Debat – hvor skal målene komme fra?

Skrevet den 24. juli 2018 - 14:15 af
AGF.dk

En ny Superliga-sæson er i gang. Optimismen sprudler som vanligt i Aarhus, når en ny sæson begynder.

AGFs transfervindue har været forholdsvis roligt indtil videre, hvor der kun er kommet én ny spiller til, nemlig målmanden Óscar Whalley.

AGF havde allerede inden sæsonafslutningen i maj, sagt farvel til flere spillere og derudover har man bl.a. ikke forlænget kontrakten med angriberen Martin Pusic.

Der er spillet 2 kampe i den nye sæson. Først en kamp mod sidste sæsons guldvindere fra FC Midtjylland, og derefter en kamp mod sidste sæsons bronzevindere fra FC Nordsjælland. AGF står tilbage med godkendte 2 point og en målscorer på 1-1.

Allerede i foråret snakkede man om, hvem der skulle lave 10+ mål for AGF, og dermed medvirke til, at gøre holdet til en seriøs top 6 bejler.

Her på MTAC stillede vi også spørgsmålet i vores transferdebat, om hvem der skal bombe AGF i top 6 i den nye sæson.

Dette spørgsmål er efter sæsonsens 2 første kampe stadig meget relevant, da den hidtil eneste træffer er sat ind af Jakob Ankersen.

I sidste sæson fordelte AGFs Superligamål sig således mellem de offensive kræfter:

  • Tobias Sana – 8 mål
  • Martin Pusic – 6 mål
  • Jakob Ankersen – 5 mål
  • Morten “Duncan” Rasmussen – 4 mål
  • Mustapha Bundu – 4 mål
  • Kasper Junker – 4 mål
  • Jens Stage – 4 mål (ink. 1 i Europa Playoff)
  • Martin Spelmann 3 mål
  • Bror Blume – 2 mål
  • Mustafa Amini – 1 mål

Som bekendt er både Morten “Duncan” Rasmussen og Martin Pusic væk.

Kasper Junker er startet inde, som alene mand på toppen i sæsonens 2 første kampe. Junker leverer oftest en fantastisk fight og han kommer til chancerne, men skarpheden foran mål mangler stadig.

Skal AGF tro på at målene nok skal komme fra Junker, Bundu, Riel osv. eller skal sportschef Peter “PC” Christiansen ud at handle, mens transfervinduet stadig er åbent?

Deltag I debatten herunder og kom gerne med dit bud på hvem PC evt. skal bruge pengene på?



banner
+ Få 100% i bonus på første indbetaling
+ Få op til 1000 kr. i bonus
+ De største indenfor betting
+ Høje odds på lokale kampe
+ Live og almindelige odds
banner
+ 50 kr. gratis ved oprettelse
+ Op til 10.000 DKK i bonus
+ Live og almindelige odds
+ 50 free spins til casinoet (spilleautomater)
+ Alle sportsgrene

Kommentarer

  1. Junker skal lave omkring 10
    Det samme håber jeg på Sana kan gøre.
    Så skal Ankersen lave mellem 5-8 og det samme med assist.
    Bundu skal med sine indhop lave 3-5 ca.
    Jens stage laver 3
    Blume laver 4
    Amini laver 2-3
    plus det løse.

    Så lander vi på den anden side af 40 mål. Top seks here we come.

  2. Jeg tror næsten godt vædde på at ingen i den nuværende trup kommer op på 10 ligamål eller mere i denne sæson. Måske Sana, hvis han havde været klar fra start.
    Nu må vi i stedet vente og se, hvornår han er oppe i gear igen, men jeg tror nu at målene hovedsageligt skal komme fra Sana og Ankersen, men håber da at Junker får hul på “bylden”.

  3. Sagde PC ikke at det var vigtigt at komme i den bedste del af gruppespillet, og derved ikke skulle ud i de nervepirrende nedrykningsspil. Så kunne PC i ro og mag planlægge næste transfervindue ( altså dette her) og have truppen på plads tidligt og ikke skulle vente til sidste dag i vinduet.
    Ærligt talt kan jeg ikke se at vi har udnyttet den fordel.

  4. Nej det har vi desværre ikke. . . . . . .
    Vi mangler helt klart en angriber, Junker skal nok score mål for os, men jeg tror ikke han nogen sinde bliver en rigtig “bomber”- desuden er han ofte skadet og hvem skal så score målene. Jeg synes sportschefen gambler med muligheden (og målsætningen) for at komme i top 6 i år, hvis han ikke får fat i en god angriber.

  5. De 47 kasser i sæsonen er fordelt således

    Junker/Riel/Ny mand=12 kasser

    Ankersen/Kaastrup=7 Sana/Blume=10 Stage/Bundu=8

    Amini/Sverri=2 Guira=0

    Højer=2 Backman=3 Juelsgaard/Kanstrup=2 Dino/Spelle=1

    Jova=0

    1. Hvad hvis vi har 4-5 sejre i de næste 7 kampe og Junker spiller godt men ikke scorer? Så er det vel ok. Duncan scorede en del mål men gjorde det svært for andre spillere, da han skulle have bolden på en bestemt måde. Er det bedre?

    1. Eller også viser man tillid til en 24 årig angriber, som man så kan udvikle til et salgsemne. Alt efter hvad man tror på…

  6. Hvis Junker kan forblive skadesfri så kommer han over 10 mål i denne sæson.

    Mit bud bliver:
    Junker 12
    Ankersen 8
    Sana 7
    Bundu 6
    Stage 5
    Amini 4
    Backman 3
    Blume 3
    Kaastrup 2
    Højer 1
    Riel 1
    Spelman 1
    Kanstrup 1
    Juelsgaard 1
    Sverrison 1
    Mikanovic 1

  7. @ iolli

    Synes du er meget optimistisk vedr. nogle spillere.
    Ankersen og Sana har jeg også en forventning ender i den omegn. Og Bundu og Stage tror jeg også kan (om ikke andet har Stage vist at han kan være farlig ved dødbolde).

    Junker tror jeg ikke scorer så mange.
    Og Amini har scoret ét mål siden han blev rykket ind på den kontrollerende midt, og det var endda et mål han nærmest ikke kunne misse. Tror vi skal være glade, hvis han scorer bare et enkelt.

    Kan godt være det bliver sæsonen, hvor Dino endeligt scorer, men mon ikke vi kan sætte et nul udenfor ham.

    57 mål er også en markant fremgang ift. de forrige sæsoner. Så der er godt nok nogle, der skal steppe op!

    1. @zcml
      Jeg ved godt jeg er til den optimistiske side. Men da jeg er ateist, bortset fra min tro på AGF, så bliver min tro på de hvide nok sommetider påvirket af dette 🙂
      Du ved jo nok at tro kan flytte bjerge!

      Nå, spøg til side.

      I sidste sæson scorede AGF 35 mål i grundspil og gruppespil til sammen. Mens de præsterede yderligere 11 mål efterfølgende, altså 46 mål.

      Må lige korrigere artiklen her for Stage scorede altså 4 mål i sidste sæson.

      Derudover var det Rask, Møller, Kanstrup og Backman der scorede en hver, samt et selvmål i BIF kampen.

      Altså kræves der en fremgang på 11 mål i forhold til sidste sæson og det synes jeg ikke er så usandsynligt.
      Angående Junker, så mener jeg at det handler om kontinuerlig spilletid, hvilket han ikke har fået/haft mulighed for hidtil i sin tid i AGF. Når/hvis målene kommer så vil det yderligere kaste noget af sig i forhold til holdkammeraterne. Ankersen, Sana og Stage primært/i første omgang.
      Man bør i den henseende også huske at Martin Pusic brændte flere kæmpechancer før han kom i gang med målene for AGF. Derudover skabte han ikke nær de farlige situationer som Junker gør.
      Jeg tror derudover at vores standardsituationer vil kaste flere mål af sig. Højer og Sana slår nogle giftige dødbolde og det er ikke kun Stage som modstanderne skal holde øje med også Kanstrup og Backman er jo giftige hvad det angår.

      I foråret var der også snak om at der manglede mål fra AGF, men de kom pludselig ganske som David Nielsen havde sagt til eksperterne tidligere. Det tror jeg på igen.

      Jeg tror at kontinuiteten i vores trup kan blive meget vigtig. Så kan man altid tale om de spillere der måske ikke får så meget spilletid, men lur mig om ikke de vil gøre alt for at spille sig på et hold, hvis holdet ellers har succes. Det skal vi så lige have først.

    2. Jamen jeg er da også optimistisk, og tror at flere af spillerne opper sig på målkontoen ift. forrige sæson, men derudover “mangler” vi jo også 10 mål fra Duncan og Pusic, som jeg ikke lige ser at de nuværende angribere ligger oveni deres snit.

      Hvis vi regner med at angrebet udgøres af Junker, Bundu (selvom jeg ser ham som kant), og Riel, så scorede de til sammen 8 mål i forrige sæson, og skal så score 18 (altså mere end en fordobling) i denne sæson, hvilket jeg ikke har set nogle indikationer om at de kommer til.
      Derudover skal resten af holdet så finde de ekstra 11 mål, eller rettere 12, da Rask også scorede et enkelt.

      Nej! Jeg tror at de ekstra mål jeg forventer at visse spillere i den nuværende trup betyder, at vi ender i samme omegn som forrige sæson.
      Skal der ske en mærkbar forbedring, så skal der nye spillere til med mål i støvlerne!

    3. Man kan også vende den sådan; jævnfør de målscorere du nævner, så skal de forbedre sig med 27 mål ift. forrige sæson. Og det er meget!

