AGF måtte fejre bronzemedaljer ovenpå et ærgerligt 0-1 nederlag

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Af Mattias Sundroos

Selvom det længe lignede en gave fra FCN i Parken, så var AGF heller ikke selv i stand til at vinde over 10-mands Brøndby her til aften på Ceres Park, så fejring blev af bronzemedaljer.

Der var bagt op til medaljefest i Aarhus her til aften med så mange tilskuere, som restriktionerne nu tillod og en by der havde sydet af sange om de hviie hele dagen, hvilket også kun kan forstås efter 23 års hunger. Det var også en kamp med utrolig meget på højkant her til aften på Ceres Park, hvor AGF skulle møde ærkerivalerne fra Brøndby IF, da man havde Patrick Mortensen et mål fra en topscorertitel, og vigtigst af alt, så var muligheden for sølv stadig til stede.

AGF-mandskabet havde fået midtbaneslider Nicolai Poulsen og den brandfarlige islændinge Jon Dagur Thorsteinsson tilbage i startopstillingen, hvilket gjorde at man kunne stille samme start-11 som leverede en kanon præstation i Parken sidste søndag. Der var derfor ingen undskyldninger for “De Hviie” i dag, man skulle sætte det sidste ind for at jagte det spinkle håb om sølvmedaljer og dermed slippe for play-off kampen om Europa mod OB.

Det blev også en kamp med spænding til det sidste, da FCK skulle helt hen til det 86′ minut før de sikrede sig sølvmedaljerne med en 2-1 sejr i Parken, og AGF måtte indkassere et bittert 1-0 nederlag til Brøndby IF. Dette slog dog ikke AGF-fansene ud af kurs, som stadig fejrede de første medaljer i 23 år.

 

Referat:

Første halvleg

Kampen i dag startede i et højt tempo med masser af dueller og direkte omstillinger, hvilket også kun var forståeligt med alt, hvad der var på spil her til aften. AGF’erne virkede især oplagte i dag, hvor der blev spillet i flotte kombinationer og presset højt op på Brøndbys bagkæde, dog havde AGF utrolig svært ved at gøre chancerne for alvor farlige. Efter 10 minutters spil var det lige før, at både humør og stemning skulle forsvinde på Ceres Park, da Brøndby spillede sig flot ud af et AGF-pres og fik bragt bolden til Andreas Bruus, som bankede bolden på undersiden af overliggeren.

Der skulle hurtigt komme spænding i den anden ende også, da Ankersen spillede Blume fri i feltet med hælen og Blume gik i græsset pga. et spark på læggen fra Slimane, men dommeren vinkede afvisende. To minutter efter, i det 18′ minut, fik Patrick Mortensen tilkæmpet sig et frispark på kanten af feltet, som brandvarme Casper Højer tog sig af, men afslutningen sad for tæt på Schwäbe, som kunne sikre, at kampen fortsat stod 0-0.

I det 22′ minut satte Højers sukkerfod Diks op i højre side af feltet, hvorefter han bankede et hårdt fladt indlæg indover. Bolden endte hos Thorsteinsson, som bankede bolden på stolpen. Dog skulle kampen blive mere bølgende herefter, men uden scoringer.

AGF’er måtte derfor gå til pause med en blandet smag i munden, da man på mange måde havde været det bedste mandskab, men samtidig også givet for mange store chancer væk. Derudover kunne man høre brølet på hele stadion, da FC Nordsjælland udlignede til pausestilling 1-1 i Parken, hvilket betød, at en AGF-sejr pludselig ville give sølvmedaljer, så AGF var nødt til at jagte sejren i anden halvleg.

Anden halvleg

Anden halvleg startede meget som første halvleg sluttede med Brøndby mest på bolden og angreb der bølgede frem og tilbage i mellem begge ender. Dog tog AGF mere og mere over som anden halvleg skred frem, men den sidste skarphed manglede.

I det 61′ minut fik højre backen Kevin Diks dog kampens hidtil største chance, da et hjørnespark blev snittet videre og endte lige foran støvlen på hollænderen, som stod placeret lige inden for målet, men reaktionsevnen manglede og bolden røg blot videre ud til målspark. Tre minutter senere eksploderede Ceres Park i jubel, da Aarhus-drengen Hausner headede bolden i kassen, men desværre for AGF var Hausner offside.

I det 72′ minut skete det, der bare ikke måtte ske for AGF. En Brøndby-kontra blev serveret for Lindstrøm i feltet og 0-1. Nu skulle AGF for alvor vise, hvor stærkt et comeback-hold de har været i denne sæson for at holde liv i troen på sølvmedaljer, og til det blev både Helenius og Munksgaard skiftet ind. Kort efter fik AGF virkelig en vitaminindsprøjtning, da anfører for BIF Andreas Maxsø trak sit andet gule kort blot 4 minutter efter og AGF skulle nu jagte sejren en mand i overtal.

Stemning i Ceres Park tog sig desværre endnu et dyk i 80′ minut, da beskeden om en Dame N’Doye scoring i Parken tikkede ind. Folk kom dog op af stolene, da Links fik serveret bolden foran et helt frit mål af Jakob Ankersen, men endnu en gang skulle stolpen redde Schwäbe i Brøndby-målet.

Selvom det stod på AGF-bombardement det sidste kvarter, så måtte man i AGF gå skuffet fra kampen med et 1-0 nederlag til ærkerivalerne fra Brøndby IF. Men nederlaget skulle hurtigt sluges, da det stod på første medaljeoverrækkelse i Aarhus i 23 år og fansene viste også deres unikke opbakning, da man i sekundet efter slutfløjtet klappede spillerne af banen og efterfølgende sang: “I troede vi var døde og borte”.

 

Kampfakta:

AGF – Brøndby IF: 0-1 (0-0)

0-1: Jesper Lindstrøm (72′)

Startopstillinger:

AGF:

Målmand: William Eskelinen

Forsvar: Kevin Diks (74: Munksgaard), Frederik Tingager, Sebastian Hausner, Casper Højer Nielsen

Midtbane: Benjamin Hvidt (78: Grønbæk), Nicolai Poulsen, Bror Blume (74: Helenius)

Angreb: Jon Thorsteinsson (59: Links), Patrick Mortensen, Jakob Ankersen

Bænk: Kasper T. Kristensen, Nicklas Backman, Alexander Munksgaard, Magnus Anbo, Albert Grønbæk, Gift Links, Nicklas Helenius

Brøndby IF:

Målmand: Johnsson

Forsvar: Bruus, Rosted, Maxsø, Jung, Mensah (70: Tibbling)

Midtbane: Slimane (70: Radosevic), Frendrup, Lindstrøm

Angreb: Hedlund (66: Vigen), Uhre

Bænk: Hermansen, Hermansson, Radosevic, Bjur, Vigen, Tibbling, Mraz

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved