To røde kort da AGF indviede Jysk Park i Silkeborg med nederlag

Skrevet den 31. juli 2017 - 21:00 af
Superligaen AGF - AaB 19- 02-2017 19-02-2017 i Aarhus på Ceres ParkFoto: Jesper Zacho Elgaard

Så blev det tid til årets første udekamp, og hvilken en af slagsen. Der var nemlig udsolgt på det nye Jysk Park, og det gjaldt både hos SIF og AGF tilhængerne.

Det betød en fantastisk stemning på lægterne, hvor der dog blev lidt stille forholdsvis hurtigt hos AGF’s, da Silkeborg efter otte minutter bragte sig foran på mål af Gustav Nilsson.

AGF kom dog med, og det skete efter en lang bold op til Duncan, hvor AGF angriberen sparkede første gang, og sendte bolden helt over i sidenettet. Flot scoring af Superligaens mest scorende spiller nogensinde.

Der kom dog malurt i bægret i slutningen af halvlegen, da Dino Mikanovic var lidt mere tændt end godt er. Han fik et gult kort for brok efter en halv times spil, og ikke mange minutter efter blev det marchordre, da han kom for sent ned i en tackling.

AGF stod dog godt fast i den resterende del af første halvleg, hvor de to hold ellers var meget jævnbyrdige.

Konsekvensen af det røde kort blev en udskiftet Adama Guira, som blev erstattet af Jens Stage.

I anden halvleg var det Silkeborg, der sad mest på bolden, men overraskende AGF der skabte mest fremad banen. I flere omgange var AGF i situationer, hvor det blev lige ved og næsten.

Det blev dog hjemmeholdet der kom foran, da Rochester kom fri igennem, og sparkede den ind via stolpen efter en times spil.

Seks minutter senere var AGF dog ved at udligne igen, da Tobias Sana blev spillet helt fri igennem. Hans afslutning sad dog lige på Silkeborg keeperen, og hjemmeholdet var fortsat foran med 25 minutter igen.

Med 20 minutter igen kom dommeren i den grad i fokus, da Ibrahim Moro forsøgte at stange Martin Spelmann en skalle. Det udløste et gult kort til både Moro og Spelmann.

Moro fik dog sin udvisning bare to minutter senere, da han gik hårdt ind i en hovedstødsduel med indskiftede Kasper Junker.

Glen Riddersholm sendte sin sidste indskiftning på banen med 12 minutter igen, da Mustapha Bundu erstattede Niklas Backman.

Med syv minutter igen kom dommeren atter i fokus, denne gang var det dog linjevogteren. Et indlæg ender hos Martin Spelmann der sparker bolden i mål til 2-2. Der bliver dog fløjtet for offside, hvilket på den langsomme gengivelse viser sig at være forkert.

AGF lagde et massivt pres til sidst, og en afslutning fra Amini var lige ved at gå ind, men Silkeborg keeperen fik lappen på, og det betød, at Silkeborg kunne tage fra kampen med alle tre point.

Kommentarer

  1. God fight under vanskelige vilkår. Generel enighed om at spillerne gjorde det de kunne ud fra det hold der var sat og den taktik der var lagt, men desværre rakte det ikke til point mod bundholdet i superligaen. Med spillerne fri for kritik peger fingeren på…

    Jeg fornemmer dog desværre at jeg ikke behøver bidrage yderligere til det videre forløb, for slutspillet vil nok hurtigt være ude af syne, og så tror jeg – som andre – at der vil komme en naturlig konsekvens i forhold til en udmelding om at man vil søge nye veje, og en tilbagemelding så om at det måske var fornuftigt at stoppe samarbejdet.

  2. Isoleret set en fin indsats, dog er der mange ting jeg hæfter mig ved som efterhånden er ved at være trættende at skrive om.

    Vi har desværre stadig for mange “dumme” fodboldspillere på holdet, illustreret i dag ved Dino Mikanovic som ligner en, og har gjort det i et stykke tid, der ser sig selv andet sted.

    Begge Silkeborgs mål kommer fra opspil i vores venstre forsvarsside, hvor Frederik Møller og Ankersen i begge tilfælde glemmer at få lukket rummet ned, så der kunne spilles i ryggen på vores forsvar……det gav to kasser.

    Og så har vi altså en målmand som ikke er nogen matchwinner – to indentiske mål, hvor han kommer ud med benene så spredte at man skulle tro han gik i fødsel – Nuvel, han er ung og kan forhåbentligt stadig lære.

