En bid af AGF-historien med… Erik Rasmussen del 2: Om nedturen i 2010, bogudgivelse, Stig Tøfting og meget andet.

0

 

Da Erik Rasmussen var cheftræner i AGF, endte klubben med en stor nedtur. Det der begyndte som en drøm, endte som et mareridt. 

Af Rasmus Thomsen

I del 1 af interviewet fortalte Erik Rasmussen blandt andet om to udslagsgivende faktorer for den store nedtur. 

Erik Rasmussen fortsætter den åbne og ærlige stil, når han i del 2 forholder sig til ting som, forholdet til Brian Steen Nielsen, konsekvenserne af bogudgivelsen og meget andet. 

Dette er “En bid af AGF-historien med… Erik Rasmussen”. 

 

Rekordmange point og vanvittigt Randers FC-comeback

Skader og udfordringer i cheftrænerens privatliv. Det var ifølge Erik Rasmussen selv, de to største årsager til, at AGF-mandskabet faldt sammen i 09/10 sæsonen. Efter at have indledt sæsonen på fornem vis, endte klubben i en stor deroute. 

Det var ikke AGF’s dårligste Superligasæson. For der kom point på kontoen. AGF endte med rekordmange point for en nedrykker, med den daværende Superliga-struktur. 

Selvom AGF kæmpede med skader og cheftræneren kæmpede med udfordringer i privatlivet, kunne aarhusianerne have undgået nedrykning. Men et vanvittigt Randers FC-comeback blev det sidste søm i AGF-kisten. 

”Vi ryger ned med 38 point, der er det højeste, et Superliga-hold nogensinde er rykket ned på. Randers FC laver det der fuldstændig vanvittige comeback”.

“De havde syv point i efteråret under John Faxe. Så kommer Ove Christensen til, som ellers aldrig har vundet noget som helst. Og så laver han et mirakel med Randers, hvor de ikke taber i 14 spillerunder eller sådan noget. Så der var virkelig mange sjove ting, der skete der”. 

 

Af andre “sjove og mærkelige ting” der skete i den sæson, husker Erik Rasmussen også at AGF var forfulgt af selvmål i den periode.  

”Det var jo bare en helt igennem vanvittig mærkelig sæson. Altså lige så meget medgang, som jeg har haft, både som spiller og som træner i mange perioder – lige så meget modgang oplevede jeg, i det der halve år (foråret 10,red.)”.

 “Jeg tror også vi scorede selvmål i de sidste minutter og i overtiden, i tre ud af fem kampe eller sådan noget.  Det var med til at vi mistede point. Jeg kan i hvert fald huske, at vi gjorde det mod HB Køge (Jens Gjesing scorede selvmål til 1-1 i 89. min, red.)”.

“Men altså vi scorede selvmål på fuldstændig vanvittige tidspunkter altså. Sådan noget hvor Anders Kure prøver på at heade væk og så ryger den ind i vores egen kasse”.

“Altså der var simpelthen så mange mærkelige ting i dén sæson der. Og det er jo nogle gange svært at definere hvorfor, der er så mange uheldige ting, der kommer på én gang. Men det var virkelig tilfældet”.

 

Martin Jørgensen kom hjem i vinterpausen – han passede ikke ind

Da AGF gik på vinterpause, var der stadig optimisme at spore hos “De Hviie”. Klubben skulle tilbage på ret køl. Sportschef Brian Steen Nielsen brugte blandt andet vinteren på, at hente Martin Jørgensen hjem fra Fiorentina. 

Med tilgangen af Martin Jørgensen havde AGF nu tre spillere, der alle jagtede den kommende VM-slutrunde i sommeren 10. 

Og selvom AGF endte som nedrykkere, rejste både Martin Jørgensen, Jakob Poulsen og Benny Failhaber med deres respektive landshold til VM i Sydafrika, kort efter den store skuffelse for klubholdet. 

At det dengang lykkedes for AGF at hente en stjernespiller som Martin Jørgensen hjem, var dog ikke Erik Rasmussens ønske. 

”Martin Jørgensen kommer jo også hjem og spiller med i foråret. Men der kan man sige, at Martin Jørgensen passede jo ikke ind i den måde, som jeg gerne ville spille fodbold på. Jeg blev nødt til at gå på kompromis med rigtig mange ting, fordi vi nu havde alle de skader”.

 

Selvom Martin Jørgensen ikke passede til cheftrænerens taktik, var det ikke påtvunget at Erik Rasmussen skulle bruge den hjemvendte klub-søn. 

”Nej det synes jeg egentlig ikke. Jeg synes egentlig at klubben var fair nok. Jeg lod mig ikke blæse som siv i vinden. Jeg tog de beslutninger, som jeg synes var bedst for holdet. Jeg følte mig ikke presset til noget som helst vil jeg sige”.

 

Angriberduel – Dioh Williams frem for Nando Rafael

Set med AGF-briller, havde klubben mange stjernespillere i denne periode. Mange profiler var samlet på ét hold, og der var ikke plads til alle. 

I vinterpausen, hvor man ellers havde forstærket sig med Martin Jørgensen, valgte klubben også at skille sig af med den tyske angriber og fanfavorit Nando Rafael. 

Modsat signingen af Martin Jørgensen, var farvellet til Nando Rafael en beslutning, som cheftræneren selv var med til at træffe. 

Erik Rasmussen husker tilbage på valget af Dioh Williams og sammenligner ham med en af Superliga-historiens bedste angribere. 

”Jeg synes egentlig det gav sig selv i forhold til, hvordan jeg ser på fodbold. Altså Dioh havde alt det, som jeg sætter pris på og som jeg er sikker på kan afgøre kampe”.

“Han var jo en vanvittig god individualist. Det så vi også lige da jeg trådte til. Inden hans akillessene sprang. Der lavede han nogle fantastiske ting til træning, næsten ligesom Mohammed Zidan, som jeg trænede i Midtjylland”.

“Så jeg var ikke i tvivl om at Dioh var det rigtige valg, på dét tidspunkt. Og vi havde jo ikke et enormt stort budget, så der var ikke både plads til Dioh Williams, Peter Graulund, Nando Rafael og David Devdariani”.

Dioh Williams blev valgt af Erik Rasmussen, som manden der skulle score målene i foråret, mens Nando Rafael blev sendt videre i karrieren. 

Men forårssæsonen blev en lang nedtur for Dioh Williams.

“Jeg ved ikke om det var noget forkert valg, men der sker i hvert fald det, at Dioh ikke har noget godt forår. Han får virkelig mange chancer”. 

“Men han bliver jo buhet ud af tilskuerne, fordi han bliver ved med at brænde chancer”.

“Og det er jo sådan noget, der ikke er til at forudse. At en så dygtig spiller, med så mange kompetencer, som han egentlig havde, kunne gå hen at være så ineffektiv, som det var tilfældet hele foråret. Det var ikke godt for nogen af os, og selvfølgelig heller ikke for Dioh”.

 

Stig Tøfting blev ansat – ”det var nok en afledningsmanøvre”

I løbet af foråret havde AGF flere muligheder for at sikre sig en ny sæson i Superligaen. Men Randers FC kom buldrende bagfra, skaderne fortsatte i AGF og presset steg fra tribunerne på Aarhus Stadion.

AGF var under stort pres og da sæsonen nærmede sig sin afslutning, hentede man pludselig en ny assistenttræner ind. 

Og det var en velkendt herre, som skulle assistere Erik Rasmussen i sæsonens afgørende kampe. AGF-legenden Stig Tøfting blev hentet til klubben.

Erik Rasmussen havde det fint med ansættelsen af sin nye assistent. Men hvorfor ansatte man Stig Tøfting på det tidspunkt?

”Jeg havde egentlig et meget godt forhold til Stig på det tidspunkt. Og jeg havde ikke noget imod, at han kom ind over. Altså vi var jo i en situation, hvor vi var virkelig pressede”.

 “Og jeg vidste også at klubben jo på en eller anden måde havde brug for, at vise at de ikke var handlingslammede. Og der havde de vel to muligheder”.

“Den ene var at fyre mig. Men der følte de nok stadig, at jeg havde en stor opbakning i spillertruppen, for jeg havde egentlig et godt forhold til spillerne. Jeg havde jo også bevist mig selv gennem en del år og vist, at jeg godt kunne lave resultater. Og selv i AGF havde der også været rigtig mange gode perioder på dét tidspunkt”.

“Så det var nok en afledningsmanøvre for klubbens vedkommende, i forhold til at vise at de ikke var handlingslammede og at der skete et eller andet. Og det havde jeg fuld forståelse for. 

“Og som sagt, havde jeg et fint forhold til Stig, så det var ikke noget problem”. 

Men selv med en AGF-legende ombord, lykkedes det ikke for Erik Rasmussen, Stig Tøfting og den øvrige stab at vende skuden. 

 

En uundgåelig fyring – uenigheder med Brian Steen Nielsen

De mørke skyer fortsatte ind over Aarhus og AGF-nedturen endte dramatisk. Foran mere end 15.000 tilskuere, tabte AGF 3-0 til OB i sæsonens sidste kamp. På hjemmebane. Og dermed var nedrykningen en kendsgerning. 

Fire dage efter blamagen mod OB, blev Erik Rasmussen fyret. Den 20. maj 2010. I dag har Erik Rasmussen fuld forståelse for beslutningen om at fyre ham og han sender da også store roser af sted mod sin afløser. 

”Ja det tror jeg da det var (en rigtig fyring, red.). Men jeg tror også godt at jeg kunne have fået klubben tilbage”.

