Vigtig sejr i Silkeborg – Dramatisk opgør i vente mod Viborg!

Skrevet den 1. maj 2017 - 20:50 af

Så blev det atter mandag, og AGF skulle dermed en tur til Silkeborg, hvor de skulle have tre point, hvis de fortsat ville have chancen for at ende på en af de to øverste pladser i Gruppe 2.

Det startede dog alt andet end godt for AGF, der blev presset hårdt i bund af Silkeborg i de første 15 minutter af kampen. Især i AGF’s højre side blev de presset i bund, hvor Dino Mikanovic flere gange blev udfordret af Emil Scheel. Det udløste bl.a et gult kort til Mikanovic efter blot otte minutter, et gult kort der måske udløst jubel hos MTAC’ere, da det var kampens spiltip

Langsomt kom AGF dog ind i kampen, og det resulterede i en rigtig god mulighed til Martin Spelmann efter 20 minutters spil. Spelmann fik masser af plads i feltet, men hans afslutning endte dog til et indkast.

AGF fik bedre og bedre fat i kampen, især i løbet af de sidste syv minutter af første halvleg, havde AGF gode muligheder. Junker fandt Duncan i en omstilling, men angriberen der var helt fri mod Silkeborgs keeper tog et for langt træk og spolerede chancen for at komme foran.

Duncan var der på pletten ganske få minutter senere, det skete i det 45. minut, da Elmar Bjarnason fik tilkæmpet sig et straffespark. Et indlæg resulterede i kaos i feltet, og da Robert Skov forsøgte at saksesparke bolden ud af feltet, men samtidig fik træf på Elmar Bjarnason, udløste det et straffespark som Duncan sparkede sikkert i mål.

AGF kunne dermed gå til pause med en føring på 0-1.

I anden halvleg fortsatte AGF de positive takter, hvor især Martin Spelmann kom frem til et hav af chancer. “Vikingen” formåede dog ikke at udnytte nogle af de chancer han fik, hvor den første i det 51. minut var en kæmpe afbrænder.

Silkeborg fik ikke skabt meget i begyndelsen af anden halvleg, og deres største trussel var Robert Skov, der fremprovokerede flere gule kort til AGFs spillere. Duncan, Bjarnason og Amini fik alle gult efter frispark på Skov.

I det 68. minut var dommeren igen gavmild ved AGF, da han fløjtede for straffespark til AGF. Denne gang var det Sammy Skytte, der havde hånd på bolden, men det må siges at være noget af en gave til AGF. Skytte blev skubbet samtidig med, at der nærmere var bold til hånd end hånd til bold, men det gav et straffespark som Duncan atter sparkede sikkert ind.

I samme minut valgte man at skifte Sverrisson ud i stedet for Daniel A Pedersen, og kort efter var det den dobbelte målscores tur. Han blev erstattet af den kommende Silkeborg spiller, Stephan Petersen.

Martin Spelmann var minsandten på spil foran mål i det 84. minut, da han blev spillet helt fri. Igen viste Spelmann dog manglende skarphed foran målet, og måtte nøjes med et hjørnespark. Den femte gode mulighed til Spelmann, hvor han pænt sagt burde have scoret på fire af dem.

Kasper Junker var også lige ved til allersidst, da han i dommerens tillægstid slap fri. Fra en skarp vinkel forsøgte han med et chip, som dog ender lige forbi mål.

Det endte dog alligevel lykkeligt i Silkeborg, og AGF har dermed hentet to sejre på stribe og holder dermed fortsat live i drømmen om en Top 2 placering i Gruppe 2. Det kræver dog hjælp fra AaB, der skal sørge for, at Silkeborg ikke vinder.

 

 

Kommentarer

  1. Havde sgu ikke regnet med at 2. pladsen i gruppen skulle blive mere end højest en teoretisk mulighed, men selvom den skulle glippe, så står vi ovenpå de seneste 2-3 kampe meget stærkere frem mod nedryknings-playoff’en!

Skriv et svar