    Og så det evige AGF problem – vi taber igen, igen, igen og igen til de hold vi pine død skal ligge bag os i tabellen hvis vi snart skal se fremgang – Det nytter altså ikke noget at blive ved med at dække sig ind under undskyldninger som proces, holdet skal spilles sammen, osv osv.

    Slutteligt, og det var bestemt heller ingen hjælp – Dommeren var hvis blevet lovet 5 minutter med “all-you-can-take” i Jysk – Er du gal en ringe præstation – i 60 min dømte han mere eller mindre kun SIF´s vej, og fra en time og til slut mistede han total grebet om kampen – gul for at nikke ned over næseryggen, alene intentionen skal give rødt……

    1. Dino er en dygtig fodbold spiller, men han har nogen seriøse mentale problemer. Det må aldrig ske at man får et rødt kort, på den måde han gør det i dag.
      Han sælger os fuldstændig, men han er stadig vores bedste back og det er trods alt “kun” hans anden røde kort i den hvide trøje.

      Er heller ikke videre imponeret af Frederik Møller, han er ikke nogen katastrofe, men han virker MEGET middelmådig.

      Første mål er Guira der står helt forkert på banen og ikke dækker af inde på midten og er trukket unødvendigt ud på kanten.

      Jovanovic kan da ikke klandres for nogle af målene. Første mål sidder helt ude ved stolpen på en kanon afslutning og andet mål er en friløber som han får foden på, men som uheldigt går i mål.

    2. Sidste sæson sluttede man jo ellers med kun at tabe en enkelt kamp ud af 8 mod de hold, man ellers altid taber til.

  3. Insinuerer du, at Glen er på vej mod en fyring? I så fald tvivler jeg på, du har ret.

    Der er vel ikke rigtig andre end Dino selv, der kan lastes for, han blev smidt ud og stiller sine holdkammerater og trænere med svære forudsætninger for at få noget med fra kampen.

  4. Forsvaret så skidt ud ved de 2 mål, men generelt en fornuftig kamp.
    Desværre manglede skarpheden, på nær i et tilfælde, ved chancerne. Der var ellers nok til både uafgjort og sejr.
    Og så valgte Dino desværre at “sælge” sine holdkammerater 🙁

  5. Jeg forstår ikke al den negativitet, må jeg indrømme.
    Dino smadrer kampen for os. Så simpelt er det. Alligevel viser holdet fantastisk moral og dominerer og er det bedste hold i hele kampen – 55 minutter i undertal. 2-1-målet er for uopmærksomt, men Sana og Duncan har kæmpechancer og Spelmann bliver dømt marginalt offside.
    Vi får en god sæson i år.

    1. Enig i at der ikke er nogen grund til at være pessimistisk over dagens præstation.
      Vi rammer en præstation der med 11 mand på en normal dag ville have givet 3 point og selv med 10 mand kunne vi sagtens have fået point.
      Dino får et kæmpe minus i min bog, men de 13 andre spillere der berør banen i dag for overhængende plus karakter

    2. Er helt enig Groggster. Dino sælger os, men vi spiller isoleret set en fin kamp. Savner dog lidt skarphed. Det kommer nok!! God sæson i vente. ksdh

  6. Holdet spiller op med SIF, selvom Dino sælger dem med sin udvisning. Det kan man ikke give andre end Dino skylden for, med mindre man har en specifik agenda, fordi man bare ikke kan lide den nuværende træner som person.

  7. Jeg tror også det bliver en bedre sæson end den sidste, men jeg synes 2 af de første kampe har vist, at vi mangler en del for at kunne spille med om top6.

    Vi skulle desuden have haft flere point ud af 3 på papiret så lette kampe. Et point snit på 1 rækker bare ikke.

    Det er specielt ærgerligt, når vi nu sluttede så godt af sidste sæson.

  8. Jo flere gange jeg ser Silkeborgs 1-0 mål, jo mere undrer jeg mig over at Kanstrup (der allerede har kokset med off-side-fælden) end ikke smider sig ned i forsøget på en blokering af afslutningen fra Nilsson. Han ville muligvis kunne have blokeret det, hvis han ofrede sig lidt. Lige præcis sådan noget er ikke ok.

  9. @guffe
    Hvad menes der med sætningen “vi fortjente bedre”? Hvis ikke lige man bruger en alternativ stilling som man gør i FCM, så blev kampen mod bundholdet i superligaen tabt, og forude venter kampe mod de hold som ikke forventes at ende i nedryknings-playoff kampene mod 1. divisionsholdene, og derefter kampe mod de formodede hold i top-6.
    Men jeg behøver ikke kommentere på træneren. Alt tyder desværre på at det kommer helt af sig selv.

