AGF rykker op i Top 6 efter kneben sejr over Esbjerg

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

AGF er i Top 6. Det er det eneste faktum, der er værd at holde ved efter dagens 1-0 sejr over Esbjerg.

For selvom Brøndby-sejren var vigtig, og ikke mindst flot handlede det idag om, hvordan man følger op på en succes, og det var langt fra af samme skuffe.

Fra start forsøgte AGF at stå højt på banen og presse Esbjerg til nemme boldtab. Det lykkedes i visse situationer rigtig fint, særligt med defensive indgreb af Nicolai Poulsen. I stedet manglede der de sidste procenter i opbygningsspillet og i kombinationerne på midten.

Bundu var gennem hele kampen igen en fornøjelse. Han har for det første lært at dække sine defensive pligter, og så er han omdrejningspunktet for det meste offensivt.

Den største chance i kampen faldt efter små 20 minutter, da Frederik Tingager tog fejl af det våde underlag og en aflevering i dybden, der var meget tæt på at koste en Esbjerg-føring.

Generelt var første halvleg indsølet i store Esbjerg-chancer mens AGF kæmpede med at strikke noget nævneværdigt sammen i det offensive spil.

Efter en sløj første halvleg og 40 minutter, der helst skulle glemmes, kunne Bror Blume fornemt sende Bundu på vej mod mål. Et afslutning kastede en ripost af sig, og Ankersen kunne stille og roligt prikke bolden i nettet.

Første halvleg var særligt præget af, at flere spillere var en tur i græsset. Først Munksgaard, så Højer, Eskelinen og Helenius. Det var særligt alarmerende, at Helenius måtte bæres ud, mens Eskelinen også måtte lade sig udskifte.

AGF fik meget bedre fat i anden halvleg. Det sløje udtryk og halve indsats blev erstattet af et mere solidt fundament defensivt, der gang på gang lukkede af for Esbjerg.

AGF havde heller ikke nævneværdige chancer i første halvdel af anden halvleg. Bortset fra et par fine indlæg fra Ankersen og halv-gennemførte omstillinger ført an af Bundu var der ikke mål på færde.

Esbjerg var nødt til at få skubbet kæderne frem og det gav omstillingsmuligheder for AGF – og så alligevel.

Desværre for AGF måtte Ankersen også lade sig udskifte. Et vrid på venstre ankel og så fik vi endnu en gang fornøjelse af at se Zach Duncan i aktion.

Derefter var det Bundu, der måtte en tur græsset. Hvis David Nielsen skulle være bekymret for at få tilføjet grå nuancer i skægget, så skulle det være idag. 4 skader, heldigvis ikke en alvorlig til Bundu. Værre ser det ud for Helenius, Ankersen og Eskelinen.

Sammenlignet med Brøndby-kampen var indsatsen i dag af en helt anden kaliber. Der blev ikke skabt nok chancer, og løbene omkring angriberen og midtbanen var minimale. Men tre points blev det til, og det er det vigtigste. Derudover kan vi noterer os en dejlig statistik. Fire ligakampe i træk, hvor vi holder nullet. Det er første gang siden 1990.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved