AGF tigger Anders Rasmussen om comeback

5

Da AGF-anfører Steffen Rasmussen brækkede fingeren under tirsdagens træning, bliver det nyerhvervelsen Emil Ousager, der skal vogte målet for århusianerne i sæsonpremieren mod Lyngby den 18. juli.

Det betyder imidlertid, at AGF mangler en reservemålmand, og derfor har sportschef Brian Steen Nielsen taget kontakt til den netop pensionerede AGF-keeper Anders Rasmussen, der stadig har tilknytning til klubben.

“Vi forsøger at få Anders Rasmussen til at trække i handskerne igen. Der er lige nogle praktiske detaljer, der skal ordnes inden, det er helt på plads,” siger AGF-sportschef Brian Steen Nielsen til tipsbladet.dk.

“Der bliver nok ikke tale om mere end 2-3 kampe, så det burde kunne lade sig gøre. Det vil undre mig meget, hvis han allerede er blevet for rusten,” siger Brian Steen Nielsen, der dog slår fast, at klubben satser fuldt og fast på Emil Ousager, hvorfor det formentlig ikke bliver til spilletid for 35-årige Anders Rasmussen.

Anders Rasmussen kom til AGF fra Viborg FF i 2009.

Få notifikation
Notifikation ved
5 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
RygKlapper
9 år siden

AGF tigger, et ur tikker.

Superskurk
9 år siden

Rygklapper kom først 😛

T-Knogle
9 år siden

Tigger ikke tikker, et ur tikker.

GF karma
9 år siden

Sgu da ikke hvis det er et digitalur, mand!
Vær dog lidt præcis!

zcml
9 år siden

Ifølge Jyllands Posten vil AGF ikke hente en gardering for Ousager, men de arbejder på at hente Anders Rasmussen ind igen.

Undskyld, men er det så ikke en gardering?