En børnebog fra en GF’er til kommende GF’ere

0
Tilsendt af Jeppe selv

Af Mattias Sundroos

En smuk fortælling om en skør farmor med en dybere historie, samt et potentielt værktøj i AGF-opdragelsen.

Jeppe Nybye er inkarneret AGF-fan og nu også børnebogsforfatter, da han netop har udgivet bogen “Farmor og Vidunderøen”. En bog der både rummer lidt skjult AGF-opdragelse, men også en historie, der smukt skildrer den lidt skøre farmor, som mange andre børn derude måske kan relatere til, og gør noget ellers så fremmede og skræmmende lidt mere eventyrligt.

“Jeg ville gerne lave en børnebog, fordi min mor på grund af hendes sygdom aldrig kom til at spille en rolle i mine egne børns liv. Ved at fortælle en underholdende løgnehistorie giver jeg mine små sønner – og andre børn med mærkelige farmødre – et mere eventyragtigt billede af hende den fremmede, men også et mere sandt billede, fordi bogen viser deres farmor som den stærke kvinde, hun i virkeligheden var. Med bogen får ungernes farmor en rolle i deres liv.”

 

Selvom bogens baggrund på mange måder kan virke hård, så er det dog ikke Jeppes ønske at gøre det tydeligt for de børn bogen er henvendt til, tværtimod.

“Jeg har ikke noget behov for, at små børn skal tage stilling til sygdom og død. Jeg vil hellere have, at de hører en underholdende historie om en farmor og hendes barnebarn, der rejser til en fjern ø og møder nogle dinosaurer og en flok ikke alt for kvikke gnomer. Til gengæld vil jeg gerne have, at de voksne kender historien bag. Det giver bare historien et ekstra lag”

 

Bogen er for børn i alderen mellem 3 og 7 år, og er fyldt med farverige tegninger, som ungerne kan gå på opdagelse i. Og selvom vi voksne måske vil blive ramt af den dybere baggrund for bogen, så har Jeppe også lagt nogle skjulte hensigter i bogen, som forhåbentlig skal påvirke hans og andres børn henimod de rigtige fodboldtendenser.

“Der sidder måske nogle AGF-fans derude, der har spekuleret over, hvordan de sådan lidt subtilt kan opdrage deres egne og vennernes børn i den rette tro. Jeg håber, at Farmor & Vidunderøen kan hjælpe dem lidt på vej, og så kunne det også være lidt sjovt, hvis de hviies tilhængere sørgede for, at bogen også endte under juletræet hos en masse Brøndby- og Randers fans” 

“Jeg synes, de (Red. AGF-fansene derude) skal købe et eksemplar til den der ven, der holder med Randers eller Brøndby, og så når han eller hun melder tilbage, at ungerne elskede historien, skal de droppe bomben. Prøv bare at forestille dig din frustrerede ven, der siger ‘alt andet end den’, mens barnet hyler og skriger og insisterer på at få læst Farmor og Vidunderøen”

 

Jeppes historie som GF’er af hjertet 

Jeppes kærlighed til “De hviie” startede som mange andre i en tidlig alder. Hvad der dog var utraditionelt for Jeppe, var bopællen i det sydvestlige Jylland. Dog gjorde barndomstiden i den lokale fodboldklub Ribe BK, at det i hvert fald ikke blev Esbjerg, man skulle holde med. Det blev i stedet en lille aggresiv midtbanespiller og en målfarlig angriber, der skulle sikre AGF Jeppes kærlighed.

“På det tidspunkt i 94/95-sæsonen husker jeg det som om, at første halvdel af sæsonen ikke var specielt prangende, men så i vinterpausen kom Stig Tøfting og ændrede det hele. Den lille hidsigprop af en midtbaneterrier tændte et eller andet i mit fodboldhjerte. AGF blev mit hold, og ikke længe efter blev jeg medlem af Det Hvide Brøl. Året efter i 95/96-sæsonen blev jeg især vild med Thomas Thorninger. Jeg sad og klippede samtlige artikler ud i avisen, hvor Thorningers navn var nævnt. Jeg har vist stadig min scrapbog fra dengang oppe på loftet.” 

 

Selvom Jeppes kærlighed til AGF kom på et tidspunkt i historien, hvor både medaljer og pokaltitler blev hentet hjem, så skulle der ikke gå længe før kærligheden skulle blive udfordret, men det er vel også i modstand, man finder ud af, hvad der virkelig betyder noget for en?

“Jeg har heldigvis glemt alt om den famøse kamp mod Brøndby, hvor Mogens Krogh header bolden ind til sidst. Men jeg husker stadig, hvor svært det var at komme i skole om mandagen og se min klassekammerat, der var Brøndby-fan, i øjnene. Den sved.”

“Jeg håbede, at vi ville komme hurtigt tilbage, men så gik det jo helt i kage med fyring efter fyring, Søren Aakeby og en sexafhængig træner. Alligevel holdt jeg ved. Jeg tænker, at jeg må have et særligt masochistisk gen, siden jeg ikke slap dem. Min kærlighed til klubben blev faktisk større. Der var bare et eller andet over at holde med et galehus.”

 

Lige netop den ukuelig kærlighedserklæring, som vi nok alle kender som fans af en fodboldklub, skulle ramme unikke højder for Jeppe under en helt særlig kamp i 2015.

“Helt overhånd tog min kærlighed i 2015, da jeg skulle navngive vores ældste søn. Min kone var gravid, og jeg sad på sofaen og så AGF mod FCK. Vi var bagud 1-0, da min kone sætter sig hos mig. Jeg holder hende på maven, og netop i det øjeblik, hvor Morten Nordstrand stiger til vejrs og sender et tordendrøn af et saksespark i kassen, kan jeg mærke min søn sparke i maven. Da vidste jeg, at han skulle hedde Norr og opkaldes efter det saksespark. Min kone kunne heldigvis godt lide navnet, men da havde jeg heller ikke fortalt hende historien bag navnet. Den fortalte jeg først, da vi fik Norrs sygesikringskort og det ikke længere kunne ændres. Hun tilgav mig heldigvis hurtigt”

 

Hvor og hvorfor vil man så opleve AGF i bogen? 

“Jeg tror, det er helt naturligt for folk, der skaber noget, at de bruger sig selv i deres værker. AGF fylder uforholdsvist meget i min hverdag. Jeg læser og lytter til alt, hvad der bliver skrevet og sagt om den klub, og min uge er bare markant bedre, når vi vinder eller henter Kamil Grabara hjem”

Også den dag i dag er Jeppe, som man nok kan fornemme, meget engageret i AGF og hvad der ellers rører sig i og omkring klubben. Selvom man stadig om AGF kan sige, at “Alle ved det går op og ned sådan er det jo”, som Helmig så smukt sang, så fjerner de seneste bekymringer ikke optimismen hos Jeppe.

“Hele AGF-nørderiet har bare fået en ekstra dimension, efter man som menig mand kan følge med i expected goals og table of justice. Og der må jeg bare sige, at den seneste tendens til, at vi skaber færre større chancer end modstanderne, bekymrer mig en del. Jeg synes, jeg ser tendenser til noget, jeg har oplevet før med AGF. Og det er ikke positivt. Dog har jeg ikke trykket på panikknappen endnu. Den nuværende ledelse beroliger mig. De skal nok få skuden på ret køl igen, og så har vi også noget x-faktor i Patrick Mortensen. Det burde være nok til top 6” 

 

Derfor forbliver AGF en essentiel del af opdragelsen hjemme hos Jeppe, men forhåbentlig kan bogen for både Jeppe og andre blive et lidt mere temperet supplement til et indædt ønske om børn, der går i fars fodspor.

“Andre forældre med AGF-tendenser står muligvis også i den situation, at de kan være i tvivl om, hvor hårdt de skal indoktrinere deres unger i troen på AGF og David Nielsen. Jeg har valgt den metode, hvor jeg stopper AGF ned i halsen på dem og lærer dem at sige ‘kom så de hviie’, straks de kan tale. Men nogle gange kan jeg godt være i tvivl, om jeg skubber for hårdt på. I bogen sker indoktrineringen mere subtilt, og der tænker jeg, at det er fint med lidt variation i opdragelsen.

“Drømmen vil jo være, når mine sønner engang er blevet voksne og synes, jeg er et kæmpefjols, at de stadig vil snakke fodbold og AGF med mig. Fodbold er jo fantastisk til smalltalk. Til tider har jeg en smule ondt af dem, der slet ikke interesserer sig for fodbold. Tænk bare på alle de diskussioner om zone-forsvar og table of justice, de går glip af” 

 

Så selvom man måske kan tage GF’eren ud af Århus, så kommer man aldrig til at tage Århus ud af GF’eren, og derfor kan alle jer med AGF-tendenser uanset nuværende bopæl glæde jer over en bog, hvor man som forældrer kan lege med ved at holde øje med de små, sjove AGF-referencer og hentydninger i bogen, som vi på MTAC godt vil kalde et godt bud på en julegave i år til både dem du elsker og dem du elsker at hade.

“Derfor lå det også lige til højrebenet at smide nogle skjulte AGF-referencer ind i bogen, netop fordi jeg har så stor kærlighed til den klub. For eksempel er der graffiti på husmurene med AGF’s gamle logo, mens hovedpersonen er iklædt hvid t-shirt og blå shorts. Samtidig er jeg også blevet gjort opmærksom på, at de ikke alt for kvikke gnomer er iklædt gult. Det var dog ikke bevidst, men måske har min underbevidsthed været på spil her” 

 

Har I kommentarer, anbefalinger eller lignende til Jeppe Nybye og hans bog “Farmor og Vidunderøen”, så lad os høre dem, så skal vi nok bringe det videre til Jeppe. Ellers så var budskabet blot fra Jeppe at sige: “Kom Så De Hviie” og “Rigtig God Jul”.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments