AGF sejrede fortjent i chanceorgie

3
Superligaen AGF - AaB 19- 02-2017 19-02-2017 i Aarhus på Ceres ParkFoto: Jesper Zacho Elgaard

AGF sejrede Fredag aften i et sandt chanceorgie i Odense. AGF havde flere store chancer i første halvleg mens OB især i de 6 minutters overtid var tæt på flere gange men en storspillende Aleksandar Jovanovic forhindrede en ufortjent udligning. Jens Stage blev matchvinder.

OB startede mest på bolden i første halvleg, men uden at skabe nogle farlige situationer. Efter 12 minutter blev det til gengæld farligt i den anden ende efter at Dino Mikanovic fik presset sig til et hjørnespark efter en stikning fra Tobias Sana. Samme Sana sendte frisparket højt ind i OB feltet og her oversprang Jens Stage 2 OB’ere og pandede bolden i nettet til 1-0 føring.

Efter 20 minutter burde Martin Pusic have øget til 2-0 da han pludselig var helt fri i OB feltet efter en opspilsfejl af OB, men det tog for lang tid for Pusic og en OB’er fik tacklet. Kort efter blev et indkast forlænget til Mustapha Bundu men Sten Grytebust kom stærkt ud og parerede. Returen endte hos Sana men hans afslutning blev rettet af i OB forsvaret til et hjørnespark.

Det efterfølgende hjørnespark sparkede Casper Højer fladt og en OB’er rettede bolden af hvorefter den ramte overliggeren. Returen endte hos Daniel A. Pedersen men hans afslutningsforsøg blev blokeret med armene af Mathias Thrane men dommeren ville ikke give straffe i situationen.

I halvlegens sidste kvarter var OB igen mest på bolden men skabte ikke noget. Der blev uddelt advarsler til Rasmus Festersen, Martin Pusic og Casper Højer i en halvleg hvor skudstatistikken sagde 8-1 i AGF’s favør.

OB kom noget bedre ud til 2. halvleg og efter 50 minutter testede Rasmus Festersen om Jovanovic i målet var vågen og det var han og han parerede bolden ud til hjørnespark. Efter 55 minutter mente OB at Pierre Kanstrup begik straffe da han gik i ryggen på Rasmus Festersen, men kampens dommer vinkede afværgende.

David Nielsen foretog sin første indskiftning efter en time da Kasper Junker afløste Martin Pusic. Junker havde blot været på banen i 4 minutter da han trak både et frispark og et gult kort til Marco Lund. Det efterfølgende frispark fra Casper Højer reddede Grytebust dog uden problemer og efter 68 minutter fik Jens Stage kun et hjørnespark ud af en god kontramulighed, mens Grytebust fik fingerspidserne på da Amini efter 70 minutter forsøgte sig fra distancen med et kvalificeret venstrebensskud.

Efter 79 minutter foretog AGF deres anden indskiftning da Adama Guira erstattede matchvinder Jens Stage og bare et minut senere var Mathias Greve som blev indskiftet i pausen yderst tæt på med OB’s hidtil bedste mulighed men Jovanovic reddede stærkt.

Næste gode mulighed stod der også OB på, men Anders K. Jacobsens hovedstød efter 85 minutter sad lige på Jovanovic. Efterfølgende blev Tobias Sana erstattet af Martin Spelmann.

Indskiftede Kasper Junker fik efter 89 minutter et korrekt gult kort der betyder at han har karantæne mod AaB.

2 minutter inde i vanvittige 6 minutters tillægstid havde Jova en kæmpe redning på et Thrane forsøg og minuttet efter endnu en stærk redning af Jova på et hovedstød fra Anders K. Jacobsen. I en kamp med mange afbrændere var det dog Aminis der var størst da han efter at Junker var blevet reddet 2 gange sparkede over et helt tomt mål. I kampens sidste sekvens skød Niklas Helenius over mål på et frispark og dermed vandt AGF en vanvittigt underholdende kamp med 1-0.

Få notifikation
Notifikation ved
3 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Lylle
6 år siden

Fed kamp! Vi holder nullet og Dino er kongen

AltidHvid
6 år siden

Hvorfor er han kongen?? Fordi han provokerer OB fansene?? Nej, du….han er torskedum; kunne snildt ha fået det røde kort, igen…..men boldmæssigt spillede han en god kamp….det er måske dét, du mener?

Juniorxx
6 år siden
Reply to  AltidHvid

Nej Dino er konge fordi han tør skille sig ud… Fodbold er følelser. Kan intet forkert se i det, hvilket jeg også mener da KEP provokerede os dengang i pokalsemifinalen. Som fan lever man også lidt af at hade modstanderen og dejligt at spillere ikke altid er så skide fornuftige!!

Han gør ikke skade på nogen og DN er heldigvis mand nok til at rose ham… Bravo!!