Dominic Oduro til MTAC: Vil gerne fortsætte i AGF

9

På søndag spiller AGF sæsonens sidste kamp i Superligaen, og uanset resultatet af den kamp, vil udfaldet være det samme, og AGF skal en tur ned i 1. division.

En af de spillere, der ikke har været til rådighed i foråret, er Dominic Oduro, da han har haft problemer med sin ankel. Inden skaden var den unge ghaneser dog på vej til at blomstre, og han havde langsomt spillet sig tæt på en plads i startopstillingen.

Skaden er noget der går Dominic Oduro voldsomt på, da han meget gerne ville have hjulpet sine holdkammerater.

”Det er virkelig slemt at være skadet, det er noget af det værste i fodbold. Det er svært at se sine holdkammerater spille og endnu værre når man ser sit hold tabe. Det er rigtig svært for mig. udtaler Dominic Oduro til Morethanaclub.dk

Den unge Manchester City ejede spiller kan have spillet sin sidste kamp for AGF, for lejekontrakten med AGF udløber altså efter den sidste kamp mod AaB på søndag. AGF’s sportschef Brian Steen Nielsen har dog forhørt sig hos Manchester City omkring muligheden for at tilknytte Oduro i længere tid.

Selv er Dominic Oduro rigtig glad for både AGF og Aarhus, og han vil gerne blive i klubben endnu en sæson, også selvom det hedder 1. division. Han fortæller dog ligeledes, at beslutningen ikke er op til ham, men at Manchester City har det sidste ord.

”Jeg har hørt fra Manchester City og min agent, om muligheden for at spille i AGF endnu en sæson. Jeg kan lide AGF, og mens jeg har spillet i klubben og mødt både spillere og staben, har jeg virkelig følt mig velkommen, og jeg vil gerne spille i AGF endnu en sæson”, udtaler Dominic Oduro til Morethanaclub.dk og fortsætter:

”Det er dog ikke rigtig noget, som jeg kan kommentere yderligere på. Det hele er i hænderne på Manchester City, som skal bestemme, hvor det er bedst for mig at spille mht. min udvikling. Så jeg kan ikke sige så meget, da det er Manchester City, der skal tage beslutningen”, lyder det fra Dominic Oduro.

Da Peter Sørensen blev fyret, var det den unge Jesper Fredberg, der overtog cheftrænerrollen i AGF. En af de spillere der har haft stor glæde ved at spille under Fredberg, er netop Dominic Oduro, som har store roser til cheftræneren.

Han mener selv, at Jesper Fredberg kan løfte holdet til nye højde, også selvom, må ned og vende i 1. division.

”Jesper Fredberg har haft en stor indvirkning i mit liv. Da jeg først kom til klubben, havde jeg svært ved at spille ordentligt sammen med holdet grundet de informationer vi fik. Jesper formåede at vise mig, hvad der skulle til og hvad jeg skulle gøre for at forbedre mit spil. Det vigtigste er dog, hvordan han kommunikerer med spillerne. Jeg tror, at han er manden, der kan løfte det her mandskab.”, udtaler Oduro og fortsætter:

”Selvom tingene ikke går særlig godt, så kender jeg Jesper, og jeg ved, at han kan tage sig af holdet. Alle spillerne kan lide ham, og det viser mig, at han kan få klubben tilbage på rette køl”, slutter Dominic Oduro til Morethanaclub.dk

Få notifikation
Notifikation ved
9 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
grind88
9 år siden

Det er fint nok, at i er kammersjukker med cheftrænerern. Men den der 4-1-4-1 og hans stædighed er et minus. Ny træner tak. Man c. vil sikkert mene, det er for lavt niveau for Oduro til at kunne udvikle sig, men det vil vise sig.

ASM
ASM
9 år siden

Det er vel nok skønt at høre at noget har fungeret og hvor kloge og forstandige valg der er truffet…
I øvrigt skal vi nok ikke satse på lejede udenlandske spillere i den nuværende situation men tak for indsatsen.

Bobbe78
9 år siden

Synes det er fedt nok at han bliver, så må vi se om han skal kæmpe med AJA om pladsen

Schmidt
9 år siden

Han skal spille højre kant. Så må Ozzy og Stephan kæmpe om venstre kant. Genial spiller at have i 1. Div.

Luke2000
9 år siden

Det skulle der da ikke være noget i vejen for

Ceres
9 år siden

Hvis [b]BSN[/b] bliver fyret, så tror jeg heller ikke i skal regne med, at aftalen med Manchester City fortsætter…

Arctic
9 år siden

Hvis BSN bliver fyret, så tror jeg heller ikke i skal regne med, at aftalen med Georgien fortsætter…hurra

zytex92
9 år siden

Ha ha du har fat på en god pointe Farvel BSN farvel Georgier !!

Jesper Fugleknuser
9 år siden

Hvor genialt er det lige at hente en anden klubs talenter ind for at give dem spilletid på vores U19 hold og evt. vores Superliga hold ? Vore spiller bliver da ikke bedre af at sidde på bænken og se på Manchester City spillere. Hvis jeg var et ungt dansk talent som skulle vælge, så ville jeg selvfølgelig vælge at komme til en klub hvor man satsede på egne talenter og ikke en klub som vælger at give andres talenter chancen. Det er da en god ide for Man City og for BSN så han kan komme gratis til fodbold,… Læs mere »