AGF forlænger med Emil Scheel

3

AGF og Emil Scheel er blevet enig om at forlænge kontrakten med yderligere et år, så de papir på hinanden frem til sommeren 2012.

Da den 21-årige midtbanemand kom til klubben fra Lyngby i fjor, satte han sig et delmål om at få debut på førsteholdet. Den ambition blev opfyldt i foråret, så nu vil Scheel tage det næste skridt.

“Nu går jeg efter at få min Superligadebut og så må vi tage den derfra. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at forbedre mig. I første omgang lavede klubben en kontrakt på et halvt år. Nu hedder kontraktlængden et år. Hvis jeg gør det godt, kan det måske blive til en to-årig næste gang. Jeg er bare glad for, at de har valgt at beholde, mens de har sagt farvel til andre,” siger Emil Scheel til Århus Stiftstidende.

Også cheftræner Peter Sørensen er glad for, at det unge talent fortsætter i AGF, hvor han har gjort store fremskridt det seneste halve år.

“Emil har gjort det godt i sin tid i AGF. Han befinder sig omkring top 14-15 i truppen og banker, ligesom mange andre, på til kamptruppen. Han er en sulten ung spiller, der arbejder hårdt på at forbedre sig. Det har han gjort i det seneste halve år, og det håber vi, at han kan blive ved med,” siger Peter Sørensen til Århus Stiftstidende.

Emil Scheel står noteret for fire kampe for AGF’s førstehold.

Få notifikation
Notifikation ved
3 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
zcml
10 år siden

Syn's det er fint nok med den forlængelse, men er noget overrasket over, at man ikke også forlænger med Nicolai Christensen.
Kan dog være pga. et ønske fra hans side om at komme til en klub, hvor han kan få spilletid på højere niveau end i AGF, hvor den nok vil stå på reservebold noget tid endnu.

Lester Burnham
10 år siden

Undrer mig lidt over denne forlængelse, da han ikke har vist niveauet til 1. division i de kampe, som han har spillet, og som 21-årig, kan man vel næppe rigtigt tale om en udviklingsspiller længere.

FHT176
10 år siden

Den havde jeg ikke set komme – han har altså ikke lignet en kommende ligaspiller de gange han er kommet ind. Ser selvfølgelig ikke hvordan det går til træning, og han skal da bare fortsætte den gode attitude, så må vi se.