AGF besejrer de kroatiske mestre!

Skrevet den 29. januar 2018 - 18:51 af

AGF tog i dag hul på deres første kamp i “The Atlantic Cup” som er den turnering AGF deltager i på deres træningslejr i Portugal. Kampen var mod HNK Rijeka, der sidste år slog AGF med 3-0 under samme træningslejr, men denne gang skulle det gå bedre for AGF.

I første halvleg svingede kampen meget, og det var ikke nogen køn affære. Kroaterne der sidste sæson vandt både ligaen og pokalturneringen sad på det meste af spillet, men uskarpheden gjorde, at de ikke fik scoret i første halvleg.

Det gjorde AGF derimod, da Martin Spelmann fik tilkæmpet sig et straffespark i overtiden, som Tobias Sana sikkert sparkede i mål.

I anden halvleg var der ikke spillet mange minutter, før Daniel A Pedersen blev en sjælden målscorer. Midtbanespilleren var løbet med ind i feltet, og han sparkede den sikkert ind, da han fik den serveret lige foran fødderne.

AGF fik rigtig godt fat i kampen i anden halvleg, men der var noget træthed at spore, da vi kom senere ind i kampen, og det fik konsekvenser. I det 72. minut blev Sebastian Hausner overløbet, og da hans kroatiske modspiller kunne sende et fladt indlæg ind i feltet, som blev sparket sikkert i mål bag en chanceløs Jovanovic.

Det var kroaterne der sad på det meste af spillet efter deres scoring, men det blev heldigvis aldrig helt farligt, og dermed kunne AGF trække sig ud af træningskampen med en sejr på 2-1. Ganske fornuftig træningskamp for AGF, der forsat kun er halvvejs inde i opstarten, og alligevel formår at besejre en ganske stærk modstander.

I kampen fik vi set flere positive ting fra AGF, men desværre også et par uheld. Dino Mikanovic og Daniel Thøgersen blev begge skiftet ud med småskader, der dog heldigvis ikke så alt for alvorlige ud.



banner
+ Få 100% i bonus på første indbetaling
+ Få op til 1000 kr. i bonus
+ De største indenfor betting
+ Høje odds på lokale kampe
+ Live og almindelige odds
banner
+ 50 kr. gratis ved oprettelse
+ Op til 10.000 DKK i bonus
+ Live og almindelige odds
+ 50 free spins til casinoet (spilleautomater)
+ Alle sportsgrene

Kommentarer

  1. Den eneste grund til at vi vandt den kamp var fordi at Elez er taget til bundesligaen 😉
    Spøg til side, så kunne det have været sjovt at spille den kamp mens Elez stadig var på holdet, men flot af ham at han nu er komme til bundesligaen.
    Tillykke til både ham og AGF for at havde vundet kampen 😉

Skriv et svar