“Men de ansatte Peter Sørensen og startede på en frisk. Det tror jeg var en rigtig fin beslutning for klubbens vedkommende. Peter Sørensen gjorde det jo også rigtig godt i nogle sæsoner. Han rykkede op med dem og stabiliserede også holdet i Superligaen. Så det var en rigtig fin beslutning”. 

“Og det er nu engang sådan i topfodbold, at hvis nogle trænere som udgangspunkt ikke får resultaterne, så bliver de fyret. Så det tror jeg da var den rigtige beslutning. Men selvfølgelig ville jeg da gerne have haft muligheden for, at kunne hive dem op igen og ikke efterlade dem i 1. division”.

Det er den eneste nedrykning, jeg nogensinde har haft som træner i de ca. 20 år, jeg har været træner. Så det har jeg ikke været så stolt af”.

 

Da Erik Rasmussen skulle fyres, havde sportschefen Brian Steen Nielsen en stor rolle. Cheftræneren og sportschefen var i løbet af sæsonen uenige om flere ting, og da nedrykningen var en kendsgerning, skulle de begge stå skoleret for bestyrelsen.

Her mente Brian Steen Nielsen at bestyrelsen burde fyre Erik Rasmussen. Erik Ramussen var dog gerne blevet på posten.  

”Ja det var jeg da helt sikkert. Men jeg vil så også sige, at både Brian Steen og jeg, havde jo muligheden for at forelægge hvad vi synes til bestyrelsen”.

“Der ved jeg jo som sagt, og det sagde Brian også til mig, han er en meget ærlig fyr på mange områder, der sagde han også til mig, at han ville anbefale at jeg blev fyret”.

Og så sagde jeg også, at jeg ville ikke anbefale at han blev fyret, men jeg ville anbefale at han fik frataget en del af sine kompetenceområder”.

“Det gjorde jeg fordi, jeg synes ikke den kultur, som der var blandt de unge spillere i AGF på det tidspunkt, med de spillere der kom op, at det var en speciel god kultur”. 

 

Erik Rasmussen var altså ikke helt tilfreds med al sportschefens arbejde. Den dag i dag, vil Rasmussen gerne sætte flere ord på, hvad datidens utilfredshed mundede ud i. 

”Ja jeg synes der var lidt for meget hierarki. Kæft, trit og retning. Jeg synes ikke at man i talentudviklingen, havde øje nok på det med, at spillerne skulle have frihed, ansvar og bekræftelse”.

“Altså jeg synes der var en hård tone og det er nok noget, som jeg tror har været i AGF’s DNA i en periode. Men som jeg tror det er anderledes i dag, og at det har været det i en del år nu.”

 

Fyring og bog fik konsekvenser

Da Erik Rasmussen blev fyret i AGF, endte det med en længere årrække væk fra trænergerningen. Én af årsagerne var nedrykningen med AGF. 

En anden årsag var en bogudgivelse. 

Lidt mere end ét år efter fyresedlen i AGF, udkom bogen “Tilgiv mig”. Her fortalte Erik Rasmussen åbent og ærligt om sit privatliv, og hvordan det havde påvirket ham i AGF-tiden. 

I dag, mange år efter, reflekterer Erik Rasmussen over hvad det egentlig fik af betydning, at han valgte at skrive en bog. 

”Jamen det fik jo nok den konsekvens, at der ikke var så mange klubber, der turde røre ved mig. Det vil jeg sige som udgangspunkt. Fordi jeg har tænkt lidt over det efterfølgende”.

“Og jeg fortryder og beklager på ingen måde, altså den karriere som jeg har haft og de valg som jeg nu engang har haft truffet. Det nytter ikke noget at græde over spildt mælk. Men set i bakspejlets klare lys…” 

“Hvis jeg gerne ville have været træner, så var det en meget dum beslutning at skrive den bog der. Fordi det blev jo slået op, med alt det med utroskab, sex og alt det der. At det var en så væsentlig ingrediens for min personlighed, der gjorde at jeg var fuldstændig utilregnelig. Og sådan har det jo aldrig været”.

“Men det er klart, der var færre klubber efterfølgende, som turde røre ved mig. Hvis man kiggede på det CV, som jeg havde dengang, hvor jeg havde været træner i Køge i fem år, i Næstved i fem år, i FC Midtjylland i fem år, hvor alle klubber var taget nogle gode steder hen. Og så har jeg et fiasko-år, kan man sige, i AGF hvor det går ned af bakke. 

“Det bør stadigvæk ikke være sådan, at rigtig mange klubber er bange for at tage mig som træner. Og det var egentlig det, der skete og det var meget på grund af bogen”.

Nedrykningen i sommeren 2010 er en del af den nyere historie i AGF. Morethanaclub.dk siger tak til Erik Rasmussen for det ærlige interview. 

Man kan høre meget mere til Erik Rasmussen i det seneste afsnit af vores podcast.

En bid af AGF-historien vender tilbage med nye afsnit inden længe.

#KSDH

 

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments