SEJR – AGF vinder The Atlantic Cup efter straffespark

Skrevet den 5. februar 2018 - 23:04 af
Foto: agf.dk

AGF stod i deres 2. finale på mindre end en måned, da man mødte FK Jablonec ved The Atlantic Cup på træningslejren i Portugal.

Jablonec der bestemt ikke er nogen dårlig modstander, havde vundet den første kamp mod Hammerby inden de spillede uafgjort mod svenske Dalkurd.

I starten af kampen var det også tjekkerne, der lagde tungt ud, og de havde allerede en god chance få minutter inde i opgøret, men afslutningen fra angriberen gik langt over mål, og det skulle vise sig at blive en kamp, hvor den manglede skarphed fra tjekkerne ville få betødning.

I takt med at halvlegen skred frem, lignede det blot et spørgsmål om tid, før Jablonec skulle komme foran. Pludselig ud af det blå kom Tobias Sana frem, og han scorede et af sine flotteste mål i den hvide trøje, da han flot tog bolden ned og lobbede den over den tjekkiske målmand.

Sana var få minutter efter ved at lave samme stunt, denne gang blev bolden desværre overplaceret fra svenskeren.

Sana fik også muligheden i det 31. minut, da en Jablonec forsvarsspiller havde hånd på bolden inde i feltet, men skarpheden udeblev fra Sana, som blev læst af målmanden.

Kampen var vendt 180 grader, og nu lignede det i stedet, at AGF skulle gå til pausen foran med mere end et enkelt, end at tjekkerne ville få udlignet. Ingen af holdene formåede dog at score mere inden pausen, og de kunne gå til halvleg ved stillingen 1-0 til AGF.

I anden halvleg var der blot spillet 6 minutter, og så stod der 1-1, da en dårlig clearing endte med en afslutning på kanten af feltet, som Jovanovic aldrig kunne komme i nærheden af.

Det meste af anden halvleg skulle vise sig at blive en lang sej kamp fra AGF, der havde svært ved at modstå det høje pres, som Jablonec lagde fra halvlegens begyndelse.

I det 58. minut burde de have gjort det til 1-2, men Jovanovic diskede op med en fremragend redning efter et hovedstød i det lille felt.

En nyt hovedstød i det 75. minut burde også have udløst en scoring, men skarpheden manglede fra Jablonec, der missede flere store chancer mod kampens slutning, hvor skudstatistikken lød på 22-8 i tjekkernes favør.

Det endte altså 1-1, og det betød, at de to hold skulle ud i en duel fra 11 meterpletten, og her var det Jakob Ankersen, der skulle sparke først.

  1. Spark

Ankersen kunne nærmest ikke have placeret den bedre, da den tog overliggeren ind.

Da tjekkerne skulle sparke sprang Jovanovic til den rigtige side, men skuddet sad for højt, og dermed mål på de første to skud.

2. Spark

Pierre Kanstrup var næste AGF skytte der skulle afslutte, men det bliver formentlig ikke ham, der sparker straffe i Superligaen, da han svagt satte den kort til højre og let blev pillet.

Der var derfor pres på Jovanovic, men han levede op til det, da han fik flot fik afværget tjekkernes andet straffespark.

3. Spark

Niklas Backman var den 3. AGF skytte, og han smadrede decideret bolden i midten af målet, og så var AGF foran 2-1.

Tjekkernes 3. skytte løb yderst langsomt og arrogant hen til bolden, og udplacerede let Jovanovic til stillingen 2-2.

4. Spark

Daniel A Pedersen der i forrige sæson brændte et straffespark, havde mere sikkerhed i støvlerne denne gang, da han som AGF’s 4. skytte placerede den i højre hjørne.

Jovanovic havde denne gang læst tjekkernes sparker, men bolden i højre hjørne kunne han ikke nå.

5. Spark

Så var turen kommet til AGF’s sidste skytte af de oprindelig fem, og det var Martin Pusic, der sikkert bankede bolden i mål.

Jovanovic var uden chance ved tjekkernes femte spark, som de sikkert bankede i mål.

6. Spark.

Magnus Kaastrup stod for AGF’s 6. spark og han gik lettere uimponeret til opgaven, hvor han sparkede den faldt til venstre.

Jovanovic havde dermed igen muligheden for at blive dagens helt, og da han læste skuddet fladt til højre, endte det med en sejr til AGF!.

Straffespark:

AGF: OXOOOO – Jablonec: OXOOOX

 

Skriv et svar