Backman glad for effektiviteten i testkampen mod FCN

0

AGF’s svenske midtstopper Nicklas Backman synes, at 4-2 sejren over FC Nordsjælland var tæt på perfekt.

I lørdags vandt byens hold 4-2 over FC Nordsjælland i en træningskamp. Det stod endda 4-0 til AGF ved pausen.

Backman virkede også stærkt tilfreds i sine udtalelser efter sejren.

– Det var perfekt og godt at se, at vi var så effektive i dag. Det har vi døjet lidt med i efteråret, så det er godt at se, at vi viser det her i opstarten. Jeg ærgrer mig selvfølgelig over de to mål, vi lukker ind efter pausen. Men godt at vinde, og jeg synes, at alle viser gode takter i dag, fortælller han til klubbens egen hjemmeside.

Flere unge spillere fik også chancen for at vise sig frem i testkampen. I anden halvleg spillede den unge centerforsvarer Sebastian Hausner sammen med Backman i forsvaret.

– De unge spillere gør det rigtig fint, og selvom vi reelt taber anden halvleg 0-2, så kan man ikke sætte en finger på de unges indsats i dag. Og man må bare rose FCN for, at de straffer os på deres muligheder i 2. halvleg. Heldigvis holdt vi den hjem, for selv om det blot er en testkamp, så vil vi altid gerne vinde – det er vigtigt for os. Så nu kører vi hjem med en god følelse efter i dag, afslutter Backman med at fortælle.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments