Debat: Er der angriberkrise i AGF?

Skrevet den 7. august 2018 - 17:40 af

AGF har haft svært ved at finde netmaskerne, dog blev det til en hårdt tilkæmpet 1-0 sejr senest, men er der tale om en angriberkrise i AGF?
Forrige uge publicerede vi et debatindlæg omhandlende hvem der egentlig skal score målene. Mod Sønderjyske blev vi måske lidt klogere – både på godt og ondt.

David Nielsen havde taget utraditionelle metoder i brug og placeret allround-manden Jens Stage i toppen. Som han selv har udtalt handlede det udelukkende om taktik – om at chokerer modstanderen. Og det virkede, til dels.

For mens Jens Stage havde et par mistimede løb, et par fejlafleveringer og en megaafbrænder, så blev det Mustapha Bundu, der løb med overskrifterne efter det man i det klassiske fodboldleksikon vil kalde for et rigtigt angribermål.

Læs også: Karakterer fra AGF – Sønderjyske!

Bundu brillierede og resten af den offensive linje producerede i 2. halvleg flere 100%-chancer, men alligevel endte kampen 1-0. Dertil skal det siges, at Sønderjyske i den grad åbnede op i kæderne eftersom uret tikkede mod et nederlag, hvilket uden tvivl også medvirkede til de store GF-chancer. Men hvordan skal vi bryde fremtidige defensive modstanderne, endda hvis vi er bagud og modstanderne pakker sig?

Vi tillader os at (forsøge) at tage de fodboldkritiske briller på.

AGF mangler en offensiv støbeform

Der er ingen tvivl om, at AGF mangler en offensiv opskrift på mål. Der er for meget rotation i kæderne, og når Jens Stage kan ende som angriber bevidner det klart om en manglende struktur. David Nielsen skal dog have ros for den måde han har fået styr på holdet. Vi står godt defensivt og generelt er holdet velorganiseret.

Men det evindelige spørgsmål står stadig tilbage: Hvordan scorer vi flere end vi lukker ind.

Kasper Junker er blevet prøvet af, uden det store held. André Riel, som i praksis er Junkers konkurrent, er efter sigende på vej væk fra klubben, da han end ikke mødte op i Mixed Zone efter Sønderjyske-kampen.

Når PC og David Nielsen udtaler, at de tror på de kræfter og talenter, der er i klubben, så må vi gå ud fra at en stor angriberhandel i transfervinduets sidste periode ikke kommer til at ske. Men hvad er løsningen så?

I Sønderjyske-kampen, og for den sags skyld de forrige kampe, har AGF manglet spilstationer på den sidste tredjedel. Derudover mangler AGF at skabe overtal på midten, hvilket kan gøres på blandt andet to måder:

1: Offensive backs – med spillere som Ankersen, Casper og Højer og Mikanovic (der udviste overraskende fart mod Sønderjyske) har vi altså spillere, der både fungerer defensivt og offensivt. Mange klubber er begyndt at benytte sig af en 5-backskæde med to wingbacks, en formation, der muligvis kunne give GF plads på kanterne og overtal på fløjene, og derved også mere plads inde i midten til Amini, der sagtens kan tage bolden med frem.

2: To angribere – Jens Stage kunne egentlig godt fungere som angriber. Men det AGF godt kan mangle, er en spilstation langt oppe på banen, der nemt kan lægge bolden af og skabe kombinationsspil omkring feltet. Forestil jer dette: Kasper Junker som spidsangriber med hans fart. Bundu eller Stage, begge fysiske og gode på bolden til at modtage bolden med ryggen mod mål til at lægge bolden af til Amini, der kan smide en dybdebold til en retvendt Junker i fart.

Mulighederne er mange og vi har langt fra en A-licens fra DBU. Dermed sagt har AGF brug for en angriber, der kan score mål – og det ved vi at Bundu og Junker kan, så det er måske mere opskriften og støbeformen på opspillet omkring målene vi har brug for. En klokkeklar linje fra trænerteamet, som holdet konsekvent kan bruge hver kamp.

For at opsummere; så ligner André Riel måske fortid i AGF, Kasper Junker er i måltørke og Bundu kan når han vil. Skal Junker have længere snor, og hvordan skal AGF spille sig frem til målene? Deltag endelig i debatten!



banner
+ Få 100% i bonus på første indbetaling
+ Få op til 1000 kr. i bonus
+ De største indenfor betting
+ Høje odds på lokale kampe
+ Live og almindelige odds
banner
+ 50 kr. gratis ved oprettelse
+ Op til 10.000 DKK i bonus
+ Live og almindelige odds
+ 50 free spins til casinoet (spilleautomater)
+ Alle sportsgrene

Kommentarer

  1. Angriberkrise, eller måske nærmere scoringskrise!
    Synes vi skaber nok store chancer, men brænder alt for mange.
    Vores angreb har i denne sæson primært været Junker, Ankersen og Stage, og det er vel også dem, der hovedsageligt er kommet til muligheder, men tilsammen har de scoret ét mål.
    Bundu har så været den 4. Og han fik så scoret i weekenden. Så må tiden vise, om det er noget han kommer til at gøre noget mere.

    Hvad angår Riel, så er der vel ikke noget, der siger at han er på vej væk.
    Det vil helt klart være det mest fornuftige, men tror mere udeblivelsen fra Mixed Zone skyldes frustrationer over ikke at få chancen. Uprofessionelt, men jeg ville også være mopset, hvis jeg var Riel.

    Kunne godt se idéen i 3-5-2, ikke mindst fordi man får plads til 2 angribere, og måske også at kunne ha’ Sana liggende bag dem, i stedet for at være den éne.
    Men vi kan knap nok stille forsvar pt. pga. skader, så det vil ikke blive lettere at skulle finde en ekstra mand. Ellers kommer vi ud i noget med at Ankersen skal ned og spille wingback.
    Dino kunne sagtens spille wingback, men offensivt er han i sig selv ikke en trussel.
    Og, hvor vi vinder overtal på midtbanen, taber vi på kanterne.
    Under alle omstændigheder mangler vi nok stadig en klasse angriber, og derudover vil vi også skulle ud og hente yderligere et par forsvarsspillere før vi kunne praktisere det.

    Som nævnt så jeg gerne 2 angribere, men nok ikke lige Stage og Junker sammen.
    For det første er Stage ikke rigtig angriber. Og så står vi bare med 2 angribere, der ikke kan score (Stage kan godt nok, men det er på dødbolde).

    Og til sidst, så forstår jeg simpelthen ikke denne: “vi har langt fra en A-licens fra DBU”!?
    For det første HAR vi A-licens, men hvad har det med sagen at gøre?
    Vores angribere bliver vel ikke mindre skarpe, hvis vi ikke havde.

    1. Og, nå ja! Sp ved vi jo netop ikke at Bundu og Junker kam score mål.
      Eller, jo! De kan score, men indtil videre har de ikke bevist at de kan score nok. 4-5 mål på en sæson er ikke nok!

      Synes ærligt talt det er en masse sludder og vrøvl i den artikel.

    2. Det er jo “goddag mand økseskaft” det du skriver.

      Er pointen ved angriberkrise ikke netop, at vi ikke har en angriber af tilstrækkelig kvalitet hvad angår overblik og afslutninger?

  2. Hvis vi tager slutningen på efteråret med hvor vi banker den ene kasse ind efter den anden, vil jeg ikke sige at vi som hold er i scorings krise. Den eneste forskel på holdet der og nu, er at Pusic er væk. Vi mangler en angriber der sparker målene ind!

    Har lige set alle højdepunkterne igennem fra de første 4 kampe, 2 ting springer umiddelbart i øjnene på mig
    1. Junker og Ankersen har haft 90 % af vores afslutninger og at de tilsammen kun har fået 1 mål ud af alle de chancer er for dårligt.
    2. Vi har fart! Vi skaber så meget ved hurtigt at få Junker og kanterne i dybden. Stort set alle vores chancer kommer fra lynhurtige omstillinger.

    Ankersen gør hvad han skal, han tager gode løb og han aflutter oftest på en fin måde. Tror på han får en respektable sæson total af mål, hvis han fortsætter i samme spor.

    Men Junker syntes jeg er mere kritisk. Han er for dårlig til at optimere chancen, ofte fordi han tager et træk for meget på bolden. Syntes Junker er en spændende spiller, han giver holdet meget og han er god til at strække modstanderens forsvar, men håber nu alligevel vi henter en angriber til. Så må Junker steppe up og slå ham af.

    Så glæder jeg mig godt nok snart til at både Amini og Sana er 100% klar, de 2 (især Amini) ændre godt nok fuldstændig det offensive udtryk når de kommer på banen.

    zcml@ Tror MTAC med A-licens kommentaren mener at de/skribenten ikke har A-licens for at nedtone rollen som ekspert.
    Men enig! Det er ikke nogen fremragende artikel, men emnet er interessant, så må os brugere jo sætte lidt kød på den ellers magre ret 😉

  3. Angriberkriser eller angrebskrise – nej nej da – fy føj, hvem kan finde på at spørge!!!???
    Nå – spøg til side – hvad skal man svare efter få kampe – jeg vil blot sparke en fodnote ind – en spiller vi havde for blot få år tilbage, lavede 3 mål indefor blot 3 min og 50 sec.
    Ser man det – det kunne vi godt bruge igen…
    Og det var Aron mod Horsens.

Skriv et svar