Den perfekte generalprøve frem mod pokalsemifinalen for “De Hviie”

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©
Af Mattias Sundroos

Bredden på truppen gjorde forskellen i dag for AGF, da man med tre ændringer fra start stadig tog hjem fra Aalborg med tre afgørende point i bronzekampen.

Hele to gange skal de to traditionelle, jyske klubber AGF og AaB stå overfor hinanden inden for bare 3 dage, og den første prøvelse var i aften i sidste runde af 3F Superligaens grundspil. Her kunne kampens udfald i den grad påvirke kampen om bronzemedaljen, da “kun” 6 point adskilte de to hold inden kampen. Dog havde AaB bænket stjernen Lucas Andersen, og AGF helt udeladt Bundu fra truppen, da begge døjede med lidt småskader, så der var ingen tvivl om, at fokus også var på pokalsemifinalen på onsdag. Sejren i dag for AGF må derfor siges at være den perfekte generalprøve frem mod pokalsemifinalen på onsdag.

 

Referat:

Første halvleg

AGF spillerne havde svært ved at finde hen til banen til kampstart, men det var ikke dem, som ikke virkede til at være der fra start. AaBs forsvar og målmand startede nemlig kampen med mange småfejl, hvor den ene gav topscorer Patrick Mortensen et frit skud alene med målmanden efter blot 3 minutter, men skuddet var lige på Rinne i Aab-målet. Ellers bød starten på et par AGF-chancer efter høje bolde over til redningsmanden fra OB kampen, Munksgaard, som kunne lægge boldene flot op til sine holdkammerater, men uden et ordentligt slutprodukt. Munksgaard var det helt store offensive omdrejningspunkt i den første halvdel af første halvleg.

Kampbilledet som man  forventede inden kampen viste sig at holde stik, AaB på bolden og AGF klar på kontraerne. AaB kunne et par gange brodere sig flot ind omkring feltet, men den sidste skarphed manglede. Det samme gjorde kontraerne for AGF indtil det 27. minut, hvor Munksgaard fandt Hvidt på kanten af feltet, hvor han blev taklet og bolden røg hen til Thorsteinsson. Her viste Thorsteinsson eminent overblik, da han så Blume i modsat side af feltet, og Blume takkede med en iskold inderside og dermed 1-0 til AGF.

Efter 1-0 scoring fortsatte AGF med at presse den nye forsvarskonstellation hos AaB i bund, hvilket især bød på et par muligheder takket været Aminis og Thorsteinssons kloge fodboldhjerner, men afslutningerne blev enten blokeret ellers manglede den sidste aflevering den afgørende præcision. Men der var tro på tingene for AGF faktisk så meget, at selv kaptajn Backman kom med frem på en af kontraerne.

Resten af første halvlegen fortsatte med mange AaB fejl og AGF med kontraerne, som konstant blev farlige. AGF’er kunne derfor gå til pause med den bedste smag i munden.

Anden halvleg 

AaB reagerede på den sløje første halvleg med at lave hele 3 udskiftninger i pausen. Bl.a. kom anfører Lucas Andersen på banen og AaB skiftede formation til den sædvanelige 4-3-3. AaB kom da også stærkt ud til anden halvleg med masser af boldbessidelse, men det var stadig primært kontraerne fra AGF, der blev farlige.

Efter 56 minutter lavede Ankersen en et-to-kombination med Bror Blume, da han afleverede ind til Blume, som nærmest på Michael Laudrup manér vippede bolden ind over AaB-bagkæden, men Ankersen ramte ikke flugteren rent, så skuddet gik lige forbi målet. Ellers et fantastisk opspil af de to. Dog skulle der ikke gå mere end 2 minutter efter det flotte opspil og så stod der 1-1. Et indlæg på fra AaBs venstreside blev clearet, men med en halvflugter kunne Pallesen udligne.

AGF lagde sig dog ikke ned af den grund, især Jakob Ankersen blev spillet frem til et par store chancer, men den sidste skarphed manglede. En af disse afbrændere endte med et hjørnespark som Bror Blume kunne lige ind i panden på Patrick Mortensen til 2-1. Mortensen rundede hermed sæsonscoring nr. 12.

Unge Albert Grønbæk fik sin superligadebut, da han kom ind i det 70’ minut, og sikke en debut for unge Albert. Albert snyder Okore i 78’ minut og bliver taklet til straffespark, som topscorer Mortensen koldt kunne eksekvere til 3-1, og er nu på 13 sæsontræffere. AaB så slagende ud efter 2-1 scoringen, men 3-1 scoringen blev for alvor dødsstødet. Dog kunne Lucas Andersen vise hans store kvaliteter med et lækkert mål i det 87’ minut, men som sagt uden det kunne nå at ændre det store.

“De Hviie”, som jo egentlig var i mørkeblåt i dag, kunne derfor tage 3 afgørende point med hjem til smilets by og se en perfekt runde i bronzekampen, hvor både Brøndby og FC Nordsjælland tabte. Næste stop er dermed pokalsemifinalen på onsdag med en fortsat tredjeplads i bagagen og sejr nr. 4 i træk over AaB.

 

Kampfakta:

AaB – AGF

0-1: Bror Blume (27′)
1-1: Kristoffer Pallesen (59′)
1-2: Patrick Mortensen (66′)
1-3: Patrick Mortensen (78′) (Straffe)
2-3: Lucas Andersen (87′)

 

Startopstillinger:

AGF:

Målmand: William Eskelinen

Forsvar: Alexander Munksgaard, Niklas Backman, Frederik Tingager, Kevin Diks

Midtbane: Benjamin Hvidt (70: Albert Grønbæk), Mustafa Amini, Bror Blume

Angreb: Jon Dagur Thorsteinsson (59: Links), Patrick Mortensen (83: Nicklas Helenius), Jakob Ankersen (83: Magnus Anbo)

Bænk: Kasper T. Kristensen, Jesper Juelsgård, Sebastian Hausner, Magnus Anbo, Albert Grønbæk, Gift Links, Nicklas Helenius

AaB:

Målmand: Rinne

Forsvar: Pallensen, Okore, Pedersen, Bærtelsen (45: Andersen), L. Klitten (80: Ahlmann)

Midtbane: Olsen, Christensen (67: Kakeeto) , Fossum

Angreb: Kusk (45: Børsting), van Weert (45: Tengstedt)

Bænk: A. Hansen, J. Ahlmann, F. Børsting, R. Kakeeto, O. Klitten, L. Andersen, S. Tengstedt

 

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments