Endnu et år er snart gået, og det betyder en frisk start for mange mennesker. Ligesom mange andre har du måske allerede gjort dig overvejelser om et eller flere nytårsforsæt. Nytårsforsæt er en god måde at minde os selv om de ting, vi gerne vil gøre mere eller mindre af i det nye år. Start i det små og sørg for at sætte realistiske mål. Lad 2022 blive dit år! Mangler du inspiration til nogle nytårsforsæt, så læs med her.
Fitness – derhjemme?
December måned er fyldt med kalorier for mange danskere. Det kan derfor være et godt nytårsforsæt at begynde med træningen. Hvis du er en af dem, der har svært ved, at finde overskud til at komme ud af døren når du endelig er hjemme efter en lang arbejdsdag, kan du overveje at købe fitnessudstyr til hjemmebrug. På den måde kan du hurtigt få trænet og samtidig spare transporten. De penge du investerer i fitnessudstyr, går hurtigt ud på et med de penge du betaler for et fitnessabonnement. Det kan som forbruger være svært at navigere rundt i, hvilket træningsudstyr man skal købe, og hvor man kan finde informativt indhold til hjemmetræning. Men her kan fitnesshelp blive din nye bedste ven.
Sæt et vildt mål
Langt de fleste af os lever i en fast rutine uden at tage de store chancer. Livet kan til tider være meget ensformigt, men 2022 kan blive året, hvor du gør noget vildt. Det kunne for eksempel være et mål om at gennemføre et marathon. Du kan starte året ud med at træne op til det og slutte året af med at gennemføre det. Hvis du vil øge din motivation lidt ekstra, kan du få dine venner, kæreste eller kone til at hoppe med på vognen. Med dette mål vil blive et uforglemmeligt år.
Et grønt nytårsforsæt
Klima og bæredygtighed er et af nutidens helt store emner. Du kan derfor lave et grønt nytårsforsæt. Et godt sted at starte med en bæredygtig hverdag, er i køkkenet. Når du vælger økologiske fødevarer, undgår du rester af sprøjtemidler, og samtidig er der kun færre tilsætningsstoffer. En anden måde at få bæredygtighed ind i køkkenet er ved at skære ned for dit kødforbrug. Kvæg udleder drivhusgas som belaster vores klima. En tredje måde du kan leve grønnere, er ved at bekæmpe madspild. Det kan du gøre ved for eksempel at lave mad ud af de råvarer, du allerede har i dit køleskab. Der findes masser af opskrifter på nettet, som kan hjælpe dig på vej.