Ankersen til MTAC: Jeg er godt tilfreds med mine kvaliteter

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Jakob Ankersen blev Man of The Match i den flotte sejr mod Brøndby, vi fangede ham idag efter træningen på Fredensvang.

Den hurtige kantspiller har udvist store offensive kvaliteter på det seneste, og faktisk er den 28-årige kant hurtigere end hele truppen, i hvert fald hvis man spørger FIFA 19. Du kan se Ankersens FIFA-kort i bunden af artiklen.

Vi fangede Ankersen og påtalte hans uundgåelige fart, og det faktum, at Ankersen, på papiret, er hurtigere end eksempelvis Alexis Sanches og Griezmann.

– Min bror sagde det godt til mig,  at jeg var hurtig i spillet. Men det er jeg da tilfreds nok med, det er et eller andet sted også korrekt, lyder det fra en smilende Ankersen.

Dernæst nævner vi, at hans defensive egenskaber i det populære spil, er på sølle 42, det var han naturligvis ikke tilfreds med:

– Den er jeg skuffet over må jeg ærligt indrømme. Jeg synes jeg i hvert fald er en 65’er. Og det kommer fra det hårde løbearbejde. Men jeg er faktisk tilfreds med mine kvaliteter.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved