Ankersen til MTAC: Mentaliteten er altafgørende i en klub som AGF

0
Morethanaclub.dk
Jakob Ankersen har haft en central rolle i de seneste kampe. Vi fangede Ankersen til en snak om stemingen i truppen, presset i en klub som AGF og den mentalitet der følger med.

Et flot mål mod Brøndby, endnu et mod OB og utallige offensive løb op ad kanten. Jakob Ankersen søger at bidrage mere i den offensive spil, det har han gjort, og med en foreløbig plads i Top 6 spurgte vi Ankersen, hvordan stemningen i truppen er:

– Jamen den er fantastisk. Det har den været i lang tid. Vi har en trup, hvor folk er dygtige til at tage hånd om hinanden og der er ikke nogen, der ikke kan med hinanden og det er ligegyldigt om du er 30 eller 18 år, så det er fedt. Det er også derfor, at det er nemt for os når der er store udskiftninger på holdet, at folk præstere. Det skyldes at folk har det godt med hinanden, at vi snakker sammen og vi hjælper hinanden., lyder det fra Anker til MTAC.

Der har været meget snak om mentaliteten i AGF, noget som David Nielsen mestrer til perfektion. Den hårdhudet skagbo havde som spiller, og nu også som træner, en karisma og autoritet, der er svær at se igennem.

David Nielsen har udtalt, at mentaliteten er alfa omega i en fodboldtrup. Vi spurgte Ankersen, hvordan spillerne reagerer på Davids mentalitetsfaktor:

Læs også: Karakterbog – AGF smed sikker føring i Odense

– Den er altafgørende for os. Du kan spille en sindssyg første halvleg, men så kan modstanderen score i anden halvleg og så begynder man at forcere spillet og tænke “hvad gør vi nu”. Det mentale spiller en kæmpe rolle.

Tag bare Brøndby-kampen som eksempel, I er foran to gange men Brøndby udligner:

– Det er dét. Det mentale er så vigtigt og dem, der er bedst mentalt, vinder som regel også.

Ankersen nyder presset

Med en fortid i Göteborg og et kort ophold i Belgien har Ankersen forsøgt kræfter i det store udland og i klubber, som også indeholder en stor og stolt tradition. Vi spurgte om presset i AGF, særligt når holdet ligger i den lavere af tabellen, adskiller sig fra andre klubber han har oplevet.

– Det var lidt det samme i Göteborg. Der er også kæmpe pres udefra og det var en klub med lidt samme historie som AGF, hvor man håber på bedre tider. Jeg elsker det, jeg synes det er fedt at spille med noget pres i ryggen fremfor at spille helt frit. Det får man ikke halvt så meget ud af, fortæller Ankersen til MTAC.

Læs også: Karakterbog – AGF smed sikker føring i Odense

Jakob Ankersen er en offensiv spiller, det er der ingen tvivl om. Dog har målene ikke hængt løst på træerne, men i den seneste tid har Anker udvist en skarphed og kynisme, der er savnet i det offensive spil. Vi spurgte hvilke kvaliteter Anker søger at forbedre:

– Jamen det er jo at blive mere målfarlig. Jeg har det sådan at mange ikke lægger mærke til den hårde indsats, der bliver lagt i de første 80 minutter af en fodboldkamp.

– Det er ikke altid kampene ligger til en personligt, og mod Brøndby fik jeg så den belønning. Jeg løb ufatteligt mange, nødvendige, men forgæves løb, og på et tidspunkt får man noget ud af det, fortæller Anker til MTAC.

Det virker til, at David Nielsens mentalitetsalvor er blevet imprægneret i truppen. Når du spiller i en klub som AGF, hvor presset kan være enormt fra fans og organisationen, så er mentaliteten en altoverskyggende faktor, noget der passer særdeles godt til Ankersen.

#KSDH

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments