10.000 i snit: Folk strømmer stadig på Ceres Park

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Ceres Park, NRGi Park, Århus Stadion. Uanset navnet har folk i flere årtier strømmet på stadion, og det bliver de ved med at gøre.

I en ny statisik, oplyst af Tipsbladet.dk, viser det sig at folk i stigende grad søger på stadion rundt omkring i det danske land. Her topper det på Ceres Park, hvor århusianerne igen viser deres fodboldgejst fra øverste hylde.

I med- og modvind, trods svingende resultater på det seneste, har 2018 væres godkendt overordnet set. En sejr mod Randers og drømmen om Top 6 lever videre. En ting er sikkert, der kommer mange på Ceres Park søndag, og det gør der nok også ugen efter, og ugen efter igen.

For Ceres Park er et af de mest besøgte stadions i Danmark:

“Et af de steder, der er med til at trække den statistik op, er Ceres Park. AGF har i gennemsnit haft 10.811 tilskuere til sine hjemmekampe i denne sæson, hvilket er 24,2 procent mere end samme tidspunkt sidste år.” Det skriver Tipsbladet.dk. En glædelig nyhed fra stadionmatriklen trods de svingende nedture på det seneste.

Det ser administrerende direktør, Jacob Nielsen, naturligvis positivt på:

– Det er naturligvis meget glædeligt, at vi har så stor opbakning. Det viser, at Århus står bag os, og det er vi glade, ydmyge og taknemmelige for. Men det er også et resultat af et målrettet arbejde de senere sæsoner, hvor vi – trods de åbenlyse udfordringer, vi har med et stort, åbent atletikstadion – med flere nye tiltag og hårdt arbejde har ramt plet i forhold til de ønsker og behov, vores publikum har, siger Jacob Nielsen til AGF.dk.

 

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved