Årtiets sidste hjemmekamp slutter med ét point mod Lyngby

3
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

AGF skulle forsøge at indhente otte points forskel op til andenpladsen, mens Brøndby fortsat lurer få point efter på fjerdepladsen. 

Lyngby var gæsterne, og det er efterhånden mange år siden, at AGF har kunne hive tre points ud af et opgør mod oprykkerne.

Det startede også skidt for De Hviie. Efter blot seks minutter kunne Corlu bringe gæsterne foran med 1-0 efter en flot soloaktion.

Det var dog hjemmeholdet, der sad mest på spillet. Men skal vi allerede pege på kampens mest iøjenfaldende minus må det være græstæppet på Ceres Park. Med Parken-agtige tilstande var banen miserabel, og det kunne være en af årsagerne til, at AGF ikke fik nok ud af chancerne.

Casper Højer stod for 1. halvlegs detalje, da han bragede bolden på overliggeren. Her stod Patrick Mortensen klar til at opsnappe riposten, og AGF fik endelig fat i kampen.

Der var nemlig masser af fine takter rundt omkring på banen, og AGF viste igen, at vi kan skabe chancer og holde fint i bolden. Men med en første halvleg bestående af en Bundu, der slet ikke viste niveau, og alt for mange misbrugte chancer blandt andet fra målscoreren, var det langt fra tilfredsstillende, at stillingen hed 1-1.

2. halvleg stod i Bundus tegn. Her viste han en diametral modsætning af præstationen i 1. halvleg. Med hans signifikante hurtighed og dribleegenskaber viste han igen, at han er blandt de bedste spillere i ligaen. Det lykkedes dog ikke Bundu at komme på måltavlen.

I stedet var resten af kampen præget af fint AGF-spil, men endnu engang blev de største chancer misbrugt. Det endte altså 1-1 i Aarhus, og AGF fortsætter dog den ubesejrede stime.

AGF sidder fortsat alene på tredjepladsen med syv points op til FC København, der har spillet en kamp mindre. Næste kamp er mod FC Midtjylland den 15. december.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
jj
Bruger

Årtiet stopper først om et år. Men det er 10’ernes sidste hjemmekamp.

zcml
Bruger
jj
Bruger

Nu er det jo ikke en tilfældig hjemmeside, der afgør hvad ting betyder 🙂 men jeg må hellere lavet lidt mere research for at få mit udsagn underbygget