Fem på stribe: AGF cementerer førsteplads i gruppen efter 3-1 sejr over Horsens

2
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Det endte med fem på stribe for AGF, da man sikkert sendte Horsens hjem med en 3-1 sejr, til trods for at gæsterne var klart bedst i første halvleg.

Horsens startede klart bedst mod et AGF-mandskab, der slet ikke formåede at finde fodfæste i de første 10 minutter af kampen. Horsens dominerede og smed det ene indlæg ind efter det andet, alligevel fik AGF afværget et hurtigt gult mål.

Horsens presspil var skræmmende godt, og GF havde svært ved at etablere noget som helst på modstanderens banehalvdel. Der manglede bredde i opstillingen og så savnede vi en midtbane, der lukkede af og byggede spillet op.

Første gang AGF stak snuden frem blev det til gengæld farligt. Ammitzbøll med flot forarbejde, Bundu med et farligt indlæg, der havnede hos Bror Blume, der lige akkurat sendte bolden forbi kassen.

David Nielsen og Ruben Sellés havde travlt i det tekniske felt, hvor der blev skreget verbale instruktioner til spillerne, for det var langt fra prangende i store dele af første halvleg.

Hør også: MTAC Podcast: “Fem år med Jacob Nielsen”

Men når AGF alligevel trykkede lidt ekstra på speederen, ja så fungerede det faktisk ganske udmærket. Sana tog et godt løb i venstre side, en kanon bold fra Højer i dybden, og hvem anden end Toutouh stod klar til at brage mod mål. Med lidt hjælp kunne Toutouh fejre sit første superligamål i GF-trøjen.

Få minutter efter syntes Bundu, at kampen skulle vendes på hovedet for Horsens. Efter en rundbarbering af en Horsens-spiller, havde han fri skudpassage og den mulighed tog han, et fornemt hug og 2-0 til AGF.

Og som om det ikke kunne blive bedre, så fik Alexander Ammitzbøll en uforglemmelig søndag i skoven. Med sit første superligamål kunne han sende AGF til pause foran med 3-0 mod et ellers godt spillende Horsens-mandskab.

Første halvleg blev det store højdepunkt

Horsens startede igen mest på bolden, og AGF en smule passive med 3-0-føringen i baglommen. Der kom også noget af en mavepuster til Bo Henriksen og co., og et skuffende suk lød fra Horsens-fansene. SønderjyskE var kommet foran mod Vejle. Det gav et mere desperat udtryk i Horsens spillestil, der modsat første halvleg var tålmodigt og opbyggende.

Det gav også mere plads til AGF mellem kæderne, og spillet så betydeligt bedre ud end i de første 15 minutter af første halvleg.

Hør også: MTAC Podcast: “Fem år med Jacob Nielsen”

Alligevel var det Horsens, der kom frem til de største chancer, men med godt og vel 20 minutter igen lykkedes det de gule gæster at punktere GF-bagkæden efter Casper Højer og Frederik Tingager blev godt og grundigt rullet inde i feltet. 3-1.

Horsens pressede på de sidste 15 minutter, hvor det var tydeligt at alt andet end to mål ville være en katastrofe for de gulklædte. Det blev aldrig til mere for Horsens, og AGF kunne stille og roligt marchere mod femte sejr i træk.

9087 tilskuere var på lægterne i dagens opgør, der altså cementerer en flot førsteplads i Gruppe 1.

KSDH

 

Få notifikation
Notifikation ved
2 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Sloth
4 år siden

Vildt nok at være spillet tynde på spil og chancer i 1 halvleg og så gå til pause foran 3:0

Håber virkelig Salamidrengene rykker ud, der er ikke en eneste på det hold som kunne være interessant for et top 8 hold…….måske en Lumb til bredden men så heller ikke mere !!

zcml
4 år siden
Reply to  Sloth

Qvists indkast kunne være med til at gøre os farligere på dødbolde, men det er sådan set det eneste han har at byde ind med. Og så har de jo helle ikke været så farlige i denne sæson, hvilket dog kan skyldes at de ikke længere har de rette spillere til at ramme. Har sgu også svært ved at se, hvad FCM ville med Reese og Skytte? Det kan da kun være netop for at leje dem ud til Horsens som en “vennetjeneste”, for at få lov til at købe Okosun. For dem kan FCM sgu da ikke bruge til… Læs mere »