    1. @ iolli

      Alle de spillere du nævner var der i forrige sæson. Højer og Blume kom dog først til i foråret, og Sverrisson var udlejet det meste af efteråret.
      Dem har du så sat til en forbedring på 3 mål ift. forrige sæson, og det synes jeg også er meget fint. Alt efter, hvor meget Blume og Sverrisson kommer til at spille, så kan der også sagtens komme et par mål yderligere fra den kant, men der er stadig langt op til 27!

    2. Kommer jo også meget an på om vi ender i top 6. Er vi deroppe spiller vi mod bedre hold end i bunden, hvilket nok betyder færre mål.

    3. @ Juniorxx

      Det er self. rigtigt, men såfremt vi ikke når Mesterskabsspillet, så tror jeg vi kan opnå et lign. antal.
      For at nå top-6 tror jeg at vi skal hente en ny målfarlig angriber, og så kan det være at vi alligevel når omkring lige så mange mål 😉

    1. @ Mallingbonden

      Nej, det er ikke den vildeste start, men vi lagde også ud mod de forsvarende mestre og bronzevinderne. Så selvom de heller ikke er kommet for godt fra land, så er det ikke de nemmeste modstandere.

      I forrige sæson havde vi også hele 15 kampe, hvor vi ikke scorede. Så jeg er stadig optimist ift. at vi kan nå i omegnen af samme antal mål.

  8. utroligt at læse så positive man er herinde husk det hvis vi IGEN skal spille nedrykningsboldt forstår simpel hen ikke bestyrelsen at de melder ud at holdet er godt nok til top 6 det er det samme hold som sidste sæson minus 5-6 spillere og hvem i al verden skal da score mål for os junker ? tror jeg næppe FÅ NU KØBT EN KLASSEANGRIBER ellers går det galt igen ja vi spillede uafgjort mød Nordsjælland men det var et u19 hold da ikke noget at prale af tror der skal noget nyt blod ind med klasse på deres cv før vi skal regne med top 6 bare min mening

    1. @ bamsefar

      Men HAR bestyrelsen meldt ud, at holdet er godt nok til top-6?
      Synes ikke jeg har set eller hørt det nogle steder. Kun at ledelsen, og træneren har meldt ud at de tror på truppen, men det er jo ikke det samme som at man SKAL i top-6

      Det eneste jeg har hørt i den retning var, at man måtte nedjustere seneste regnskab, bl.a. fordi det kostede, at man ikke nåede målsætningen.

      Når det er sagt, så tror jeg at målet igen er top-6, selvom man ikke har meldt en målsætning ud. Og så mangler der stadig forstærkning.
      Ok. Horsens viste i deres 2 første kampe, at de kunne klare sig uden angribere (kampen i går var dog meget dårlig), så der er håb for os, hvis bare spillere som Sana og Ankersen brillerer.
      Starten har dog også vist, at kampen om top-6 kan blive hård, og meget tæt.
      Vejle og Vendsyssel har vist at de mener det seriøst, og ikke bare lægger sig ned.
      Vendsyssel tror jeg dog kommer “ned på jorden” igen, men Vejle kan godt gå hen og blive den helt store overraskelse, som Horsens sidste år, og Lyngby året forinden.

      Så, hvis vi skal være sikre på at være stærke nok til kampen om top-6, så er vi nød til at forstærke angrebet, og den defensive midt. Samt vi nu allerede kan få at se, om bredden i forsvaret er stærk nok.
      Og er A-kæden overhovedet stærk nok?
      Højer og Backman tror jeg på, men Dino bliver jeg nok aldrig helt tryg ved. Ser vi rent defensivt, er han dog blevet bedre, og generelt mere stabil.
      Kanstrup viste sig, efter en skidt start, endeligt i foråret som den leder vi havde hentet ham som, men har har i ny og næ stadig blundere, hvilket vi så senest.
      Kanstrup og Backman er heller ikke de mest kvikke på fødderne. Og vi har også set i begge sæsonens kampe, at de har problemer overfor hurtige, meget bevægelige spillere.
      Juelsgård er langt bedre teknisk end de 2, men han er heller ikke den hurtigste.
      Savner en spiller som Jønsson til centerforsvaret (selvom han ikke selv ønskede at spille dernede).
      Kender ikke nok til Hausner, men håber han er hurtigere end de andre.

  9. hej zcml

    i den første kamp stod Peter Christiansen og sagde at truppen var god nok til top 6 men ellers syntes jeg du giver en rigtig indsigt i hvad der mangler for holde er bare ved at være træt af de udtalerse om top6 og så spiller vi om nedrykning igen igen

    1. Ok. Den udtalelse fangede jeg ikke, men det komner alligevel ikke bag på mig.

      Jeg tror desværre, som truppen er nu, at top-6 glipper igen, men dog ikke at vi for alvor kommer i nedrykningsfare.

Skriv et svar