Riddersholm: Det var som om kampen sluttede, da vi kom bagud

Skrevet den 22. september 2017 - 08:53 af
Superligaen AGF - AaB 19- 02-2017 19-02-2017 i Aarhus på Ceres ParkFoto: Jesper Zacho Elgaard

Det blev alt andet end et fantastisk pokaleventyr, som AGF begav sig ud på i denne sæson, da endestationen allerede blev 3. runde i Fredericia.

Kampen var langt fra noget, som man snakker længe om der hjemme, da AGF kun formåede at skabe ganske få chancer mod 1. Divisionsmandskabet, der ellers lukker nok mål ind i deres egen division.

Da FC Fredericia så bragte sig foran, var det som om at ballonen punkterede yderligere, og Glen Riddersholm fortæller til Stiften, at det lignede, at kampen var afgjort efter deres scoring.

“I første halvleg var vi i kontrol uden at blive rigtigt farlige. Efter pausen kom vi ud og løb med dem og kreerede to-tre store muligheder, som vi selvfølgelig skulle have scoret på. Så fik vi et mål imod os, og det var som om, at kampen sluttede for os dér. Indtil da var det en pokalkamp, hvor vi skulle styre og forsøge at bryde dem ned. Det tager altid noget tid. Men da vi endelig fandt rummene manglede vi effektiviteten”, udtaler Riddersholm til Stiften.dk.

AGF skal op på hesten igen, når de på hjemmebane d. 25. får besøg af FC Midtjylland.

Kommentarer

  1. Det var nu ikke så meget det at vi tabte, men mere måden vi tabte på. Det stod så slemt til, at kommentatorene begyndte at rose Amini da han som den eneste kunne ramme en medspiller. Vi kunne sagtens have tabt 3-0 uden at nogen ville kunne sætte en finger på hverken dommerpræstation, eller manglende held i afslutningsfacen. Skræmmende at man ikke stiller med stærkeste opstilling så tæt på landsholds pausen.

  2. Stor ros til de fans, som stadig tror på Glen og den igangværende proces, som desværre endnu ikke har resulteret i et stabilt hold, der leverer mere end en sejr i træk og ofte har gigantiske udfald. Nu møder vi så et bundhold fra 1. division, hvor flere af spillerne er “aflagte” AGF’ere, som garanteret kun har marginal lønninger i forhold til vores forkælede drenge. Ifølge Glen selv er pokalen højt prioriteret i AGF, og alligevel vælger han at ændre på 9 pladser. En ting er en ny startopstilling, noget andet er så, at de “nye” ikke formår at vise, at de er berettiget til en plads i startopstillingen. Det er mig ufatteligt og direkte pinligt. Igen er AGF til grin i fodbold Danmark. Store armbevægelser, men det resulterer for det meste i skandaløst spil og en lang ulidelig varm talestrøm fra Glen. En trænerfyring er ikke ensbetydende med, at holdet stryger op i top 6, men at spillernes ofte manglende parathed/indstilling/nedbrud er i sidste ende cheftrænerens ansvar. Konsekvensen må naturligvis være, at Glen skal arbejde videre med sin proces i en anden klub. Tror dog det bliver svært for ham at finde en klub i SL, som tør røre ham med en ildtang.

  3. Den halvsløje indsats og for visse spillere sågar udstillingen af mangel på klasse er efter min opfattelse en større skuffelse end selve nederlaget. Spillerne må se indad og vurdere, om det her de har hjemme – de er opflasket med fodbold, har erfaringen, klubben giver dem optimale betingelser for at opnå og vedligeholde den fysiske form,
    investerer i deres fortsatte fodboldmæssige udvikling og i sammenspillet som et hold.
    Forinden hver kamp instrueres spillerne i det for kampen gældende taktiske oplæg / game plan – og uanset alt det førnævnte ser vi, at de klasker sammen og leverer endnu en sløj indsats – ved spillerne måske ikke, at de omkring 90 minutter fra dommeren fløjter en kamp i gang, til han igen fløjter af, er de vigtigste minutter for fans, tilskuere, klubben og spillerne selv ikke at forglemme?

  4. Vi skal meget meget snart se fremskridt i den proces som vi angiveligt er i, ellers håber jeg ikke GR er i klubben efter december. Der savnes en gennemtænkt plan og noget arbejdsraseri. Hver gang vi nærmer os noget stabilt, er der en eller flere som begynder at flade ud og slækker på indsatsen. Det er som om GRs idekatalog er brugt op, der må kunne findes en træner som kan bringe os videre. Set spiller for spiller bør vi kunne holde os til i top 6.

  5. Nej Glen! Det var ikke som om at kampen sluttede for os, da vi kom bagud; det var som om at den aldrig begyndte!
    Der var vel 2-3 gode minutter i starten, hvor vi pressede Fredericia, og fik også startet fint på 2. halvleg, men alt i alt var der vel kun maks. et lille kvarters tid af kampen sammenlagt, hvor spillet var acceptabelt; resten af tiden var det jammerligt.

    Onsdag røg Horsens ud til et hold fra 2. Div. Og selv om jeg ikke har set noget af kampen, lød det som værende en konsekvens af det manglende bredde på holdet.
    Vi har derimod rigeligt med spillere at tage af, men det virker bare ikke som om ret mange af dem er klar til at træde ind i en start-11’er i Superligaen!
    Godt nok havde vi 9 ændringer ift. kampen mod FCN, men det hold vi stillede med burde alligevel ha’ været i stand til at slå et hold som Fredericia, men det er igen den gamle med at mindre hold, eller hold i krise, næsten altid er mere motiverede end vores hold.

Skriv et svar