AGF – Hobro “karakterbogen” – Se den her:

6

“Karakterbogen” bærer præg af, at AGF-spillerne generelt, leverede en skuffende indsats.

Inden gårsdagens kamp mellem AGF og Hobro, var banen på Ceres Park blevet rost for, at stå flot og skarp. Der var altså grobund for flot fodbold mellem de to tophold i Pulje 1. Men sådan skulle det ikke gå. I stedet blev det en kamp fyldt med nærkampe og hårde dueller, som udmøntede sig i et skuffende 0-1 nederlag.

Karaktererne bliver givet ud fra en skala der strækker sig fra 1 – 5.

1 = Dårlig/uacceptabel indsats

2 = Under middel

3 = Middel/godkendt

4 = Over middel

5 = Rigtig god/fremragende.

UB = Uden for bedømmelse

Alle spillere fra AGF bliver bedømt, dog skal en spiller have spillet mindst 20 minutter, ellers er denne spiller uden for bedømmelse.

Aleksandar Jovanovic = 4: AGF’s bedste mand i går. Han havde flere flotte redninger og hurtige reflekser. Han kunne desværre ikke gøre så meget ved 0-1 målet.

Jens Stage = 2: Stage var tilbage på højreback, uden den store succes. Han fik gult kort allerede efter 6 minutter, hvilket ikke gjorde betingelserne nemmere for ham. Han spillede sig dog lidt op i løbet af 2. halvleg.

Pierre Kanstrup = 2: Ikke nogen stor kamp af vores kaptajn i går. Han spillede en skidt kamp, og bærer en stor del af skylden for Hobros sejrsmål.

Niklas Backman = 3: “Batman” spillede en solid kamp og vandt mange dueller. Han sidder efterhånden tungt på pladsen, ved siden af Kanstrup.

Casper Højer = 3: Han forsøgte flere gange, at gå med frem i det offensive spil, men formåede aldrig at slå det afgørende indlæg. Defensivt var han solid og havde flere fine aktioner.

Mustafa Amini = 2: “Musti” var en skygge af sig selv i går. Australieren kom aldrig rigtig ind i kampen og modtog bl.a. et gult kort for, at bremse en Hobro omstilling. Amini blev pillet ud efter en lille times spil.

Daniel A. Pedersen = 3: “DAP” var solid og forsøgte at binde defensiven sammen. Han er inde i en rigtig stærk periode, og faldte ikke igennem i går.

Mustapha Bundu = 2: En noget sløj præstation fra Bundu. Bundu går fra, at lave flere fine ting til, at forsvinde helt ud af kampen i perioder. Han forsøger dog flere gange med nogle gennembrud, og han skaffer holdet nogle hjørnespark. Men ikke en af Bundus bedste kampe desværre.

Magnus Kaastrup = 3: Det 17-årige stortalent, gik meget naturligt med i spillet og lignede ikke en på 17 år. Han udviste stort gå-på-mod og turde udfordre sine modstandere. Det blev dog aldrig rigtig farligt og Kaastrup blev lidt hæmmet af en forbinding, som han måtte spille med efter, et flækket øjenbrynet efter ca. en halv time. Kaastrup blev udskiftet efter 75 minutter og kan godt være sin indsats bekendt.

Tobias Sana = 3: Den svenske troldmand, spillede egentlig en rigtig fin første halvleg, men forsvandt meget efter pausen. Meget af holdets offensive spil, gik igennem Sana, men Sana formåede hverken, at slå den helt rigtige aflevering eller “at gøre det selv”. En kun lige godkendt kamp i går.

Martin Pusic = 1: En meget usynlig kamp af Pusic. Han blev fuldstændig lukket ned af Hobros defensiv. Pusic havde én enkelt god aktion med en hælaflevering til Sana. Ellers var Pusic’ indsats dårlig.

Adama Guira = 2: Guira kom ind og fik lidt over en halv times spil. Han gjorde ikke det store væsen af sig og begik et par dumme frispark.

Kasper Junker =2: Vores unge angrebshåb sprudler ikke ligefrem af selvtillid. Han havde flere sløje afslutninger og brændte bl.a. en kæmpe chance fra kanten af det lille felt efter 84 minutter, som skulle have bragt balance i regnskabet.

Bror Blume = UB: Bror Blume fik det sidste kvarter + det løse, i stedet for Kaastrup.

 

Få notifikation
Notifikation ved
6 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
ulricht
5 år siden

Spillere som Guira og Junker er virkelig uden selvtillid i øjeblikket. Det er ret trist. Men det kan blive bedre, og det skal det nok blive 🙂 Junkers udvikling minder mig om Aron. Han ramte absolut intet i lang tid, og så lige pludselig eksploderede det. Ro på. Spillerne er kun mennesker. Det er absolut naturligt, at man efter et stort pres og en intensitet henover nogle måneder lykkedes qua en redning, at man så går nogle procenter ned i kadance. Kønt er det ikke, men det er menneskeligt. Var jeg David Nielsen, ville jeg give en spiller som Spellmann… Læs mere »

Willow
5 år siden
Reply to  ulricht

Jeg er uenig i et par af karakterene… Jova – spillede en dårlig kamp og jeg krummede tæer hver gang han fik en tilbagelægning. Får man karakter ud fra ens egne evner kunne han få det 4-tal… men Sløjt spil og max 2. Stage – han fightede som sædvanlig og burde få 3 for forsøget. Pusic – Synes der var bedre takter fra end set tidligere og det var ærgerligt han blev pillet ud. Havde han fået de chancer som Junker brændte, havde han scoret. Desuden var han meget alene på toppen da Sana hentede bolden meget i forsvaret. –… Læs mere »

habo95
5 år siden
Reply to  ulricht

Hobro lurede os taktisk, og Davide og Rubén havde vel ikke midlerne til et modtræk!.
Korrekt, Lidt selvtillid oppe foran kunne have givet os minimum en uafgjort, og “sejrsmålet” –
uha Kanstrup, i seneste udgave af Agende nævnte du “forudseenhed”, som en af dine styrker!

zcml
5 år siden
Reply to  ulricht

@ ulricht Junker er 24 år, og har spillet 70 Superligakampe; han har vel efterhånden fået rigeligt muligheder for at udvikle sit potentiale. Synes altid han giver en helstøbt indsats med hårdt arbejde, og hans hurtighed kan give mange farlige muligheder, men hans eget slutprodukt er simpelthen for dårligt. Der er self. nogle spillere, der får deres gennembrud sent. Og der var vel heller ikke mange, der havde regnet med at se Skhirtladze i målscorerens rolle som han har vist i Silkeborg, men ligesom med Skhirtladze, der tidligere så håbløst ufarlig ud, så tror jeg heller ikke der pludselig kommer… Læs mere »

sissyfuzz
5 år siden

Enig med Willlow, mest i at Guira var forfærdelig – og det har han været alt for tit. Det er som om at hver gang han erobrer en bold smider han den væk med det samme til en endnu større chance for modstanderen. Enig i at Spellman ville havde ændret kampudfaldet til det bedre. Vi manglede mod og aggression. Bundu synes jeg ikke var så skidt som det bliver bedømt. Han udfordrer konstant sin modstander og kommer til mange indlæg/hjørnespark.

agf8380
5 år siden

”Aleksandar Jovanovic = 4: AGF’s bedste mand i går. Han havde flere flotte redninger og hurtige reflekser. Han kunne desværre ikke gøre så meget ved 0-1 målet.” Måske er det bare mig, men når jeg ser Jovanovic mod HOB – og i tidligere kampe – så synes jeg, at han står svagt når han går så langt ud af målet som han ofte gør. Reaktionstiden bliver jo meget kort, da han er meget tæt på modstanderen. Jeg vil tro, at mod HOB ville han have reddet bolden fra Kirkevold hvis han var blevet på mållinjen, specielt når Kirkevold (HOB) har… Læs mere »