”Vi ligger nummer 1”. Sådan sang AGF-fansene efter syv spillerunder af Superligasæsonen 2009/2010. Men da sæsonen sluttede, havde melodien en helt anden lyd. AGF blev ikke nummer 1. Efter en mærkværdig sæson, endte aarhusianerne med nedrykning. I denne artikel fortæller en af hovedpersonerne fra dengang, om den famøse nedrykningssæson, hvor guldaspiranterne fra Aarhus endte med nedrykning.
Af Rasmus Thomsen
AGF, Byens hold fra 1880, en af landets ældste og mest traditionsrige fodboldklubber. I nyere tid er AGF endt med nedrykning fra landets bedste række tre gange. I 2006, 2010 og 2014.
Men særligt nedrykningen i 2010 kom som en stor overraskelse, da et profilfyldt AGF-mandskab kollapsede og blev indhentet af Randers FC, der lykkedes med et storstilet comeback.
Nedrykningen i sommeren 2010, var et stort slag for AGF og klubbens vej mod genopbygning. En genopbygning, der var påbegyndt efter klubbens nedrykning i 2006.
Men hvordan kunne det gå så galt i 2010?
En af de mest centrale personer fra nedrykningen i 2010, var den daværende AGF-cheftræner Erik Rasmussen. Manden, der af mange blev udnævnt som den ansvarlige for nedrykningen.
Morethanaclub.dk har taget en snak med Erik Rasmussen. I denne artikel ser den tidligere AGF-træner tilbage på nedrykningen i 2010.
Dette er en bid af AGF-historien. En historie, der gør AGF til noget særligt i dansk fodbold.
Ove Pedersens afløser – succes fra start
60-årige Erik Rasmussen arbejder i dag som fodboldleder på en efterskole. Ved siden af efterskole-jobbet, beskæftiger Rasmussen sig med flere projekter i Sierra Leone. Og så er han tidligere Superliga-træner.
Fra vinteren 2009 til sommeren 2010 stod Erik Rasmussen i spidsen for AGF.
Erik Rasmussen har været væk fra topfodbolden i mere end tre år, efter han forlod trænersædet i Vendsyssel FF. Og man skal ikke regne med, at se Erik Rasmussen tilbage som træner på topniveau.
”Nej. Jeg er 60 år nu. Og jeg kunne simpelthen ikke forestille mig, at lave andet end det jeg laver nu. Jeg er vanvittig glad for det”.
“Både at være på efterskolen, men så sandelig også de projekter, jeg har gang i nede i Vestafrika. Så det er ikke et tema, og det gjorde jeg egentlig allerede op med mig selv, da jeg stoppede i Vendsyssel”.
Erik Rasmussen nåede halvanden sæson, som cheftræner i AGF. De fleste husker træneren for den skelsættende 09/10 sæson, som endte med aarhusiansk nedrykning.
Men allerede i vinteren 2009 overtog Rasmussen tøjlerne i Aarhus. Erik Rasmussen skulle bygge ovenpå det fundament, som Ove Pedersen havde skabt siden nedrykningen i 2006.
AGF-opholdet begyndte med succes for Rasmussen. AGF endte på en sjetteplads i Superligaen, efter Erik Rasmussens første halve år i klubben.
På dét tidspunkt, var det den bedste AGF-placering i Superligaen siden 1997. At AGF endte med den bedste placering i 12 år, husker Erik Rasmussen ikke som noget særligt.
”Altså jeg kom lige fra en FC Midtjylland-tid, hvor jeg var vant til at vi var med i toppen. De to sidste sæsoner jeg var i FC Midtjylland, der fik vi sølv. Så nej det var ikke noget særligt”.
“Men det var mere et spørgsmål om, at vi fik følelsen af at være på rette vej. Vi fik bygget et rigtig godt hold op, et godt fællesskab og en god arbejdsmentalitet. Tingene fungerede egentlig rigtig godt i det forår”.
”Og så var det jo bare en fortsættelse, da den nye sæson startede. I efterårssæsonen 2009 gik det jo rigtig fint. Vi lå nummer 1 efter syv spillerunder tror jeg”.
“Stadion var virkelig velbesøgt til vores kampe og der var en fantastisk mentalitet i byen. Og så begyndte det så at gå ned ad bakke derefter”.
Ovenpå den fine start i AGF, pegede ingen pile på, at Erik Rasmussens mandskab skulle ende sæsonen som nedrykkere. Tværtimod. Efter syv spillerunder lå ”De Hviie” nummer 1 i Superligaen.
Selvom det var nyt for AGF at være en del af toppen igen, så overraskede det hverken Erik Rasmussen eller spillerne. AGF havde fået samlet et ekstremt stærkt hold, med masser af profiler og Erik Rasmussen husker tilbage på stor optimisme inden sæsonstart. Holdet skulle opnå noget stort sammen.
”Ja helt klart. Det tror jeg ikke, der var nogle af os, som var i tvivl om. Altså vi havde et virkelig godt hold. Tingene spillede, og der var selvtillid og gejst og spillerne var meget begejstrede”.
“Som sagt, så havde vi et godt fællesskab og vi havde alle sammen så mange ambitioner om, at nu skulle det være. Det var fornemmelsen fra os alle sammen, at det her kunne blive året, hvor vi virkelig kunne få en topplacering”.
Optimistiske bemærkninger i pressen – skader kom i vejen
Inden opholdet i AGF, havde Erik Rasmussen været cheftræner for Køge, Næstved og FC Midtjylland. I alle klubber havde han klaret det godt. Og i alle klubber havde han været træner i en længere årrække.
Nu var han i AGF. En klub med større pres og opmærksomhed.
Da AGF havde spillet sig på Superligaens førsteplads, roste Erik Rasmussen sine spillere foran pressen.
“Vi er det bedste hold i landet, hvis vi er skadesfri”, udtalte Erik Rasmussen blandt andet i denne periode. Men holdet kunne ikke holde sig skadesfri og endte i stedet med nedrykning.
I dag står Erik Rasmussen stadig ved sine udtalelser fra dengang.
”Ja det var vi jo i den periode (det bedste hold i landet, red.). Ellers havde vi jo ikke ligget nummer 1. Men så sker der jo sindssygt mange ting efterfølgende derfra. Vel fra kamp nummer syv-otte stykker, hvor tingene virkelig begynder at gå ned ad bakke for os. Og der er jo rigtig mange faktorer i det”.
“Der er ikke én enkeltstående faktor i det. Men jeg vil stadigvæk sige, at den vigtigste faktor er selvfølgelig, at vi får så ekstremt mange skadede spillere, som vi nu engang gør. Det sjove er jo altid i fodbold at man dårligt kan nævne skader, uden at folk bare kalder det dårlige undskyldninger”.
AGF-truppen, der endte med nedrykning, talte flere store profiler og talenter. At truppen var så god, gjorde kun nedrykningen mere smertefuld for fans, spillere og folk omkring klubben.
Få uger efter nedrykningen, skulle Martin Jørgensen, Jakob Poulsen og Benny Feilhaber alle til VM.
Foruden de tre VM-spillere, talte truppen også navne som Steffen Rasmussen, Dan Thomassen, Michael Lumb, Kasper Povlsen, Jeremiah White, Casper Sloth, Dioh Williams, Peter Graulund og Nando Rafael.
Når Erik Rasmussen tænker tilbage på de navne, er han da heller ikke i tvivl.
”Det var et godt hold. Men de fleste af dem blev jo skadet. Og så er det jo knap så godt kan man sige. Og det var jo netop dét, der var tilfældet”.
Privatlivet var også en faktor – “meget af det var min fejl”
Alt så lyst ud. Der blæste positive vinde over Aarhus, og AGF var på toppen af dansk fodbold. Håbet var tilbage i Smilets By.
Det eneste der kunne spænde ben for en god sæson var skader til nøglespillere. Og cheftrænerens udtalelser om at være det bedste hold, uden skader blev i den grad testet af.
For AGF-holdet blev ramt af skader. Mange skader.
”Det der sker med vores hold er jo, at vi får sindssygt mange skader i løbet af efteråret. Og sådan set også igennem en længere periode i foråret”.
Altså Jakob Poulsen, der var outstanding på det tidspunkt. Peter Graulund, der også var en af vores vigtigste spillere. Benny Feilhaber, amerikansk landsholdsspiller. David Devdariani, som jeg så et kæmpe lys i. Vores to midterforsvarer, Anders Kure og Dan Thomassen”.
“Det var jo det hele, der skrider på netop dét tidspunkt. Så det er jo selvfølgelig den væsentligste årsag”.
En del af historien om nedrykningen i sommeren 2010 er også, at Erik Rasmussen blev fyret kort efter den sidste kamp.
Efterfølgende valgte Erik Rasmussen, åbent og ærligt, at fortælle om sit liv og ikke mindst tiden i AGF.
Det gjorde han i bogen ”Tilgiv mig”, der udkom et års tid efter nedrykningen. Erik Rasmussens privatliv fyldte meget i bogen. At cheftrænerens privatliv var en af årsagerne til den store nedtur, medregner Erik Rasmussen også som en faktor i dag.
”En anden årsag var også noget, som jeg selv har været inde på og som jeg også har taget ansvar for”.
“Det var at jeg også var et dårligt sted i livet, i og med at jeg blev skilt på det tidspunkt. Og jeg havde rigtig meget selvbebrejdelse og virkelig dårlig samvittighed”.
Så der var nogle forskellige ingredienser, der gjorde at det ikke rigtig kørte. Og der holder jeg jo så hånden oppe og siger, at meget af det var min fejl. Og det føler jeg stadigvæk også at det var”.
“Men der er ikke særligt mange trænere, der kan mangle de bedste – lad os sige seks, syv, otte spillere i en Superliga-trup og så få gode resultater”.
Inden længe udkommmer del 2 af interviewet med Erik Rasmussen om den overraskende AGF-nedrykning. Her kommer den tidligere cheftræner omkring endnu en årsag til nedrykningen – det vanvittige Randers FC-comeback
I del 2 fortæller Rasmussen også om ansættelsen af Stig Tøfting som assistenttræner, om valget mellem Dioh Williams og Nando Rafael, og om forholdet til den daværende sportschef i AGF Brian Steen Nielsen.
Erik Rasmussen forholder sig ligeledes også til konsekvenserne af sin bogudgivelse.
Så hold øje her på siden, når “En bid af AGF-historien med… Erik Rasmussen del 2” udkommer.
