AGF bedst mod Rosenborg i sidste testkamp

1
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

AGF har netop spillet sidste testkamp inden det går løs i Superligaen på fredag.

Det blev til en sejr mod norske Rosenborg i årets Atlantic Cup, der ellers startede skidt for AGF.

En stille og halvkedelig affære mod Jablonec sluttede 1-0 til tjekkerne, men i dag stod den på skandinavisk legeaftale med Rosenborg, der stillede med en ganske gedigent mandskab, dog uden Nicklas Bendtner, der har ‘tunge’ ben for tiden.

Rosenborg blev valgt som modstander fordi de – ifølge David Nielsen – minder meget om Esbjerg, som AGF skal møde på fredag, fortæller Stiften.

9 minutter skulle der gå, før Jakob Ankersen efter en flot raid på kanten kunne lægge bolden skråt tilbage til en fri Tobias Sana, der sikkert dirigerede bolden i nettet – 1-0 til AGF.

Der går dog ikke længe før Rosenborg svarer igen og udligner på et hjørnespark, hvor Patrick Mortensen ikke får clearet ordenligt.

Det nye presspil?

AGF har brugt det meste af træningslejren på at inkorporere et nyt presspil – og når det fungerer, så fungerer det godt.

Dog har det medført, at Adama Guira ikke er at finde på 6’er positionen og det skal holdet nok lige vænne sig til. Men der er fine toner i GF-spillet. Vi formår faktisk at holde presset omkring modstandernes felt.

Kort inde i anden halvleg fremviser Toutouh sin fremragende sparketeknik da han brager bolden i kassen til 2-1. Toutouh har fundet målformen og spillet har nærmest været upåklageligt i træningskampene. Så der er god grund til at glæde sig til at se ham i aktion i Superligaen.

Med 12 minutter igen dukker ingen ringere end Dino Mikanovic frem og gør det til 3-1 på sikker vis. Og så snakker vi helst ikke om den kikser Whalley formår at præstere ved 3-2 målet.

Det var i store dele af kampen sikkert og flot AGF-spil. Dog med enkelte momenter af usikkerhed og uskarphed, men det skal der være plads til. Det er uden tvivl et spændende mandskab David Nielsen har sat sammen, og med det nye presspil effektueret kan denne forårssæson blive rigtig spændende.

Få notifikation
Notifikation ved
1 Comment
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
nbngf
5 år siden

God reportage. Takker.