Analyse og reaktioner fra AGF-Brøndby IF: Var kampen så dårlig, som vi efterfølgende har gjort den til?

3

Af Lukas Voergaard Jepsen

Dette års 3F Superliga, har leveret det ene drama efter det andet, men sjældent har man set noget lignende, som da AGF torsdag tabte til rivalerne fra Brøndby med 2-1 på hjemmebane.

 

På papiret ser resultatet af dette rivalopgør, langt fra godt ud for De Hvi’e. En mand i overtal i godt og vel en hel time af kampen, intet mindre end to straffespark og alligevel lykkedes det ikke at stikke en kæp i Vestegnens mesterskabshjul.

Men konkluderer man, udelukkende baseret på disse faktorer, om kampen var god eller dårligt for hjemmeholdet, ender man med en ganske overfladisk analyse, der på mange måder giver et misvisende billede af, hvad for en kamp det egentlig var vi så fra AGF.

Inden vi hopper ned i, hvorfor nederlaget, på ingen måde er så slemt, som mange gerne vil gøre det, er det bare lige værd, at glæde sig over hvor vi befinder os i øjeblikket.

Der er intet smukkere end en lavthængende sol over et Ceres Park, fyldt med glade, tændte og entusiastiske fans – noget vi alle har savnet i godt og vel et år nu. Nu er vi på vej tilbage, og i løbet af de yderst spændende og dramatiske 90 minutters fodbold i torsdags, synes den globale pandemi er være forduftet helt fra jordens overflade. Resultatet var ikke hvad vi havde håbet på, men oplevelsen som helhed, af at være på Ceres Park torsdag aften, var intet mindre end fantastisk.

Nok om det – resultatet kommer vi desværre ikke udenom, men samtidig er vi i den situation, at netop resultatet, i øjeblikket er fuldstændigt ligemeget for David Nielsen og hans mænd. Det betyder selvfølgelig ikke, at holdet ikke gjorde deres bedste for at vinde, men at kampene mod Brøndby og Midtjylland på mandag, kan bruges til at afprøve nye tanker og planer på et ‘gratis’ grundlag – en mulighed man ikke ofte får som aspirerende tophold i 3F Superligaen.

Det er mange ting at tage fat i fra gårsdagens kamp, og meget indbyder umiddelbart til kritik, men her skal man også huske på et par ting.

Man kan godt kritiserer Casper Højer for at brænde et straffespark, men han ved godt, at de skal sparkes ind, og har med al sandsynlighed både ro, mod og ikke mindst teknikken, til at lykkes næste gang han prøver.

Man kan godt, og skal for den sags skyld også kritiserer Sebastian Hausner, for en af hans mere uheldige kampe i en AGF-trøje, men han ved også godt, at han ikke skal lave tilbagelægninger i blinde.

Det fantastiske ved Sebastian Hausner er, at efter en sådan en kamp, stiller han sig alligevel op til interviews bagefter, med ro, selvindsigt og en vilje til at blive bedre – hvilket nok også er en af grundene til, at en bare 21-årig spiller, i visse kampe bærer anførerbindet.

Generelt er det sådan i fodbold, at jo længere tilbage på banen din position er, jo mere tydelige og kampafgørende kan selv de små fejl blive. Som da Hausner mister et skridt i opspillet til Brøndbys 1-0 mål. Der er placeret et enormt ansvar og forventningspres på den unge mands skuldre, og grundet de mange skader i bagkæden, har Hausner til tider, nærmest på krykker, måtte spille kamp, efter kamp, efter kamp, uden mulighed for at restituere ordentligt, både fysisk, men også mentalt.

Det er ikke første gang i sæsonen at den unge midtstopper laver dyre fejl, og det bliver med garanti heller ikke den sidste i karrieren, men hvor skal man bare huske på, at der er tale om en 21-årig spiller, der synes at have selvindsigt som en moden veteran – om fejlen udtalte Hausner selv:

“Det er en skuffet følelse, selvfølgelig personligt, jeg laver et ‘fuck up’, men det sker jo engang imellem. Jeg står med en mærkelig følelse, for jeg synes egentlig vi spiller en rigtig god første halvleg, og til dels også en god anden halvleg, med en masse god boldbesiddelse, men ja, vi får den bare ikke prikket ind, også, laver jeg en fejl til sidst, og det er sådan noget der sker i en fodboldkamp,”

 

Og netop det med at fejl kan ske i løbet af en kamp, var Hausner bestemt ikke alene om at fremhæve, og der synes at være stor forståelse og opbakning blandt resten af truppen til Hausner.

Kigger man kampen med lidt mere analytiske briller, synes jeg personligt, at der er rigtig mange positive aspekter at fokuserer på. Jeg har en del gange i denne sæson, både savnet og efterlyst, at GF havde modet og viljen, til andet og mere end at høvle bolden op til mirakelmager Patrick Mortensen, der så skulle forsøge at sætte angreb op derfra – og lige præcis det så vi i gårsdagens kamp.

Ganske givet fordi Mortensen selv ikke var med, men det gav måske i virkeligheden endnu mere incitament til at forsøge andre måder at bevæge bolden frem på. Bevares, den klassiske lange bold op mod Ammitzbøl blev da benyttet, men det er ikke mange angribere i Superligaen, der kommer til at vinde hovedparten af sine luftdueller med Maxsø, heller ikke Ammitzbøl, der i lange perioder ikke var særligt involveret i kampen – fred være med det, under de meget svære arbejdsbetingelser.

Jovist, Brøndby er komfortable i rollen som kontrahold, og at de var en mand i undertal, gav uden tvivl også GF muligheden for at have bolden noget mere, men ikke desto mindre forsøgte De Hvi’e at spille sig igennem.

Vi så et GF-hold, der forsøgte at spille sig op, mere end vi er vant til. Bolde igennem midten, og videre ud på kanten. Patrick Olsen som spilfordeler længere fremme på banen, der gang på gang var med til at sætte farlige angreb op, ikke mindst i sammenspil med Jòn Thorsteinsson, der virkelig også synes at trives, i et spil, med lidt mere fokus på boldbesiddelse.

Patrick Olsen har i nogen grad været en omdiskuteret spiller i løbet af sæsonen, til tider fordi man har haft en fornemmelse af, at han ikke fik nok ud af sit talent. Det skal dog også bare siges, at han blomstrer op, når han har muligheden for at være i et system, med mere fokus på boldbesiddelse – noget han også selv fremhævede efter kampen:

“Det føler jeg også at vi var (det bedste hold, red.). Jeg synes det er dejligt at vi igen prøver at gå ud og spille fodbold, og have lidt mere kontrol på kampen, og det synes jeg vi har i lange perioder. I anden halvleg stiller de sig jo bare ned og håber på en dødbold, og det fik de jo desværre held med i dag” – siger han og fortsætter:

“Det er godt at vi prøver at udvikle den her spillestil, som vi har kørt med de seneste kampe, og hvis vi kan blive rigtig dygtige til den, jamen så tror jeg også på at vi kan nå rigtig langt næste år,”

 

 

Og selvom at forudsætninger for en spillestil med mere boldbesiddelse, ikke er optimale når man møder så stærkt et kontrahold som Brøndby, er det opløftende at se, at David Nielsen forsøger at udvikle på sit hold og sin spillestil, og Olsen fremhæver, at planen på sigt kan være med til at skabe et mere kontrollerende AGF-hold:

“Det er jo det vi arbejder lidt på lige nu. Det med at når man kommer foran, at man kan have lidt mere kontrol på bolden, og styre kampene lidt mere på den måde, hvor førhen hvis vi er kommet foran, har vi måske lagt os lidt for langt ned og blevet presset i bund, men hvis man kan have bolden og lidt mere boldbesiddelse, kan man også skabe lidt mere ro i holdet,”

 

David Nielsen var også efter kampen, om ikke tilfreds, så hvert fald positiv over nogle af de tendenser han så fra sit mandskab:

“Vi kommer ud og spiller en kamp, hvor man godt kan have lidt spørgsmålstegn ved ‘hvad vil AGF’, hvor mine spillere går ud og leverer en super kamp. Vi vil gerne score et mål i anden halvleg, og vi får produceret en masse chancer, men kampen vi spiller er på et højt niveau. Så er det klart, vi er ærgerlige over at Hausner laver en fejl, men det er også godt lavet af Uhre,” – lyder det fra cheftræneren der tilføjer:

“Vi har nogle ting vi arbejder med i vores spil, som jeg igen synes vi får leveret i dag mod et rigtig godt hold, vores første halvleg er jo fremragende,”

 

Som nævnt har man også muligheden for at teste egen evne til at holde mere i bolden og forsøge at kontrollerer kampen mod Midtjylland på mandag, og det ville slet ikke overraske, hvis vi næste sæson, generelt ser et GF-hold, der er blevet bedre til at tage kontrol over kampene, med bolden, frem for forsvar.

Det skal nok bringe en masse fejl med sig, men at vi i kampen mod Brøndby så et hold, der til tider forsøgte at spille op bagfra har krævet stort mod fra spillerne, og en et ønske og en plan, for at videreudvikle sit spil fra David Nielsen.

Det er selvfølgelig ikke fordi, at AGF nu skal blive til det danske FC Barcelona, men at kunne kontrollere en kamp med boldbesiddelse, frem for decideret forsvar, kan blive meget vigtigt. Formår David Nielsen så at holde samme intensitet, løbearbejde og presspil, mens man samtidig bliver mere sikker på bolden som hold, bliver det ganske ubehageligt at møde GF, for alle hold i Superligaen – endnu mere end det er nu. 

Alt i alt, må konklusionen være, at nej, GF lykkedes ikke med at stoppe Brøndby i deres jagt på mesterskabet, og ja, der blev lavet store fejl. Men det at omlægge, eller måske nærmere bygge videre på en spillestil, kommer ikke fra den ene dag til den anden – men timingen er rigtig god.

Få notifikation
Notifikation ved
3 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
BorisG
29 dage siden

Det lignede desværre det det, en kamp der ikke havde sportslig betydning for os, og hvor tankerne var ved Europa-playoff kampen.
Vel kun Jon, der spillede en god kamp.

Det der bekymrer mig mest er, at vi endnu en gang taber en kamp med en mand i overtal.
Kan seriøst ikke huske, hvornår vi sidst har profiteret af at modstanderen har fået en mand vist ud.

BorisG
29 dage siden
Reply to  BorisG

Ok. Følte bare at vi altid ender med at tabe alligevel, eller højest spille uafgjort, men det er lykkedes et par gange bare i denne sæson.
3 faktisk, men mod Horsens var vi foran 2-0, da Bjarke Jacobsen blev vist ud. Og ikke det jeg tænkte, nemlig at vende en kamp, hvor man spiller i overtal en times tid eller lign. som i torsdags.

midgaard
29 dage siden

Først tak for en god artikel. Korrekt, en ny spillestil tager tid, og piller vi de personlige fejl ud plus en brændt straffe, så hang Brøndby da på krogen. Jeg finder, at den “varme grød” er og har været formen og skadende hos de bærende spillere, og de erstatninger vi har fået tilført, og her ikke mindst lejesvendenes betydning eller mangel på samme – med al ære og respekt for BIF og et mesterskab, så finder jeg, at vi burde have kunnet gjort samme!