AGF-legende med sviner: Det er fandme ikke i orden!

Skrevet den 30. april 2018 - 10:12 af
SAS Liga, Silkeborg - AGF (1-4). AGFs Stig Tøfting skælder ud.
Stig Tøfting er ikke bange for at løbe frontalt ind i skærmydsler, hverken på eller uden for fodboldbanen. Nu har han i en opsang til AGF, indledt til debat om klubbens seneste præstationer og holdningerne omkring klubben.

– Burde mit bankende AGF-hjerte ikke slå endnu hurtigere efter et fantastisk forår? Jo, og det gør det også. Men mest af skuffelse…

Sådan indleder Stig Tøfting sit indspark i Ekstra Bladet sportssektion, hvor han fungerer som kommentator. Den gamle AGF-legende er, trods fine resultater de seneste uger, langt fra tilfreds med hjerteklubben.

Tøfting kanaliserer sin utilfredshed gennem de to seneste kampe mod Hobro og Helsingør, hvor hjerteklubben gennem to tamme affærer tabte, uden at vise det helt store engagement.

Læs også: Interview med talentchefen går tæt på, hvordan AGF former Superliga-spillere

Tøfting mener “at AGF kom helt uden energi, uden vilje, uden gnist og lyst til at markere sig på hjemmebane”, og selv om forsvaret kunne lyde på, at AGF intet havde at spille for da Superliga-billetten var sikret og der ventede vigtigere kampe i den nærmeste fremtid, så slår Tøfting den holdning ned med et enkelt karate-hug:

– Vrøvl, der var da lige præcis 6174 gode grunde, nemlig publikum. Der var sponsorer, den lokale opbakning og tiltro til AGF-projektet – og noget så simpelt som den løn man hæver hver den første. Helt banalt, så handler det også om stoltheden, æren og respekten for den trøje, man spiller i, fortæller Tøfting i sin kommentar til Ekstra Bladet.

Tobias Sana er langt fra en superstjerne

Efter den kollektive opsang til truppen, så går turen til Tobias Sana, der i følge Tøffe er langt fra stjernekvalitet.

– I Aarhus og omegn render man nærmest også rundt og tror, at man i Tobias Sana har fået en frelser i Hany Mukhtar eller Viktor Fischer-klassen, fordi han mod Helsingør og Hobro langt om længe fik hugget nogle kugler i kassen.

Sana slog ud med armene, tog ikke sine tilbageløb og viste stor utilfredshed når tingene ikke gik hans vej, det kvitterer Tøfting med et klokkeklart svar:

– Det er FAND’ME ikke i orden!

I stedet mener den gamle AGF-mand, at Sanas kvaliteter er for ustabile, at der med mangel på bedre ord, er for langt mellem snapsene. Gennemsnitlig løbearbejde på 9.5 kilomenter, 30 kampe, syv mål og fire assist, heraf seks mål mod Hobro og Helsingør, vidner om, at Sana i følge Tøffe ikke leverer som han skal.

Og holder man den ellers roste svensker op i mod andre Superliga-profiler på samme position, så er kontrasterne tydelige i følge Stig Tøfting:

• Hany Mukhtar: 11,1 km og 38 procents vundne dueller. 31 kampe, 10 mål og 11 assists.

• Viktor Fischer: 11,1 km og 30 procents vundne dueller. 12 kampe, 6 mål og 7 assists.

• Mikkel Rygaard: 10,3 km og 37 procents vundne dueller. 25 kampe, 4 mål og 8 assists.

Tøfting mangler power, vilje og mod. Også fra træneren side, der også får en kærlig hilsen:

– David Nielsen!? Jamen, hvem har dresseret ham? Hvor er den medlevende, umiddelbare og engagerede David Nielsen, vi så i Lyngby. Han ligner efterhånden en bankfunktionær fra den lokale sparekasse – og selv nederlaget til Hobro kunne ikke rigtig hidse ham op.

Den kære AGF-legende lægger ikke fingre imellem den revsende klagesang til AGF, hverken til spillerne eller træneren. Er hans tilgang til truppens præstationer for kritiske eller er den berrettiget. Man kan mene meget om Stig Tøfting, men han er ikke bange for at sige sin mening og som han selv slutter sin kommentar “så bevis jeg tager fejl.”

 



banner
+ Få 100% i bonus på første indbetaling
+ Få op til 1000 kr. i bonus
+ De største indenfor betting
+ Høje odds på lokale kampe
+ Live og almindelige odds
banner
+ 50 kr. gratis ved oprettelse
+ Op til 10.000 DKK i bonus
+ Live og almindelige odds
+ 50 free spins til casinoet (spilleautomater)
+ Alle sportsgrene

Kommentarer

  1. Enig i analysen omkring Sana og indstillingen. Er dog ikke vild med tonen. Måske en forståelig reaktion efter en fokuseret indsats i foråret. Helsingørkampen er dog noget for sig selv, da det var en umulig bane at spille på, hvilket giver fuldstændigt tilfældigt fodbold.

  2. ”– David Nielsen!? Jamen, hvem har dresseret ham? Hvor er den medlevende, umiddelbare og engagerede David Nielsen, vi så i Lyngby. Han ligner efterhånden en bankfunktionær fra den lokale sparekasse”

    Jeg kan godt følge Stig lidt – synes også, at DN har ændret sig meget efter skiftet fra Lyngby… men jeg håber på, at Rubén Sellés – Assistenttræner – kan tilføre DN noget positivt, så han kan få sit gamle Lyngby’s fanden i voldske stil tilbage…

    1. David Nielsen går meget pragmatisk til opgaven.
      Som @dengamle nævner så ville David Nielsen ikke skabe unødvendig uro i truppen, så han påtog sig en rolig og imødekommende gemyt.
      Selles er, ud fra min opfattelse, af samme natur, så da han kom ind påtog han sig den mere “strikse” rolle.
      Det fortalte Kanstrup meget om da han deltog i Talehusets podcast.
      I Lyngby kan jeg forestille mig at det var omvendt i rollefordelingen med Thomas Nørgaard.

  3. Tonen er primitiv og analysen unuanceret.

    Jeg er ret sikker på, at DN er ganske hidset op over indstillingen i Hobrokampen. Men heldigvis er han ikke så primitiv som Tøfting, at han har behov for at skælde spillerne ud på TV.

    Statistikken for Sana sammenholdt med Muktar ser da på ingen måde håbløs ud, når man tænker på Mukhtar spiller for det klart bedste hold i Superligaen, hvor prisen og lønningerne på medspillerne er langt over Sanas medspillere på et hold fra nederste halvdel.

    Men tillykke til Tøfting med opsangen, som helt sikkert høster mange Likes.

  4. David tilpasser sig vel den opgave han har og jeg hørte ham engang sige: der har været nok uro i AGF så der er ingen grund til at jeg skaber mig tosset
    Er der brug for at David skal råbe så vær rolig så gør han også det
    Jeg syntes David er kanon til at kommunikere og på en måde ingen tidligere træner i AGF tidligere har formået
    Han siger også at Aarhus er en skøn by med godt Øvig flotte piger – der mangler blot et fodboldhold der spiller noget ordentlig fodbold
    Lykkes det for David så……

  5. Jeg har indtil nu haft stor respekt for Tøfting, men har jeg især mistet efter denne kommentar:

    “I Aarhus og omegn render man nærmest også rundt og tror, at man i Tobias Sana har fået en frelser i Hany Mukhtar eller Viktor Fischer-klassen, fordi han mod Helsingør og Hobro langt om længe fik hugget nogle kugler i kassen.”

    Jeg kender ikke nogen, der render rundt og ser Sana som en frelser. Og det tror jeg heller ikke, at Tøfting gør. Han forsøger bare at score nogle billige points ved at fremture med alle de gammelkendte fordomme om AGF.

    Det er fandme ikke i orden, Tøffe!

  6. “I Aarhus og omegn går de og tror, at de i Sana har fået en frelser i Hany Mukhtar eller Viktor Fischer-klassen”

    Nej. Det er der ingen, der tror eller har sagt. Men man har vel lov at hylde sine spillere, når de gør det godt og endelig får sparket et par bolde i kassen. Sana er også hentet på en noget lavere hylde end de to nævnte, og han får sikkert kun en brøkdel i løn i forhold til dem, som Tøfting sammenligner ham med.

  7. Det er vel ikke forkert at Sana er købt til AGF for at skulle være en af de helt store profiler. Store profiler leverer stabilt – det kan man ikke sige om Sana
    Så ok Tøffe at du mener Sana godt kan steppe op hvis han vil være en de største profiler i superligaen

    1. Tobias Sana blev købt til AGF som et stort spørgsmålstegn på en fri transfer. Han kom fra Malmø FF og havde kun scoret enkelte mål i sin seniorkarriere. Mukthar kom fra Benfica med enormt mange ungdomslandskampe for Tyskland og et ry for at score stabilt. Viktor Fischer havde rigtig mange ungdomslandskampe og nogle A-landskampe for Danmark og havde bl.a. scoret 24 mål i Ajax. Sammenligningen er altså helt urimelig.

  8. Han har ret langt hen af vejen. Det er ikke i orden at spille i Helsingør med den indstilling. Banen er ingen undskyldning. Det var samme indstilling i kampen mod Hobro i Aarhus. Det er sgu i orden at tabe eller spille uafgjort, når man har kæmpet 110%. DN har fået rimelig styr på forsvaret, men jeg savner noget mere “vildskab” på sidelinjen.

    My 2 cents…!

  9. @Radaktionen,
    Undskyld mig – måske en lille ting, men jeg har gennem de sidste år set mange forskellige uheldige billeder på MTAC.
    Der vises holdbilleder der er mere end 1 år gammel og nu viser man et billede af Stig Tøfting i AGF beklædning…
    Mig bekendt arbejder Stig ikke for AGF længere og når han kommer med den kritik som han gør i dette indlæg – berettiget eller ej – så er det forkert, at vise AGF logoet frem, som han gør på dette billede…
    Et billede fortæller mere end mange ord – som man siger…

  10. Jeg synes også Tøffe skulle skrue lidt ned for charmen, men han har ret langt hen ad vejen, bortset fra sammenligningen mellem Sana og Mukhtar/Fisher, men Sana er for ustabil i sine præstationer, det har han ret i.
    Og han har helt ret i at indstillingen og engagementet i de sidste 2 kampe langt fra har været i orden.
    Og en dårlig bane er aldrig en undskyldning, så må man spille mere direkte istedet for at tro at man kan spille langs jorden på en hullet bane.
    Der var også snak om at der ikke var noget at spille for, noget værre vrøvl som Tøffe siger, der er den hvide trøje at spille for, kom ind i kampen!

Skriv et svar