Bliv journalist på Morethanaclub.dk

0

Søger du erfaringer indenfor journalistik og har du en passion for fodbold?

– så har vi det perfekte job til dig!

 

Morethanaclub (MTAC) søger lige nu frivillige sportsjournalister. Vi forventer ikke lange prominente CV’er, men vil i stedet gerne hjælpe dig ind i fodboldverdenen og være med til at forbedre dine evner som journalist. Så har du lyst til at prøve det med at være sportsjournalist af eller få tilføjet noget mere til CV’et, så er det her det perfekte job.

MTAC er Danmarks største AGF fan-side, og vi har som målsætning altid at være AGF-fans’ foretrukne samlingssted. Mere end 50.000 AGF-fans besøger månedligt Morethanaclub.dk, og dette tal er stigende. Hos MTAC skriver vi ud til vores følgere via vores hjemmesiden: morethanaclub.dk, samt på vores to Facebookgrupper: Morethanaclub.dk og AGFFAN.dk, der tilsammen har 20.000 følgere.

Indholdet vi laver på MTAC, er dybdegående artikler, optakter, referater, spillerinterviews osv., alt sammen centreret omkring byens hold, AGF, og med målsætningen om at gøre tilværelsen som AGF-fan endnu bedre. Vi søger lige nu flere journalister til holdet, så er du engageret i fodbold og har du mod på at hjælpe os til at videreudvikle MTAC, så er det dig, vi står og mangler!

 

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er god til at skrive og formidle
  • Du har viden og interesse for fodbold
  • Du er passioneret og engageret
  • Du kan arbejde selvstændigt og har mod på at lære
  • Du er fleksibel med arbejdstider
  • Du er kreativ og har lyst til at prøve nye formater og idéer af – eksempelvis podcast, grafisk-arbejde eller Sociale Medier.
  • At være AGF fan er et plus, men ikke et krav

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du bliver en del af et engageret team på 4-5 journalister og et stærkt fællesskab
  • Du får erfaringer indenfor sportsjournalistik heriblandt forskellige elementer af journalistik – lige fra nørdede baggrundsartikler, historiske indslag til de mere pressede aktuelle artikler og dækningen af kampe.
  • Du får mulighed for at lave interviews med tidligere og nuværende AGF’ere (vi har kontakterne)
  • Du får lov til at være med til at planlægge, hvilket indhold vi laver, samt at vælge dine egne emner alt efter, hvad der interesserer dig (ellers har vi faste elementer såsom optakter, referater og spillerinterviews)
  • Du får meget frie hænder mht. arbejdsopgaver og tidsforbrug
  • Du får feedback og sparring fra journalister, der udvikler dine evner, samt du får lov til at skabe dig et netværk indenfor branchen
  • Du skriver for et etableret medie med over 20.000 følgere og mere end 50.000 besøgende om måneden
  • Du får akkreditering, så du kan komme gratis ind til alle AGF-kampe, både hjemme og ude.

 

Jobbet er som udgangspunkt ulønnet og derfor er det folk, der ligesom os på Morethanaclub, der er drevet af lyst og engagement, vi leder efter. Til gengæld tilbyder vi dig en platform, hvorpå du kan dygtiggøre dig samt få skrabet en masse erfaringer til dig, som kan hjælpe dig videre på den journalistiske karrierevej.

 

Er det noget for dig?

Så skriv gerne et par ord om dig selv og send dem til vores redaktør, Mattias Sundroos, på redaktor@morethanaclub.dk snarest muligt.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved