Det kræver et mirakel: AGF sløsede 1-0 føring væk

4
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

En kamp med afgørende betydning for Top 6 endte i AGF-nederlag mod OB. 

AGF har ellers haft godt tag i OB de seneste syv kampe. Kampen var af umådelig stor betydning, hvilket tydeligt afspejlede sig på lægterne på Ceres Park. AGF skulle vinde, den situation er som sådan ikke uvant i Århus, til gengæld handlede det ikke om vitale nedrykningspoints, men om en plads i den favorable ende af Superligaen.

I de første minutter kommer AGF slet ikke ordenligt ud til kampen. Der var ingen fylde mellem kæderne, hvilket gav OB en ubesværet boldomgang, til stor utilfredshed fra David Nielsen.

Derefter kom AGF lidt bedre med. Kasper Lunding stod for den første chance til AGF, da han trækker ind til favoritbenet men forsøget ender lige på OB-keeperen, og ham skulle vi i den grad få mere at se til.

AGF fik bedre fat i spillet halvvejs inde i første halvleg. Der kom flere afleveringer mellem kæderne og Stage og Amini fik så småt gang i det afgørende duelspil på midten. Alligevel ventede kampen på at blive åbnet op, hvor David Nielsens indstilling de første 20 minutter tydeligt bar præg af den hurtige mavepuster mod Vendsyssel. Det var der bare ikke plads til i aftenens opgør.

OB svarede igen med et massivt pres og det, der virkede som 37 hjørnespark i streg. Men AGF kunne, endda uden Backman, afvise de farligste situationer. Det medførte også et noget mere tilbagetrukkent AGF-mandskab, der røg længere og længere ned på banen, til stor tilfredshed for OB’s tålmodige spil.

Stilstand i de sidste 10 minutter af første halvleg, og så alligevel. For ud af ingenting bliver Kasper Nielsen fra OB sendt mod mål, men hurtig på fødderne får Grabara lige akkurat lukket ned for et potentiel drømmeknusende mål inden halvleg.

Kasper Lunding var utvivlsomt vores bedste håb

David Nielsen var, før eller siden, nødt til at satse på et forløsende mål. Alligevel var der ingen ændringer i pausen, og så fik hele Ceres Park en opkvikker da Kadrii lige pludselig var mano y mano med Grabara, der lige præcis får afværget kampens største chance til hjørne.

Og så. Et for- og efternavn vi garanteret kommer til at høre mere om. Kasper Lunding løb i endnu et dødbringende løb bag OB-bagkæden, en sukkerbold fra Amini og så køligt lagt ind af den unge kantspiller, 1-0 til AGF.

Derefter bølgede kampen frem og tilbage. Kort efter AGF kunne smage på Top 6, kom OB til et par farlige forsøg, og så fik hele Ceres Park deja vu, da Kasper Lunding flot spillede Patrick Mortensen fri, der igen forsøgte at chippe bolden over keeperen, endnu en gang, uden held. Det skulle senere vise sig at blive dét, der kunne have afgjort kampen.

Efter scoringen blev AGF for passive. Det har vi set før, og det gav igen et par store chancer i den gale ende. Det gav anledning til David Nielsens første udskiftning, da Toutouh gik ud til fordel for Jakob Ankersen, og så var taktikken klarlagt, Ankersen skulle i løbeduel i omstillingerne.

I stedet gik det efter 65 minutter galt i GF-lejren. En stikning i feltet endte med en afslutning og en nedfaldsbold som Tingager ikke kommer først på og så kunne Bashkim Kadrii bringe balance i regnskabet.

AGF var tvunget frem i banen de sidste 15 minutter, men det var som om hvert angreb aldrig blev gennemgående farligt, og så begyndte Århus at holde vejret. Lige indtil den blev slået fuldstændig ud af Troels Kløve, der bringer gæsterne foran 1-2.

Derefter var det som om, at luften i mandskabet var brugt op. Det blev aldrig til mere end et par halvhjertede forsøg og så skal der et mirakel til for at AGF får indfriet sæsonmålet om Top 6.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
TopFan
Bruger

Elendigt at kampen ikke bliver lukket med de chancer vi har. Top6 blev dog primært smidt i et skandaløst efterår – som PC i øvrigt må tage ansvaret for.

zcml
Bruger

Enig med TopFan! Top-6 blev ikke tabt i går, men i efteråret. Når det er sagt, så er det træls, at vi ikke kunne udnytte et 2-mands overtal mod FCM, samt at en udvisning sandsynligvis kostede sejren med Vendsyssel. Der er dog også positive momenter frem mod resten af sæsonen, samt til den kommende: Ja, der er udsving, men holdet virker stærkere end i efteråret. Tingager kommer i vejen for meget. Og med Backman eller en lign. type ved sin side, samt Munksgaard og Højer på backs, kommer vores bagkæde til at se stærk ud. Dertil får de unge nu… Læs mere »

Thomas Senior
Bruger

Man kan måske godt kalde det sløseri; men på trods af en okay trup, så er det svært at opnå noget når man har ligaens dårligste træner. Havde han bare haft en eller anden spidskompetence kunne man have et glimt af håb, men det er ikke muligt at pege på noget han har opnået spillemæssigt eller resultatmæssigt.

martinbb
Bruger

Han er ikke ligaens dårligste træner men til gengæld en af Danmarks bedste