen“, sagde den slukørede topscorer.
Foto: agf.co.dk