AGF måtte nøjes med et point på hjemmebanen i Horsens

14

Her til eftermiddag agerede CASA Arena i Horsens hjemmebane for AGF, da en massiv skare af hvidklædte tilhængere, dannede en kulisse, der var et mesterhold værdigt.

Formstærke AGF startede kampen klart bedst og var de gulklædte AC Horsens-spillere teknisk overlegne. Kampens indledning blev dog præget af en række grimme tacklinger fra det officielle hjemmehold, heriblandt af midtbanekrigeren Stefan Kielstrup, der i en grim sekvens slagtede AGF’s Mate Vatsadze på midten af banen.

På trods af AGF-overtaget, var det småt med åbenlyse målchancer i første halveg. AGF’s kanter i form af Stephan Petersen og Mate Vatsadze var dog en evig kilde til uro – især førstnævnte, der i flere sekvenser drev gæk med sin direkte modspiller, Thomas Kortegaard.

Efter 38 minutter var det så netop Stephan Petersen, der skulle blive ophavsmanden til en AGF-scoring. Han blev sendt af sted med en dyb bold og med et par hurtige driblinger, forvirrede han AC Horsens’ gambianske lejesvend, Bubacarr Sanneh, der klodset begik et tydeligt straffespark på hurtigløberen. Det straffespark blev brandvarme Kim Aabech sat til at eksekvere, og efter et par kluntede AC Horsens-forsøg på at genere Aabechs coolness, demonstrerede han den klasse, som han utvivlsomt besidder. Med et chip der utvivlsomt havde gjort Andrea Pirlo misundelig, udplacerede han Frederik Rønnow i AC Horsens-målet. Så var stillingen 1-0 i Horsens og AGF var i fuld kontrol.

Efter pausen slap AGF dog beklageligvis grebet om kampen. Således fik AC Horsens langsomt mere og mere af spillet, og dermed også nogle chancer – en af dem til topscoreren, Kjartan Henry Finnbogason, der dog blev pillet flot af Steffen Rasmussen, inden der blev fløjtet for offside på islændingen.

Offside var der dog desværre ikke, da André Bjerregaard efter 84 minutter bragte balance i regnskabet. Et par mislykkede clearingsforsøg betød af bolden pludselig havnede for fødderne af den unge AC Horsens-frontløber og på fornemmeste vis sparkede han bolden op i målhjørnet til stillingen 1-1 – et resultat der var svært at indvende noget imod, efter en anden halveg, hvor AC Horsens havde siddet på det meste af spillet.

Det lykkedes ikke for hverken AGF eller AC Horsens at tilspille sig yderligere chancer, og kampen endte derfor uagjort, 1-1. Resultatet betyder at AGF nu er tre point foran den nærmeste konkurrent til den anden oprykningsplads, Lyngby BK – ovenikøbet med en kamp i baghånden. Den kamp spilles på torsdag kl. 20.30, når AGF møder HB Køge og SEAS-NVE Park i Herfølge.

Få notifikation
Notifikation ved
14 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Loftus
8 år siden

Sidste ni kampe: syve sejre og to uafgjorte. Tæt på perfekt, men altid lort at smide point i de døende minutter- Hvis vi ikke rykker op, er det bl.a. pga. Wieghorsts man crush på Nordstrand. Vækker ubehagelige minder om Erik Rasmussen og Dioh.

kaagaard
8 år siden

Dioh havde trods alt haft en god periode for AGF. Lad os håbe at Nordstrand også får det. Jeg tror stadig på det.
I det mindste har han ikke startet sin AGF-tid med at være langtidsskadet. Det er jo også set.

Men ok resultat. Horsens blev ikke for alvor lukket ind i oprykningskampen. Og med en sejr i næste runde ser det for alvor godt ud.

LL86
8 år siden

2. halvleg var noget af det ringeste jeg har set fra et AGF hold længe. På den baggrund er 1 point, og en fortsættelse af vores ubesejrede stime jo ikke så dårligt.

Peder Vendelbo Mikkelsen

Når de skraber point hjem selvom de spiller dårligt bør man ikke klage, det er mange år siden de kunne det.

TB
TB
8 år siden

Synes der grund til kritik. Hvis alle ydet 100% igennem hele kampen. Vinder vi den kamp klart. Men igen igen bliver der, slet ikke kæmpet nok efter pausen.
Manglende vildskab, og 100% fight. Er altså ikke =AGF

Fanoe
8 år siden

1 point er vel bedre end ingen point. Når det så er sagt, så er det fandeme for ringe at kampen ikke bliver lukket når man har spilovertag i 80% af kampen. Og hvad sker der for alle de unødvendige og tåbelige frispark udenfor eget felt. Det plejer at være KP der står for dem, men i hans fravær så skal jeg da lige love for at andre stod klar til at overtage den rolle.. For meget sløseri på endnu en elendig bane.

1 point… Jubii… Nu potentielt 6 point ned til Hellerup Finans…

GraulundforPresident
8 år siden

Jeg er overhovedet ikke tilfreds.
Rutinerede spiller laver kæmpefejl (Staffs "indgreb" i 1. halvleg, der gi'r ACH en kæmpechance, NeoCortex' elendige clearing der koster 1-1 og Helgis utallige boldtab på midten) – og værst af alt: Vi udvikler os ikke en skid som hold.
Hvis det her er niveauet, så bliver vi kørt ud på røv og albuer i suppen. Aabech, Jønsson, DC og til nød DO har kompetencerne til Superligaen – resten er simpelthen ikke dygtige nok.

agf-dresen
8 år siden

Det er useriøst at skyde mod Nordstrand.
Mig bekendt, så var han ikke på banen da Horsens scorede. Hvorfor er der altid en eller to der skal skabe sig, og kaste med mudder mod holdet? Jeg forstår det ikke??
Nu har vi endelig en træne,r som har det der skal til. og straks brokker nogle sig?
Hvis vi skal brokke os over noget, så er det fandme vores latterlige "stadion".

Pauli
8 år siden

Vi kan da leve med det ene point, men det der irriterer mig mest er, at de ikke prøver at tage spillet til sig i 2. halvleg og jagter 2-0. Jeg vil næsten hellere tabe 2-1 og så vide at man har forsøgt at spille fodbold i stedet for at forsvare en spinkel førring hjem.

Arctic
8 år siden

Kampen var som at se KP spille en kamp mod sig selv. Ingen kreativitet, max muskler, los og boldflytteri.

kalapojser
8 år siden

Modsat de sædvanlig hårde kritikere herinde på MTAC, så hører jeg til den realistisk tænkende fanskare, og jeg havde solgt kampen for 1 point inden kampstart. Jeg har rimelig is i maven mht. at vi nok skal slutte over stregen. Når man kigger på de seneste 3 kampe, så begynder Mortens præg og ideer at komme til udtryk på banen, og spillet er langt fra så panisk og strukturløs, som da sæsonen startede. På banen er der langt mere ro. Dermed ikke sagt, at det kan blive meget bedre, men jeg sidder ikke med en konstant følelse af, at nu… Læs mere »

Phister Loysauce
8 år siden

: Vel talt!

Mallingbonden
8 år siden

Et ok skriv fra Kalapojser. Men der skal ske en kraftig udskiftning i truppen især i forsvaret hvis vi skal have en ærlig chance i suppen, hvis vi vel og mærket kommer derop. Det er et fakta !

downslow
8 år siden

Nu er det jo sådan, at der er 8 kontraktudløb til sommer, Mon ikke klubben agerer der?