Budtz: Jeg bruger mental forberedelse

9

Hele sæsonen har Ole Budtz haft en stamplads i midterforsvaret hos AGF, og især i forårets kampe han den sjællandske kæmpe præsteret på et meget højt niveau kamp for kamp. Nu løfter han lidt af sløret for, hvilke metoder han bruger for at holde sit høje niveau.

“Aftenen før hver kamp bruger jeg noget tid på at forberede mig mentalt. Vores tilknyttede psykolog, Erik Østenkjær, har givet mig nogle redskaber, som jeg har taget til mig. Det er en slags retningslinier for, hvad jeg skal fokusere på. Så kan jeg også hive dem frem både før og under kampene, og det har jeg faktisk været glad for,” forklarer Ole Budtz, men afviser samtidig at afsløre for meget.

“Jeg vil gerne holde for mig selv, hvad jeg egentlig gør. Men jeg har nogle fokusområder, og nogle gange går jeg også ind i mig selv i kampene og finder det frem igen. Jeg ved ikke, om det hjælper til hver kamp, men jeg har det godt med det. Så må kæresten bare finde sig i, at jeg bruger noget tid på det. Det startede faktisk inden kampen mod Randers i pokalturneringen i efteråret, og jeg har brugt det lige siden,” forklarer Ole Budtz til morethanaclub.dk

Den 28-årige og alsidige forsvarspiller har store ambitioner i AGF. Han har allerede med sin kompromisløse stil og et veludviklet fighterinstinkt sikret sig en plads i de fleste århusianeres hjerte, og nu skal drømmen om SAS-liga leves ud.

“Jeg er meget glad for at være i AGF. Det er en super klub, og jeg har det rigtig godt. Min kæreste har fået et godt job, og jeg stortrives. Nu skal vi bare rykke op, så jeg kan få prøvet mig selv af i SAS-ligaen. Det var det, jeg kom for at opnå i AGF.”
Men hvilke ambitioner har du på længere sigt?

“Jeg underskrev en tre-årig aftale med AGF, og den er jeg glad for. Nu handler det først og fremmest om at komme i SAS-ligaen og så få succes der.”

Du er flere gange her i foråret på morethanaclub.dk blevet kåret som kampens spiller, hvad er blevet bedre?

“Jeg tror, det har hjulpet os i forsvaret, at hele holdet står bedre på banen. Vi forsvarer i alle kæder nu, og det gjorde vi ikke nok i efteråret. Der bliver lukket af flere steder på banen, og vi får det også nemmere i forsvaret,” pointerer Ole Budtz og lover, at de hvidblusede spillere ikke undervurderer Ølstykke i onsdagens udsatte kamp.

Få notifikation
Notifikation ved
9 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
jerohagf
14 år siden

kan ikke lide det kælenavn, lugter langt væk af efterligning[think]

nr27
14 år siden

så ska der bare overståes en lille biologi eksamen og så ska man sku på stadion! kan næsten ikk vente [cheers]

Keep Playing GF
14 år siden

Ã~v kun er tre årige kontrakt han må sgu hellere end gerne forlænge den

lindskow
14 år siden

Kanon Artikel :k:k
er så klar til i morgen

Harboe
14 år siden

Tror han fortsætter med at udvikle sig i suppen.

Han virker til at være en god styrmand nede bagved.

Anders Nielsen
14 år siden

Bliver spændende at se hans udvikling fortsætte når Oluf kommer tilbage. Uden at vide det kunne jeg godt tro, at Oluf har en meget stor del af æren for, at han har udviklet sig så meget. Det var da i hvertfald først efter Oluf kom til at han virkelig har gojrt det godt!

FanSiden1960
14 år siden

For mig at se begynder Ole Budtz at minde mig om Torben Picknick! – og det er ikke så skidt:k:kl

fladmose
14 år siden

Enig i overstående..

Tror også at det er takket være Kári og Oluf at holdet har udviklet sig så meget på midtbanen og i forsvaret.. Kanon! :K:K

Sejr i morgen!! [b]KOM SÃ. DE HVII'E![/b]

SlayPelz
14 år siden

Budtz Airforce[yeah]