Aleksandar Jovanović er tilbage i AGF!

0
Foto: Jesper Zacho Elgaard

Aleksandar Jovanović er røget tilbage til AGF på en 1-årig lejeaftale.

Det var med sorg i GF-hjertet, da vi måtte vinke farvel til vores klasse keeper Jovanovic. Han skulle et smut til den spanske liga og til SD Huesca.

Her er det blevet til et par kampe, men den lille spanske klub har kæmpet med resultaterne, og nu er den populære serber altså tilbage i en vinder-klub (ja, vi må godt have optur på over de seneste kampe).

William Eskelinen pådrog sig en skade i Esbjerg-kampen, og kigger man på antallet af gange, hvor den svenske keeper har måtte gå i græsset er det måske ikke helt dumt med en gammel kending som Jovanovic.

– Med en lidt usikker tidshorisont på William Eskelinens skade, så tager vi ingen chancer, hvorfor Jovanovic støder til os nu. Han er en perfekt mand at få ind nu. Han kender klubben, omgivelserne og trænerstaben, og han får derfor let ved at træde ind i truppen. Så i den situation vi nu er kommet i, så er det en god løsning for os på den korte bane, og vi ser frem til gensynet med Jovanović, der var en afholdt spiller og holdkammerat, sidst han var i AGF, siger sportschef Peter Christiansen ifølge AGF.dk

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved