AGF-træner: Den nuværende trup er sårbar

5

OB’s Alte Roar Håland ventes at blive præsenteret som AGF-spiller i løbet af næste par dage, men det betyder ikke, at klubben er færdig med at handle til den kommende sæson.

De århusianske Superliga-oprykker er stadig på udkig efter to forstærkninger, som kan hjælpe klubben til at overleve i den bedste række.

“Min opgave er at indstille til bestyrelsen om, hvordan et hold kan skrues sammen, så vi kan leve op til klubbens målsætninger. Hvis vi ikke vil rykke ud, så er vi nødt til at have en trup, der kan opfylde den målsætning. Og det er der ikke nogen, der kan vurdere bedre end jeg. Derfor siger jeg det, jeg siger. Vi har behov for to nye spillere for at gøre os mindre sårbare,” siger cheftræner Peter Sørensen til spn.dk.

Han har flere gange slået fast, at det primært er offensive profiler, der er brug for.

“Vi er ikke desperate. Vi vil have de rette spillere, som vi er sikre på, kan løfte os. Det er svært, det ved vi, for det er til de forreste pladser. Lige nu har vi fra toppen folk som Peter Graulund, Stephan Petersen, David Devdariani og Søren Berg, og når det skal være spillere på deres niveau, er de også interessante for andre klubber,” siger AGF-træneren.

Århusianerne råder ganske vist over offensive profiler, som kan afgøre kampe, men bliver de ramt af skader eller karantæner, kan AGF komme i problemer.

“Hvis de bedste ikke er med på grund af skader og karantæner, så kan vi komme til at kæmpe for at blive til sidste spillerunde,” lyder det fra Peter Sørensen, der forventer, at bestyrelsen vil efterkomme hans transferønsker, så længe det er inden for rimelighedens grænser.

Læs hele artiklen på Kilde

Få notifikation
Notifikation ved
5 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
HD
HD (@hd)
10 år siden

Den mand bliver godt nok mere og mere sympatisk i mine øjne! Ved dog ikke om ledelsen er helt enige… Men han har jo ret! Vi mangler nogle der kan løfte spillet når det virkelig gælder! Nogle af de afgange der har været, har gjort ondt i mit hvide hjerte, men hvis vi skal se på fremtiden i truppen er det PS der bedst kan vurdere, hvordan truppen skal sammensættes for at vi allesammen kan sidde på lægterne igen og råbe: "Vi ligger nummer et!" Kære Peter! Jeg er sikker på at du er manden der kan få sammensat en… Læs mere »

MrLarsen86
MrLarsen86 (@mrlarsen86)
10 år siden

"Nu er det en væsentlig billigere trup, da de højest honorerede ikke er her længere, og antallet er reduceret markant" Hentet fra [url]http://spn.dk/fodbold/article2470778.ece?page=2[/url]

Tror helt bestemt, at JP, Feilhaber, Williams, Nando og Dan T har trukket igennem på lønsiden.. Så mon ikke der er lidt mønter på kistebunden?

Kan PS hente de 3 forstærkninger til truppen, så synes jeg det er ved at se fornuftigt ud…

Kanibalen
Kanibalen (@kanibalen)
10 år siden

Tror også de sparede lønkroner giver plads til nogle gode nye spillere, men vi skal hele tiden huske på, at AGF har levet over evne i rigtig, rigtig mange år, så lønbudgettet bliver forhåbentlig ikke så højt som tidligere.

Di Stefano
Di Stefano (@di-stefano)
10 år siden

Lad os sige det lige ud: Truppen nu er al, al for smal. BSN og kompagni bevæger sig ud i en spillerpolitik, hvor man meget hurtigt vil komme til at spille med ikke kompetente spillere i mange kampe. Med den jævnbyrdighed der er i superligaen, holder det slet ikke. Det er helt uomtvisteligt, at man ikke har råd til ret meget. Men spørgsmålet er, om man har råd til endnu en nedrykning? Med de hidtidige afgange lapper tre nye spillere kun de værste huller. Der er reelt brug for 2 forsvarere, en midtbane og to angribere. GF plejer jo ikke… Læs mere »

Steen6372
Steen6372 (@steen6372)
10 år siden

Men PS har også tidligere været ude med en melding om at truppen var for stor. Så det det handler om er at få klare 1. valg i holdstillingen ind og samtidig henad vejen få sagt farvel til marginalspillere. Og her er det nok især nogle flere forsvarsspillere der står for tur, eftersom vi på midten og i angrebet mest har unge folk som reserver.