AGF fastholder forspringet med en hårdt slidt nullert i Brøndby.

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©
Af Mattias Sundroos

Den ultimative genrejsning ovenpå onsdagens pokal-exit udeblev, men med en stærk defensiv kamp kunne AGF fastholde tredjepladsen og forspringet på de 5 point. 

Med en FCM sejr i Aalborg og en point-deling i Farum, så var der for alvor lagt op til bronzebold imellem de to rivaler, AGF og Brøndby IF i aften på Brøndby Stadion. Det var to hold, som gik ind til kampen med nederlag i baghovedet, og dårlige præstationer der skulle vaskes væk, i henholdvis Aalborg og Horsens. Derudover, så kunne de to hold se på et hul på 5 point imellem sig, hvilket gjorde dagens kamp utrolig afgørende i forhold til, hvorvidt AGF kunne stikke af, om Brøndby IF skulle koble sig på AGF i bronzespurten eller status quo skulle fastholdes. 

 

Referat:

Første halvleg

Der var ingen tvivl om, at den nerve og intensitet disse rivalopgør plejer at have i den grad kommer fra den kulisse de to fan-grupper plejer at skabe. Det var dog ikke muligt i dag, da kun et par hundrede Brøndby fans havde fået adgang til kampen, hvilket ikke helt bragte samme lydkulisse, som vi plejer at elske de her opgør for. Dette kunne man også se på banen, hvor der trods masser af direktehed fra begge mandskaber ikke var helt samme intensitet og dueller, som disse kampe plejer at indholde, fra kampens start.

Der var dog heller ikke nogen af holdene, der virkelig kunne få sat spillet i starten af kampen, da begge hold lå og lurede på kontraerne og forsøgte at stresse modstandernes opspil. AGF skulle derfor bruge et hjørnespark i det 13′ minut før første chance opstod, hvilket var et hovedstød på tæt hold fra Patrick Mortensen, men kort over mål.

Det var en første halvleg, hvor de to hold virkelig fik neutraliseret hinanden styrker, men med en lille overvægt til AGF på bolden, dog blev det aldrig helt farligt. Det eneste tidspunkt man virkelig fik pulsen op, var i det 30. minut, da Brøndbys Radosevic gik alt for voldsomt ind i en takling mod Nicolai Poulsen, hvor man kort lige nåede at frygte en alvorlig skade, men heldigvis var Poulsen hurtigt på benene igen efter.

Ellers var det kun i momenter man så, hvad der kunne blive udslagsgivende for AGF, da Blume, Hvidt og Ankersen fandt hinanden flot i kombinationerne, men som sagt uden slutprodukt. Halvlegen sluttede derfor 0-0.

Anden halvleg 

Som første halvleg sluttede sådan startede anden halvleg også. Rodet kamp med mange høje bolde og omskiftelig boldbesiddelse. Dog så AGF bedst ud fra start. Det blev hurtigt til et par chancer, da man først sammensatte et flot opspil, hvor Poulsen spillede til Ankersen, som bag om benet lagde den op til Mortensen, som lagde den af igen til Ankersen, som så spillede Højer fri, men hans skud blev desværre blokeret. Minuttet efter startede Højer en kontra, hvor han sendte bolden videre til Ankersen, som fintede sig til baglinjen og lagde bolden skrå tilbage i feltet, men Hvidts afslutning fra straffepletten manglede saft og kraft og blev blokeret på stregen.

Ellers forblev anden halvleg lige så chancefattig som første. David forsøgte sig med sine esser i ærmet, da han både indskiftede Amini og Bundu, som traditionelt er startere, og Links og Helenius, som har haft flotte indhop i de seneste kampe. En kontra i det 80′ minut viste også lige netop, hvad det er de drenge kan. Amini med en spids stikning til Bundu, som løb fra forsvaret og forsøgte med den flade aflevering ind til Helenius, men en Brøndby spiller kom i vejen for den ellers flotte kontra.

Kort tid efter slog indskifterne til igen, Helenius var nede at hente bolden på midten. Han sendte den så over til Bundu, som finder en nærmest helt fri Gift Links, som fik sendt et hårdt skud inden for rammen, men reddet af Schwäbe. Det sagde dog alt, at dette var den første afslutning, der blev noteret som inden for rammen i dagens kamp. Så trods elementer af flotte indhop, så forblev stillingen den samme som fra første fløjt, nemlig 0-0, og AGF kan derfor fastholde forspringet på tredjepladsen.

 

Kampfakta:

Brøndby IF – AGF: 0-0

 

Startopstillinger:

AGF:

Målmand: William Eskelinen

Forsvar: Kevin Diks, Niklas Backman (80: Hausner), Frederik Tingager, Casper Højer

Midtbane: Benjamin Hvidt (74: Helenius), Nicolai Poulsen, Bror Blume (74: Amini)

Angreb: Jon Dagur Thorsteinsson (66: Bundu), Patrick Mortensen, Jakob Ankersen (66: Links)

Bænk: Kasper T. Kristensen, Alexander Munksgaard, Sebastian Hausner, Mustafa Amini, Mustapha Bundu, Gift Links, Nicklas Helenius

Brøndby IF:

Målmand: Schwäbe

Forsvar: Bruus (80: Mraz), Hermannsson, Maxsø, Rosted, Gammelby

Midtbane: Frendrup, Slimane (45: Tibbling), Radosevic (58: Vigen)

Angreb: Hedlund, Lindstrøm (58: Uhre)

Bænk: Hermansen, Skipper, Fisker, Tibbling, Vigen, Mraz, Uhre

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved