Superligaklubber forsøger at kapre succesfuld Juel Andersen

Skrevet den 4. januar 2017 - 14:11 af

Alexander Juel Andersen har haft et særdeles flot efterår i AGF, hvor han især i den sidste halvdel var bedste AGF’er i op til flere optrædener.

Cheftræner Glen Riddersholm har da i den forbindelse også ytret sig i yderst positive vendninger, om den tidligere Viborg FF-anfører, men indtil videre er Juel Andersens kontrakt altså ikke blevet forlænget, hvilket betyder at han nu må forhandle frit med andre klubber.

Og netop det, har han ifølge Tipsbladet benyttet. De mener således at vide, at den målfarlige stopper, tiltrækker sig solid interesse fra andre Superliga-klubber.

En af disse skulle ifølge Tipsbladet være Viborg FF, der netop har mistet deres anfører til netop AGF – tilmed på en fri transfer.

Foreløbigt må tiden vise, hvad fremtiden bringer for Alexander Juel Andersen. Men hvad mener du? Bør AGF forlænge kontrakten med ham?

Kommentarer

    1. Nej det er der vist mange der ikke kan… Der er efterhånden en generel tendens herinde at man ikke kan huske længere tilbage end nogle få kampe og da slet ikke en halv sæson 🙂

    2. Har du en lille sort bog hvor du skriver i hvornår en spiller begik en fejl?

      Hvis ikke er det imponerende at du kan gå og huske på det i op til en halv sæson.

      I øvrigt en mærkelig fornøjelse at have, at gå og bide så meget mærke i de fejl folk laver.

    3. Jeg synes ikke at han er dygtig nok og længere er den vel ikke.. At du ikke synes det, er fair nok..
      Og ja jeg kigger efter og husker på de fejl spillerne laver. Det er vel ret almindeligt at man bedømmer dem ud fra både de gode og de dårlige præstationer og her er der efter min mening bare flest dårlige fra AJA 🙂

    4. @Fanoe Så hvis en spiller lave en fejl, men til gengæld får rettet op på det, så skal man kun huske på fejlen? Det lyder som et noget mystisk syn på tingene. Mange spillere har lavet fejl tidligere i deres karriere, men har elimineret de fleste senere hen og er dermed blevet bedre. Sådan fungerer det dog ikke for dig, kan jeg forstå.. Stakkels Graulund, når du kun husker på hans fejl, men ikke alle de mål, han scorede for klubben..

    5. Det var da utroligt hvad i kan få af underlige teorier ud at mine indlæg..

      Selvfølgelig kan man blive bedre, men nu skal han altså præsterer mere end 5 kampe før jeg falder på halen over hvor dygtig manden er…
      Jeg kan jo sige det samme… Jeg synes at det er mystisk som at man bare skal spille et par gode kampe og vupti så er man en stjernespiller der ikke kan undværes..
      Det må være fantastisk at kunne blive så opløftet af ganske lidt 🙂

  1. Juel-Andersen har spillet nogle forfærdelige kampe som højre back, de værste eksempler dog i forrige sæson. Det vil være meget bedre at satse på Mikanovic og Buur. Da han nok ikke vil nøjes med at være reserve til midterforsvaret er det nok bedst at finde en anden reserve hertil for harmonien i truppen.

    1. AJA har muligvis spillet sløje kampe som højre back for en sæson siden, men det siger jo intet om, hvordan han spiller i dag. Han er, efter min mening, bedst inde centralt, og der synes jeg han har gjort det ok.

Skriv et svar