De glemte AGF-talenter: Frans Putros – Og det manglende AGF-gennembrud. Hvorfor gik det sådan?

1
© agf.dk

Af Rasmus Thomsen

Frans Dhia Putros. Højreback fra årgang 93. Putros spillede på et succesfuldt ungdomshold i AGF, sammen med spillere som Viktor Fischer og Jens Jønsson. På trods af AGF-debut som 19-årig i Superligaen, fik Putros aldrig et gennembrud i AGF.   

I sommeren 2012 fik Aarhus-drengen Frans Putros sin første kontrakt med AGF. Underskriften fik pæne ord med på vejen fra daværende sportschef Brian Steen Nielsen.

”Han er en spiller, der er kommet fra baghjul. Andre spillere har måske haft et mere åbenlyst talent, men takket være vilje og ærgerrighed er Frans nået meget langt”.

”Hvis han kan fortsætte sin udvikling – og det tror vi helt klart på, at han kan – så kan han også tage skridtet ind på holdet”

 

Putros endte med at spille tre Superligakampe for AGF. Kun et år efter underskriften af den første seniorkontrakt, blev Frans Putros udlejet fra AGF til Silkeborg IF. Han kom aldrig tilbage til Aarhus-klubben.

Dette er historien om Frans Putros, der er er født og opvokset i Danmark. Han er Aarhus-dreng med irakiske rødder.

 

Blev hentet til AGF med byens andre talenter

Karrieren for unge Frans Putros begyndte i en af Aarhus’ mange forstadsklubber.

”Jeg startede i Skovbakken. Dengang hed det lilleput. Men omkring u12-u13, afholdte AGF noget, der hed Talentcenter. Det var for talenter fra klubber rundt i Aarhus og omegn”.

”Og så var jeg med i et Talentcenter på en uges tid. Dengang var det sammen med Casper Bugge og Bo Jensen (tidligere ungdomstrænere i AGF, red.). Og efter at have været med der, skiftede jeg til AGF. Så det startede helt tilbage da jeg var 11-12 år”.

 

De fleste drenge der spiller fodbold i Aarhus og omegn drømmer om, at komme til byens hold – AGF. Det var også en spændende tid for Putros, da han som 11-12-årig kom til AGF. Ikke mindst på grund af de mange og dygtige nye medspillere, der var på Fredensvang.

”Det der var lidt specielt som anden-års lilleput var, at AGF ville hente de bedste fra Aarhus-klubberne dengang. Det var hensigten med Talentcenteret”.

”Så udover mig, var det også Nichlas Lawal fra Skovbakken og Viktor Fischer og Jens Jønsson fra Lyseng. Derudover var det andre spillere fra Viby, Tilst og alle de klubber der nu er her i Aarhus”

 

Det lykkedes for AGF at skabe et succesfuldt ungdomshold. Putros og de andre drenge vandt stort set alt, hvad de rørte ved. Både i Danmark og i udlandet.

”Det var fedt at være med til, kan jeg huske. Og jeg har en masse gode minder fra dengang”

 

Talentfuld årgang – men få endte med gennembrud

Det var nogle succesfulde år for Frans Putros og de andre AGF-talenter, som klubben havde suget til sig fra de omkringliggende byer. Men selvom ungdomsårene var gode, kunne man ikke tage en kommende karriere som professionel fodboldspiller for givet.

Det er kun få af de drenge, der spillede på det succesrige ungdomshold med Putros, der drev det til en karriere som professionel.

”Min årgang var 93/94 og hvis vi tager årgang 92 med, så er der alligevel ikke så mange, der er endt ud som professionelle i dag. Udover mig, er der Viktor Fischer og Jens Jønsson. Så er der også Mikkel Qvist, der lidt senere også fik en karriere”

”Så der er ikke ret mange i forhold til hvor store talenter, der egentlig var i de årgange”

 

Viktor Fischer rejste videre fra AGF inden seniortiden. Mikkel Qvist og Sebastian Pingel nåede aldrig til førsteholdet i AGF. Derfor er det kun Jens Jønsson og Frans Putros fra den tid, der kom igennem nåleøjet til førsteholdet.

Hvorfor lykkedes det kun for de få?

”Det er et godt spørgsmål. Jeg var ikke selv det helt store og åbenlyse talent, da jeg lige kom til AGF. Der var det mere Fischer, Jønsson, Lawal og en som Sebastian Pingel, der var store talenter”

”Men jo ældre vi blev, jo flere faldt også fra. Og i mit tilfælde, tog min udvikling først rigtig fart i ynglinge-tiden. Så det er svært at svare på, hvorfor der ikke er kommet flere fodboldspillere ud af de to årgange, som jeg var en del af”.

 

Frans Putros mener også, at en af årsagerne til den svære vej til førsteholdet i AGF, skulle findes på netop førsteholdet.

”Hvis man kigger tilbage, så var det også en svær tid, hvis man ser på, hvor førsteholdet var dengang”

”Det var jo store stjerner – i hvert fald i min tid, som spillede i klubben. Og talenter, det blev der ikke brugt meget af”

 

Stjernespækket førstehold – ”ikke nemt at slå igennem i AGF”

I sæsonen 12/13 blev Frans Putros en del af Superliga-truppen i AGF. 18-årige Putros skulle bl.a. til at spille sammen med spillere som Martin Jørgensen, Stephan Petersen, Hjalte Nørregaard, Atle Roar Håland, Peter Graulund og Søren Larsen.

Flere af spillerne på førsteholdet var rutinerede spillere med både landskampe og udlandskarriere bag sig.

AGF lå i midten af rækken dengang. Sæsonen forinden var man endt som nummer fem – det bedste resultat siden 1997. Og i Putros’ debutsæson endte AGF på syvendepladsen i Superligaen.

Det var et konkurrencepræget miljø, hvor kun få ungdomsspillere fik chancen.

”For os unge der kom op igennem systemet, der skulle du virkelig have noget særligt for at slå igennem i sin tid tror jeg”

”Men det gjorde Jens Jønsson jo så, hvis jeg skal sammenligne mig med en. Men ellers var der ikke plads til mere end to-tre stykker i selve truppen”.

”Og var du ikke god nok, jamen så skete der jo det, som skete i mit tilfælde. I første omgang blev jeg lejet ud. Men så videre til en anden klub efterfølgende. Og det har man jo også set flere eksempler på senere hen”

”Så det er ikke nemt at slå igennem i AGF”

 

Store øjeblikke for en Aarhus-dreng

Da Frans Putros blev en del af cheftræner Peter Sørensens mandskab, var det stort for det unge aarhusianske talent.

”Det var stort. Men også fordi det skete ret hurtigt. Jeg fik min ungdomskontrakt som førsteårs-ynglinge, mens andre af de store talenter i klubben, allerede fik en kontrakt da de fyldte 15 år. Men jeg var 17, næsten 18 år, da jeg fik min første kontrakt”

”Og så gik det egentlig ret stærkt. For lige pludselig begyndte jeg at træne med førsteholdet i min sidste del af mine ungdomsår. Og da jeg så blev senior, rykkede de mig permanent op i førsteholdstruppen”

 

Når Putros tænker tilbage på tiden som nybagt senior-spiller, husker han særligt omklædningsrummet og Aarhus-stadion.

”Det var stort. Jeg kom jo ind i et omklædningsrum, hvor der sad spillere med lange og store karrierer bag sig”.

”Det var også stort, da jeg fik min første kamp på stadion. For jeg er jo Aarhus-dreng og jeg har boet i Aarhus hele mit liv. Så at få min første kamp i AGF og på Aarhus Stadion dengang. Det var stort”.

”Ligesom da jeg fik min første fuldtidskontrakt, det var også fedt”.

 

Gennembruddet udeblev – blev sendt på udlån efter rødt kort

Der gik ikke længe fra Putros var blevet en del af førsteholdstruppen, til han fik sin Superliga-debut. På trods af tidlig debut, fik Putros kun tre Superligakampe for AGF.

I alt blev det til seks kampe for AGF’s bedste mandskab, inden drømmen om et endeligt AGF-gennembrud blev slukket for Putros. Men selvom den unge back sad meget på bænken, følte han alligevel, at der var lagt en god plan og at muligheden for spilletid var til stede.

“Ja jeg sad meget på bænken. Det var blandt andet Arthur Sorin, der spillede i stedet for mig dengang. Men jeg husker det som om, at der egentlig var lavet en god plan med mig”.

”Jeg skulle egentlig overtage den højreback, hvis jeg husker rigtigt. Og det følte jeg også, at jeg var på vej til. Jeg fik de kampe der, men den sidste kamp jeg endte med at få, var åbningskampen i den nye sæson i 13/14. Der fik jeg et dumt rødt kort”

 

Udover karantæne til Putros, på grund af det røde kort, havde AGF hentet yderligere en konkurrent til pladsen som højreback. Derfor blev vejen til spilletid endnu længere for Putros.

”Og derefter hentede de så Alexander Juel Andersen og jeg blev udlejet. Altså der gik to uger og så var de ting på plads. Så der gik det også stærkt og så var jeg pludselig i Silkeborg IF”

”Og når jeg tænker lidt tilbage, så kan jeg godt grine lidt af det. At der ikke skulle mere til. Et rødt kort, en ny spiller og så var jeg ude”

 

Og i stedet for at vende hjem til AGF, så blev aftalen med Silkeborg IF gjort permanent. Derfor sluttede senior-opholdet i AGF, inden det for alvor var begyndt.

 

Gennembrud hos andre klubber – hvorfor ikke i AGF?

I dag er Frans Putros 27 år gammel. Efter tiden i AGF skiftede Putros til Silkeborg IF. Senere gik turen til Fredericia og Hobro IK. Nu spiller Putros for førerholdet i 1. division – Viborg FF.

Karrieren har indtil videre budt på mere end 50 Superliga-kampe og adskillige kampe i 1. division. Drømmen om at leve af fodbolden lykkedes for Putros, selvom det ikke blev i AGF.

Men hvorfor kom gennembruddet først, da Putros forlod AGF?

”Det handler også om, at man bliver ældre, klogere og mere erfaren. Jeg slog jo så heller ikke til i Silkeborg IF, selvom jeg egentlig fik en del kampe. Jeg slog først rigtig igennem i Fredericia, som jo også var et skridt ned i forhold til Silkeborg IF og AGF”

”Men jeg tror det handler om, at jo flere kampe du spiller, jo mere tryg bliver du. Og jo nemmere er det at slå igennem. Det er min bedste forklaring. Men jeg ved også godt, at i den verden her, har man ikke tid til at give en spiller et halvt år til at slå igennem. Det er bare lige på og hårdt”

”Leverer du ikke, bliver du sendt videre i systemet, for så er der en halv million andre spiller, der kan spille din position. Men det er svært at sige hvorfor jeg ikke slog igennem i AGF. Men en kombination af, at jeg var ung og jeg var dum i to situationer i en kamp, så jeg fik rødt kort, hvilket heller ikke gjorde det meget bedre for mig selv”

 

Frans Putros fik sit store gennembrud hos Fredericia i 1. division, hvor han udviklede sig til en stor profil. Putros erkender da også, at det måske i virkeligheden var et skridt ned, der gjorde, at han endte med sit endelige gennembrud.

”Men forklaringen kunne jo også bare være, at jeg simpelthen bare ikke var god nok i sin tid. Men det er svært at komme med et konkret bud”

 

Kunne være endt i Mortens Wieghorsts AGF – ung russer kom i vejen

Som Frans Putros selv nævner, lykkedes det heller ikke at få det endelige gennembrud i Silkeborg IF. Derfor måtte Putros nu igen på klubjagt.

En klubjagt der bl.a. bragte Putros tilbage på Fredensvang. Det blev dog ikke til en kontrakt med AGF, da en ung russer kom i vejen.

”I tiden mellem de to klubber (Silkeborg IF og Fredericia, red.), var jeg tilbage i AGF under Morten Wieghorst. Der trænede jeg nærmest med hele efteråret, hvor jeg gjorde det godt. Her var Jesper Sørensen assistent under Morten Wieghorst. Jeg trænede med som almindelig spiller i AGF og jeg var en del af holdet, men uden at være på kontrakt”

”Som jeg forstod det dengang, var der en lille mulighed for at være kommet tilbage sent i transfervinduet. Det forudsatte dog, at de ikke hentede en ny spiller ind. Men det endte de så med at gøre. De hentede ham russeren (Dzhamaldin Khodzhaniyazov, red.). Hvis ikke de havde hentet ham, ville de have skrevet under med mig”

 

Det blev altså ikke til et gensyn med AGF for Putros. I stedet endte Jesper Sørensen som træner i Fredericia. Og han tog Putros med sig. Putros nød dog at træne under Morten Wieghorsts ledelse, og han havde håbet på en ny mulighed i AGF.

