AGF næstmest sete klub på TV

4

På trods af mange års svingende resultater, så er interessen stadig stor omkring AGF. Gallup har lavet en analyse af seertallene i kampene i de første 9 runder af Superligaen. Her kommer AGF ind på en solid andenplads med 97.000 seere per kamp. Hvis man kigger på samme tal for 2016, så betyder det en fremgang på hele 45 procent. Superligaen har oplevet en overordnet fremgang på 22 procent, hvilket delvist kan forklares ved at der i 2016 var OL, og at det trak mange seere væk fra fodbolden.

Se hele listen her:

1 Brøndby 145.700 seere/kamp
2 AGF 97.000 seere/kamp
3 FC København 88.900 seere/kamp
4 OB 82.300 seere/kamp
5 AaB 75.900 seere/kamp
6 FC Nordsjælland 73.200 seere/kamp
7 FC Midtjylland 67.700 seere/kamp
8 AC Horsens 59.200 seere/kamp
9 Sønderjyske 57.600 seere/kamp
10 Randers FC 57.200 seere/kamp
11 Silkeborg 57.100 seere/kamp
12 Hobro 55.700 seere/kamp
13 Lyngby 46.200 seere/kamp
14 FC Helsingør 44.100 seere/kamp
Kilde: Kantar Gallup

Det er ikke kun foran tv-skærmen at AGF har oplevet fremgang. På tribunen har der vist sig en fremgang på 7% hvilket betyder et tilskuersnit på 9119.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
jj
Bruger

Så må Viasat og co til at vise at kampprogrammet ikke planlægges udfra er københavnerklubs perspektiv, men, som de siger, udfra et ren kommercielt perspektiv. AGF skal altså fremover vælges som nr 2 og ikke FCK.
Det bliver spændende at se hvad hverdagskampe kommer til at betyde for seertallene til FCKs kampe 🙂

Superskurk
Bruger

Alle der tager på stadion, bedes fra nu af om, at tænde for tv’et på den kanal, kampen vises på, inden de tager på stadion!! 😀

iolli
Skribent

Ha ha… ja det var da en god idé!
Spændende at se om vi får de der Søndagskampe kl. 16 som vi vel reelt bør få fremover.

jj
Bruger

Jeg tror ikke det betyder så meget (med mindre man streamer fra viaplay). Tallene baserer sig jo på tv-meter målinger.