BLOG: Rasmussens første fingeraftryk

19

Så fik træner Erik Rasmussen sat sit første fingeraftryk på tingene efter ankomsten til AGF – og et højst overraskende et af slagsen, da træneren valgte at sige farvel og tak til islændingen Kari Arnason.

Den fysisk stærke spiller har hørt til blandt AGFs bedste spillere meget længe, så beslutningen om at udleje ham til Esbjerg, giver genlyd i den danske fodboldverden og har allerede sat godt gang i spekulationerne blandt fansene om, hvorvidt det skyldes, at AGF er ved at hente en ny profil til sin midtbane.

Rasmus Würtz og Leon Andreasen bliver nævnt som mulige emner, men efter min mening ville det være meget dumt at bruge penge på et lejemål på nuværende tidspunkt. AGF er endegyldigt fri af nedrykning, og derfor er det tåbeligt at bruge om 300.000 kroner om måneden på at hente en spiller til klubben, som så vil være væk til sommer. Kun hvis et eventuelt lejemål af Leon Andreasen bliver fulgt af en forkøbsret til en fornuftig pris, vil det give mening

Så når årsagen til Arnasons afsked ikke skyldes ønsket om at give plads til en forstærkning, hvorfor er det så, at AGF vil skille sig af med islændingen?

Efter min mening skyldes ønsket en vurdering af, at islændingen bare ikke passer til den måde, som Erik Rasmussen gerne vil spille fodbold på.

Kari Arnason er en kriger, der er så godt som umulig at vælte omkuld. En mand, som erobrer mange bolde, og som samtidig har et godt hovedspil. En spiller og en type efter sportschef Brian Steen Nielsens hoved, men når AGF nu alligevel udlejer ham til Esbjerg, er det første tegn på, at AGF er på vej over i en mere boldbesiddende og spilstyrende stil.

Kari Arnasons kvaliteter kan Erik Rasmussen helt sikkert får brug for på sit hold, men alligevel giver det god mening at skille sig af med islændingen.

Som midtbanespiller er islændingen en balancespiller, der har sine klare kvaliteter som oprydder på midtbane, der under Ove Pedersen tit lå langt tilbage på egen halvdel. Til gengæld er der ikke meget fremdrift i Arnason. Han er en tung og forholdsvis langsom spiller, der har en tendens til at spille bolden for meget bagud og på tværs.

Alt tyder på, at Erik Rasmussen vil spille med fire på linje på midtbanen, og at de to centrale skal have stort set lige store kvaliteter defensivt og offensivt, og her er Arnason ikke den rette type. Endelig er det også et spørgsmål om, hvor højt på banen, man vil lægge presset på modstanderne, men hvis Rasmussen som ventet i perioder vil spille med presset højt oppe på banen, er Arnason heller ikke på det punkt oplagt.

Trods islændingens afgang er der stadig flere kandidater til de centrale pladser. Ud over Jerry Lucena er der den nyudnævnte ligalandsholdsspiller Jens Gjesing samt U/21 landsholdsspilleren Kasper Povlsen, Benny Feilhaber og Niels Kristensen.

Sidstnævnte er på vej frem efter flere skader og ligner en mand, der kan se frem til langt mere spilletid under Erik Rasmussen. Endelig er Jakob Poulsen også et bud til pladsen på den centrale midtbane. Han har alle kvaliteterne til at spille pladsen og vil let kunne omskoles fra kanten.

Der resterer ni dage inden transfervinduet lukker, så der er stadig tid at løbe på for sportschef Brian Steen Nielsen, hvis truppen skal forstærkes. Og inden vinduet lukker, vil der med garanti være købt en målmand som erstatning for Morten Hyldgaard. Derudover vil AGF helt sikkert også jagte en angriber efter Dioh Williams alvorlige skade. Men en midtbanespiller bliver det næppe til i denne omgang.

DEBATTER MED JAN SCHOUBY HER

Få notifikation
Notifikation ved
19 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
kristjan
12 år siden

Ken Ilsø

Steen6372
12 år siden

: Der er ingen grund til at bruge bandeord 😉

Kaad
12 år siden

haha 🙂

deak84
12 år siden

haha:P ej synes faktisk ikke det er noget helt skidt forslag. Mener nu også at pimpong kunne være spændene sammen med Nando… (jaja ved godt der står forhandlingerne er brudt sammen, but still…)

jeppe85
12 år siden

Han er jo ikke dum ham Jan S, selv om alle synes han er et fjols..

Nihao
12 år siden

Ken Ilsø ville passe perfekt ind i det, som Schouby skriver om; en spillende midtbane med masser af fremadrettet pasningsspil..

BergMania
12 år siden

Ken Ilsø er ikke noget dårligt bud…

Tror bare hverken AGF eller Ken Ilsø vil det 😉

Utzon
12 år siden

Han koster da garanteret over 10 millioner? Han er jo ufattelig overvurderet

Mulleman
12 år siden

Danillo tilbage på leje til sommer. Han er må være næsten gratis, de bruger ham jo overhovedet ikke i Vejle

Agadez
12 år siden

Skulle lige til at skrive det, hent dog Danilo for fanden. Han kan både spille oppe i front, på kanten og endda centralt. De Hvie' skal nok få hans potentiale frem igen, det var trods alt her han virkelig blomstrede op. Arrieta til GF nu!

AGF-AGF
12 år siden

@ Mulleman

Danilo behøver ikke lejes. Hans kontrakt er jo blevet ophævet…B)
Men god idé ellers:D

ta meter
12 år siden

Puha, jeg synes godt nok ikke Danillo ville være den rigtige løsning.
Kunne godt tænke mig at se Sharbel Touma… eller Eto'o 🙂

Dalglish
12 år siden

Det er meget misvisende at der står "Skrevet af M-Krogh" foroven, når alle ordene er Jan Schoubys. Hvorfor ikke bare nøjes med et link samt evt. et par liniers citat fra blog-indlægget med tydelig kildeangivelse? [think]

vieri
12 år siden

Danilo er færdig og har været færdig længe. Så han skal overhovedet ikke til AGF som fodboldspiller ihvertfald. Går udfra at Danilo til gf er sagt i spøg . Manden er kasseret i Vejle fordi han var for ringe og for useriøs i sin tilgang til livet som prof fodboldspiller (byture før kampe osv).

ulricht
12 år siden

Måske er vi iblandt de interesserede i piñones ache..? Han kunne da være god ved siden af nando som to vidt forskellige typer. Og hvis Vejle vil af med ham, er han måske ikke for dyr..?

Spinner
12 år siden

Grahn!

Det ville være sorgens dag!

Anonymous
Anonymous
12 år siden

Ken Ilsø passer da overhoved ikke på Jan S beskrivelse af vores midtbane:
"Alt tyder på, at Erik Rasmussen vil spille med fire på linje på midtbanen, og at de to centrale skal have stort set lige store kvaliteter defensivt og offensivt" – Ilsø har kun kvalitet offensivt!

kja001
12 år siden

Danilo…en mand der ikke er god nok til Vejle???? det er fanme dumt!!! ikke alt det emotionelle pis med "han er gammel GFer". Manden havde et talent men doven. Talent alene rækker ikke, derfor har han fået sin kontrakt ophævet, så hvis han er god nok til AGF betyder det at vi skal ligge og rode i bunden af SL…alternativt i toppen af 1. Div…

Vi har et "frit" forår, men t på den måde at vi har en god midterplacering, giv dog talenterne chancen i foråret og forstærk til sommer hvis talenterne falder igennem[shock][think]B)

kja001
12 år siden

PS! Ilsø er spændende som angriber eller wing, ikke central midt. Grahn?…nej tak, for primmadonna..og har vel ikke ligefrem defensive kvaliteter…

Men når vi nu skal fidne gamle koryfæer frem.. hvad så med Kern Lyhne, han kan sikkert også bruges! 😉

Tosser!:D