”Men det har været den eneste mulighed for et skifte tilbage til AGF”

 

Næppe retur til AGF – landshold har åbnet nye døre

Da Frans Putros var yngre, spillede han fire u-landskampe for Danmark. Tre på det danske u20-landshold og én landskamp for u21-landsholdet.

I dag kan Putros kalde sig for A-landsholdspiller. Men ikke for Danmark. I stedet har aarhusianeren med de irakiske rødder valgt at stille op for sine forældres hjemland Irak.

Den nuværende Viborg-spiller har fået en masse gode og nye oplevelser, efter han er blevet irakisk landsholdsspiller.

Debuten for Irak har også åbnet nogle nye døre for Putros. Så i stedet for at jagte en tilbagevenden til barndomsklubben AGF eller en anden dansk klub, drømmer han i stedet om et eventyr.

”Min karriere har taget en lidt anden drejning, i og med at jeg også er blevet landsholdsspiller for Irak. For så har jeg nogle lidt andre drømme kan man sige. F.eks. i de oplevelser, som jeg har haft med landsholdet”

”Det har også gjort, at der er nogle nye muligheder for mig, på den anden side af verden, som jeg måske har mere lyst til, end at skifte til en ny dansk klub”

 

Som ung drømte Putros om en karriere på det danske A-landshold. Men da opholdende i både AGF og Silkeborg IF endte uden gennembrud, begyndte Putros at være mere realistisk.

Og netop en erkendelse af ikke at kunne blive dansk landsholdsspiller, gjorde at han tog springet og valgte Irak til.

”Jeg fik jo nogle u21-landskampe, og allerede dengang tog forbundet i Irak fat i mig. Men der har jo været så mange problemer derovre, som har gjort at jeg ikke har villet det, førend jeg spillede i Fredericia”

”Jeg valgte så at tage derover og få lavet et pas, så jeg kunne blive irakisk statsborger og spille på landsholdet. Og det var også i erkendelse af, at jeg nok ikke kunne komme på det danske A-landshold, når jeg nu spillede i Fredericia”

 

Håber på eventyr – følger stadig AGF

Lige nu nyder Putros tilværelsen i Viborg FF, hvor de drømmer om oprykning til sommer. Men fremtiden må gerne byde på et eventyr, hvilket Putros håber, at CV’et med de irakiske landskampe kan hjælpe med.

”Det har været en helt anden verden at komme derover og spille fodbold. Det er en helt anden kultur og det har givet mig en masse fede oplevelser”

”Især den Asian Cup, som jeg var med til. Det svarer jo til EM herhjemme. Så det har givet mig en masse oplevelser og formentlig vil det også give mig nogle andre muligheder senere hen”

“Så det er et valg, som jeg er superglad for, at jeg har taget”

 

Indtil videre har Putros tre landskampe for Irak på CV’et. Det er omkring halvandet år siden, han sidst var med omkring landsholdet. Putros ved dog, at han stadig er i periferien til landsholdet. Men skader og covid-19 har sat en stopper for et landsholdscomeback.

Selvom Putros nu spiller for Irak og drømmer om et udlandseventyr, beskriver han stadig sig selv som ”Aarhus-dreng”. Han følger stadig AGF, og flere af vennerne er da også fans af klubben. Tiden i AGF er ikke glemt, og de mange år på Fredensvang fylder stadig for Putros i dag.

”Jeg er stadig en rigtig Aarhus-dreng”

”Når jeg tænker tilbage på de mange år, jeg tilbragte af min ungdom på Fredensvang, så har det helt sikkert også medvirket til at forme den person jeg er i dag”

 

Morethanaclub ønsker Frans Putros held og lykke med fremtiden.

Hvem skal vi snakke med i næste afsnit af ”De glemte AGF-talenter”? Kom gerne med dit ønske i kommentarfeltet.

Fik du ikke læst første afsnit i serien, kan du læse om Marcus ”Hulk” Solberg her.

Få notifikation
Notifikation ved
1 Comment
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
danielbeck
1 måned siden

Fed artikel. Altid spændende høre lidt om de tidligere talenter. Det kunne være sjovt at høre hvordan det gik Michael Vester.