Officielt: AGF tilknytter Mikkel Rask

Skrevet den 13. december 2016 - 13:20 af
AGF.dk

Siden A.J Soares på tragisk vis måtte indstille sin aktive fodboldkarriere grundet end slem hovedskade, har AGF været på jagt efter en ny forsvarsspiller.

Én af dem, der har været oppe at vende, er Viborg FF’s nu tidligere anfører, Mikkel Rask.

Og i dag, blev Rask så officielt præsenteret i Aarhus. Han har således sat sin signatur på en aftale, der binder ham til Fredensvang indtil sommeren 2018.

Rask bliver samtidig Peter Christiansens første AGF-signing som sportschef, og han har følgende roser at knytte til den 185 centimeter høje stopper:

 

“Mikkel kommer med stor rutine, han er kommunikativt stærk og er ikke bange for at tage ansvar og gå forrest. Han har et stort kendskab til ligaen og de spillere, han kommer til at stå overfor, og han er en rigtig fighter, der forsvarer sit eget mål med stor passion. Sidst men ikke mindst har han stor kapacitet i spillet i luften og tilfører både defensivt og offensivt betydelige kompetencer på vores standardsituationer. Indtil videre er han i denne sæson den mest scorende centrale forsvarsspiller i Alka Superligaen, og sammen med de andre luftstærke spillere, vi har, kommer han til at udgøre en alvorlig trussel på alle vores offensive dødbolde”, udtaler han til AGF.dk

 

Mikkel Rask har første arbejdsdag på Fredensvang d. 5. januar.

Kommentarer

  1. Perspektivløs signing. Jeg er ikke just imponeret. Jovist er han rutineret og kan tale det danske sprog og dermed kommunikere med flertallet af sine medspillere, men han er gammel og virkelig langsom, så man må spørge sig selv om han passer ind i Glens stil med højt tryk… Han er god på dødbolde, så det er da positivt.

  2. God signing. Så er han vist heller langsommere. Forudsigenhed, intelligens og placeringsevne outweights fart. Han er både nærkampsstærk, rutineret og målfarlig på dødbolde. Jeg er glad. Og fint med en relativt kort kontrakt.

    Så skal vi have lidt kreativitet til midten.

  3. Seriøst hvorfor så negativ? Jeg synes da det er godt arbejde af PC. Mikkel Rask er virkelig en solid midtstopper og så er han dansk! Jeg er glad, og synes det er fedt at vi har kunne tiltrække en stærk forsvar som tilmed var anføre i hans tidligere klub.

    Mikkel Rask har flere gange skabt store problemer for vores angribere og forsvar på dødbolde, og det glæder jeg mig til at slippe for når vi skal møde Viborg i de afgørenede kampe til foråret! Og glæder mig til at han forhåbentlig vil skabe problemer for vores modstander i fremtiden.

    Jeg ser gerne Batman og Rask som fast i vores forsvar, og jeg tror ikke på han er mere langsom end de andre vi har. Jeg har ikke ligefrem været imponeret af vores unge russer så jeg kan kun sige hjertelig velkommen Mikkel Rask!

  4. Er også tilfreds med det her skifte, som jeg har håbet på så længe, Rask ikke havde forlænget sin kontrakt med VFF.

    Rutine og luftstyrke fra et hold med et defensivt DNA som Viborg kunne være en god medicin til at få stoppet den evige blødning, vores defensiv er. Og han er plug and play. Ikke noget vi skal vente lang tid på.

    Målene har raslet ind for længe. Nu må der gerne ske en hurtig bedring. Det skal gå raskt, så vi slipper fri af bunden..

  5. Jeg har gennemset samtlige mål mod VFF i denne sæson for at vurdere Rask. Der har generelt ikke været nogen hovedstødsmål mod viborg i hans zone. Til gengæld bakker han meget (helt ned i eget felt) og efterlader mange skudmuligheder foran feltet. Satser i sine tacklinger (flere gange er han blevet snøret fuldstændig hvilket har kostet mål). Jeg vil dog ikke sige at Rask er hovedskyldig i VFFs dårlige forsvar (2 dårligste i ligaen). Lad os se på banen hvordan han klarer sig. Tidligere har han jo dannet beton forsvar for VFF.

  6. Vi bliver giftige på hjørnespark nu! man kan ikke bare dække Duncan og til dels Backman op nu.. og en midtstoppers rutine skal aldrig undervurderes.. fint nok hvis han bakker mere da, sjovt nok, Backman farer meget frem i tacklingerne.. det bliver godt!! Fed signing der giver tid til at finde den rette yngre model 🙂

Skriv et svar