  10. Hvad har vi lært efter 3 runder? 1. Vores point snit er stadigvæk 1 point pr kamp ligesom i de sidste 10 år 2. Vi lukker stadigvæk for mange mål ind pr kamp 3. Vi scorer stadigvæk pænt med mål pr kamp 4. Vi spiller stadigvæk mange forskellige formationer 5. Duncan er stadigvæk farlig 6. Vi har stadigvæk 5 nye i startopstillingen 7. Vi sætter stadigvæk hold igang som ikke har vundet længe (ACH,SIF) 8. Spillerne og træner er stadigvæk optimistiske på trods af dårlige resultater og sove/fjumre perioder i kampene 9. Mange fans har intet lært af sidste år 10. Duncan bolden får vi ikke noget ud af men vi sværger stadigvæk til den 11. Vores dødbolde er stadigvæk dårlige…

  11. Thomas senior: Du kan trøste dig med at Glen “kun” er træner til 30 Juni 2018.. Tror ikke umiddelbart han bliver forlænget medmindre han ligger i top 6 til Jul.

    Glen har nu en god trup. Kvalitet over hele linjen som har bevist sig i tidligere klubber. Der er ingen undskyldninger mere. Starten på den nye turnering er dumpet. Forspildt vil jeg nærmere sige. Ja visse elementer i spillet er gode men andre er pivringe. Det er summen men vurderer ud fra og der er vi bare ikke gode nok i de vigtige felter. Som sædvanlig.

    1. Ja og præmissen med at vi har mange nye der skal spilles sammen giver jeg intet for – Det har alle de andre hold også, og mange af deres nye er gået direkte ind og hævet deres holds niveua……feks. Okosun i Horsens, og i går for SIF ham den helt unge Okkels……

  12. @donmiguel
    Helt enig. Det er vist kun et spørgsmål om tid, før ledelsen på baggrund af de skuffende resultater og den manglende spillemæssige udvikling vil melde ud, at man vil gå nye veje i sæsonen 2018/2019, og så har træneren jo tidligere indikeret at han vil være tilbøjelig til at trække sig tidligere, når der ikke er udsigt til fremtidigt samarbejde.

  13. Vedrørende de to Røde Kort, vil jeg mene, at de to trænere fejlfortolkede de to spillere der blev udvist.
    Det røde kort, som Dino Mikanovic får, sker efter at han tidligere i kampen har laver 2-3 frispark, som godt kunne have giver Gult.
    Glen burde have set ved første Gule Kort – som blev givet for protest mod dommeren – at Dino nok ville løbe ind i det andet Gule Kort og derfor burde han have taget Dino ud straks efter det første Gule Kort.
    Ofte ser man en spiller der er overtændt / irritabel og helt ved siden af…
    En sådan spiller skal træneren passe meget på og han burde jo kende mentaliteten hos hver spiller.
    Den tidligere træner i AGF – Peter Rudbæk – var også inde i den samme situation og han har tidligere svaret: Skal jeg altid tage en spiller ud, når han har fået det første Gule Kort ?
    Mit svar er: Nej – ikke generelt – men jeg vil tro, at de fleste der så kampen i går kan se, at Dino var til fare for sig selv.
    Graulund sagde jo også på TV inden kampen, at han ikke var helt stolt af Dino’s attitude…
    Hvad angår det Røde Kort til SIF, burde træneren – Peter Sørensen – efter det første Gult Kort til Ibrahim Moro -som blev udløst efter, at han have stanget Spelmann (som var til rødt) kunne se, at Moro var alt for farlig at have løbende inde på bane og han fik Gult nr. 2 (og rødt) blot få minutter senere…
    Konklusionen må være, at trænerne bør kende deres spilleres mentalitet meget bedre end hvad vi så i går…
    Men altid god underholdning med mange Gule & Røde kort…!!

  14. Nu var der jo for begge spilleres vedkommende ret kort tid mellem det første og andet gule kort.
    I trænernes forsvar skal også lige siges, at de lige skal have lov at overveje, hvad der så skal ske, hvis man skal brænde en udskiftning af på at undgå et rødt kort..

    Glen vidste jo tilsyneladende fra start at Guira ikke kunne spille en hel kamp, så han var allerede én given udskiftning.
    Skulle man så efter 18 min også have byttet Dino med Stage?.. ja set bagefter skulle man selvfølgelig, men jeg kan nu godt forstå, hvorfor man ikke gjorde det.

Skriv et svar